Lidt om os….

Vi er en familie på 5, som har planlagt denne tur i hvert fald de sidste 2 år. Vi havde talt meget om at gøre det, og så hørte vi, at det sværeste i processen var at sætte en afrejsedato. Så kiggede vi på hinanden og sagde “27. juni 2018 – så gør vi det”. Og det gør vi så!

Jacob har i mange år drømt om at sælge alt (firma, hus, bil m.v.) og sejle af sted i 3 år. Den har Karina ikke været med på, så nu er de gået på kompromis om en sejlads på 1 år – og så kan vi jo altid forlænge turen, hvis vi får lyst 🙂

Vores familie består af:

19657421_1764424736919528_7336845202242426347_n

Jacob: Skipper, mand og far – 43 år. Er selvstændig med firma i Farum, hvor han syner og rustbeskytter biler. Har sejlet kapsejlads i en del år nu, så er en meget erfaren sejler!

20258151_1430919990288952_9106635743501754718_n

Karina: Matros, kone og mor – 42 år. Skolesekretær ved afrejse – efter hjemkomst er alle muligheder åbne. Har deltaget på sejlerskole, men er klart bedst til at slappe af og nyde livet om bord.

30738749_2070267513001914_3720763248362913792_n

Phillip: Teenager og ældste søn – 17 år. Når lige at færdiggøre sin 9. klasse afgangseksamen på efterskolen, inden vi smider fortøjningerne.

19601065_1761439033884765_8865188052342443313_n

Amalie: Datter – 10 år. Skal i 5. klasse i “mors skole” efter sommerferien. Elsker dyr og har derfor overbevist sin far om, at undulaten Bino skal med på sejltur.

19599024_1761439040551431_6398391063068668276_n

Villads: Yngste søn – 9 år. Skal i 3. klasse i “mors skole” efter sommerferien. Villads glæder sig vist mest til at sejle en masse i gummibåd og fiske.