Børnene fortæller

Her vil Phillip, Amalie og Villads løbende fortælle om deres tanker og oplevelser…..

Mandag den 24. juni 2019:

I dag var Amalies 12. del af hendes rejsedagbog i Helsingør Dagblad:

Adoption af et æsel og at svømme sammen med stingrays

 

Onsdag den 1. maj 2019:

I dag var Amalies 11. del af hendes rejsedagbog i Helsingør Dagblad:

På Iles De Saintes var der rigtig hyggeligt. En stor gade og mange butikker. Men det er som om, at det der med den rigtig hyggelige gade, og de mange shopping-butikker, bare ikke er lige så imponerende mere. Men det som jeg bedst kunne lide ved Iles De Saintes var, at man kunne leje golf-biler. Det gjorde vi også en ad dagene sammen med Vixen. Vi havde lejet to biler, og de skulle vist begge to være sådan nogle store gule nogle. Men da jeg så Vixen´s bil, og vores bil stå ved siden af hinanden, var jeg ved at flække ad grin. Vixen havde nemlig fået sådan en stor gul bil, men vi havde fået en lille rød bil, som jeg bare syntes så helt vildt sjov ud.

På turen rundt på øen, så vi en helt masse geder. Der var folde over alt hvor der gik geder rundt og spiste græs. Der var endda fodbold-baner hvor gederne græssede! Det første stop på øen var et fort der hed “Fort Napoleon”. Det var egentlig et ret lille fort, så der var ikke så meget at se der. Næste sted vi tog hen på øen var en lille strand (hvor der sjovt nok også gik geder rundt), vi ville egentlig have badet der, men der var rigtig meget tang i vandet, så vi ville ikke bade der alligevel. Bagefter den strand, tog vi tilbage til byen, for at købe nogle sandwich, hvor vi derefter tog ud til en anden strand, hvor vi kunne bade. På den strand gik der også en masse dyr rundt. Der gik katte, og høns og nogle får-lignende ting rundt. Og så gik der selvfølgelig også får rundt.

Bagefter tog vi hen til en sejl-mager, fordi Vixen skulle hente en slingre-køje, de havde fået syet. Imens stod mig, Villads, Vigga og Albert udenfor, fordi der var en stor gede-fold, hvor vi fodrede gederne med græs. Men da vi skulle til at køre igen, gad Vixen´s bil ikke starte. Så Mads, far, Mia og Villads tog vores bil og hentede en ad dem, som vi havde lejet bilerne af. Han kom og fik den til at starte igen. Men vi havde åbenbart kommet til at trykke på et eller andet, som fik den til at stoppe.

Det sidste sted vi tog hen var oppe på et lille bjerg, og vi var gået hele vejen derop! Jeg syntes at det var helt vildt hårdt at gå derop. Deroppe var der et meget lille fort. Der blev jeg altså lidt skuffet.

Næste dag tog vi sammen med Vixen ud for at snorkle på et vrag. Det var et lille vrag, men der var rigtig mange fisk. Vi startede med at kigge på styrhuset som lå ca. 10 meter væk fra selve båden. Jeg kunne ikke se så meget lige der, men jeg kunne høre Mia prøve at sige et eller andet gennem sin snorkel. Jeg kunne ikke høre hvad hun sagde, så jeg tog selv snorklen ud og spurgte “Hvad?”. Der tog hun selv sin snorkel ud og sagde “Dragefisk!”. Jeg skyndte mig at tage hovedet ned igen, for jeg har altid gerne ville se en dragefisk. Jeg har faktisk lavet en liste over de 3 ting som jeg allerhelst ville se under vandet:

•Havskildpadder
•Søslanger
•Dragefisk

Men Dragefisk var faktisk ikke helt som jeg havde forestillet mig den ville være. Jeg havde forestillet mig en rød og hvid farve på en dragefisk. Men denne her var mere mørkerød og brun. Men selvfølgelig var det stadig en dragefisk, og den var helt vildt sej! Ved selve vraget snorklede vi kun lidt rundt. Men Phillip og far havde fået det rigtige udstyr på, og dykkede ind i nogle ad rummene på vraget. Da vi havde dykket et par minutter, så jeg at alle dem som snorklede på vraget, samlede sig rundt om dækket på vraget. Det var åbenbart fordi at der var kommet en Dragefisk derude. Den lignede rigtig meget den fra styrhuset, så jeg ved ikke om det var den, eller om det var en anden der bare lignede meget.

Næste dag sejlede vi til en havn ved byen Basse Terre på Guadeloupe. Der var faktisk rigtig hyggeligt der. Oppe på havne-kontoret var der en lounge, hvor vi tit sad og lavede lektier. Jeg syntes at det var helt vildt hyggeligt at sidde deroppe og lave lektier. Tæt på havnen lå der også en strand, som vi en ad dagene gik over og badede på sammen med Vixen. Det var også en af de der helt sorte strande. På stranden var der også ret mange bølger. Så os børn, lå tit bare og slappede af i overfladen, hvor vi så blev vugget ad bølgerne. Det syntes vi allesammen var ret sjovt.

På Guadelope er der et årligt karneval, som hele øen er med til. Hvor næsten alle er klædt ud, og står og danser. Vi tog selvfølgelig ind til byen for at se karnevalet. Alle pigerne var klædt ud i de flotteste kjoler, og nogle ad dem gik endda rundt med de der frugtkurve på hovedet! Der kørte også store vogne, som spillede høj musik. Og til at starte med, da vi lige var kommet ind til byen, gik vi ind i en kirke, fordi vi kunne høre en masse sang komme derindefra. Da vi gik der ind, stod alle og dansede og sang i deres farverige kostumer. Det var gaden lige udenfor kirken, hvor det store optog var. Der var musik, sang og dans. Virkelig, virkelig meget dans. Næste dag var den store afslutning på karnevalet. Der havde mig og Vigga også klædt os lidt ud! Vi havde taget nogle palietter i hovedet, og meget farverigt tøj på. Da vi kom op til det sted hvor karnevalet var, blev jeg ret overrasket over, hvor meget de egentlig havde gjort ud af det. I karnevalet kom der store vogne, med dansere foran, der kom seje biler kørende, og der kom også en stor ballon leguan.

Næste dag sejlede vi videre nordpå til et sted der hed Pigeon. Den dag vi kom, lavede vi ikke så meget. Men næste dag sejlede vi (sammen med Vixen) i gummibåden ud til en lille ø – Pigeon Island – hvor der vist skulle være meget godt at snorkle. Og det var der også! Vi svømmede rundt om øen, men på den ene side var der lidt lavt, hvilket jeg ikke er særlig vild med. Men på den anden side var der virkelig flot (vi så også en virkelig stor søslange!).

Næste dag, da vi var sejlet lidt længere nordpå igen, og havde sejlet lidt, sagde min far lige pludselig “var der ikke et eller andet derude?”. Vi kiggede allesammen derud, da en stor hval lige fik sin ryg op. Mig, Villads og mor, skyndte os op på dækket for at se den bedre. Vi kaldte også Vixen over VHF´en, og de havde næsten ikke engang svaret før Villads sagde “Der er hvaler!”. De nåede at komme over til dem, og se dem, inden de dykkede ned. Vi nåede også at se at den havde en kalv (det kalder man en hval-unge). Da de dykkede ned, nåede vi lige at se noget ad halen, inden de var helt forsvundet. Og så kom vi frem til et sted der hed Deshaies, som var sidste stop på Guadelope.

Onsdag den 20. marts 2019:

I dag var 10. del af Amalies rejsedagbog i Helsingør Dagblad:

https://www.helsingordagblad.dk/2019/03/20/rejseberetning-den-sorte-strand-leguaner-og-vulkangas/

img_8512.jpg

Onsdag den 27. februar 2019:

I dag var 9. del af Amalies rejsedagbog i Helsingør Dagblad

https://www.helsingordagblad.dk/2019/02/27/hajer-skildpadder-og-rokker-paa-vej-til-et-lille-paradis/

IMG_8305

Tirsdag den 12. februar 2019:

I dag var 8. del af Amalies rejsedagbog i Helsingør Dagblad:

https://www.helsingordagblad.dk/2019/02/12/droemmen-gaar-i-opfyldelse-amalies-moede-med-baby-havskildpadder/

IMG_7906

Torsdag den 3. januar 2019:

I dag var 7. del af Amalies rejsedagbog i Helsingør Dagblad:

https://www.helsingordagblad.dk/2019/01/02/amalies-beretning-jeg-kunne-slet-ikke-vente-med-at-se-mine-venner/#/?fbclid=IwAR3Rn0aEJmAWJJ5jG-dmU0sihhDQehWy7WV3-dM5YkjZ-ZwIfokuKU0aE-o

img_7521

Torsdag den 14. november 2018:

I dag var 6. del af Amalies rejsedagbog i Helsingør Dagblad:

https://www.helsingordagblad.dk/2018/11/14/paa-toppen-af-verdens-stoerste-surf-boelge/

IMG_7163[1]

Tirsdag den 23. oktober 2018:

I dag var 5. del af Amalies rejsedagbog i Helsingør Dagblad:

https://www.helsingordagblad.dk/2018/10/23/vi-har-fundet-en-ny-leg-strandvaskere/

Tirsdag den 28. august 2018:

I dag var 4. del af Amalies rejsedagbog i Helsingør Dagblad:

Vi ligger i havnen på Guernsey og venter. Det viste sig, at den plads vi troede, vi skulle vente på for at komme ind i havnen, var den plads de havde tænkt sig at vi skulle blive på i vores ophold i havnen. På den plads vi lå på, var bare en bro midt ude i vandet, så der var ikke nogle vej ind til land. Men det gad vi ikke, så vi prøvede at komme helt ind i havnen. La Vie, lå lige inde for havnen, og vinkede til os. Der var et lille hus, hvor der sad en mand som kom styrtende ud og råbte “ONLY 2 METERS!!”, og vi stikker 2,4 så den gik ikke. Min far satte i fuld bak, og vi sejlede ud igen. Men vi var nød til at ligge ude på den bro som vi var kommet fra.

Næste morgen, havde vi set en plads der var ledig, hvor man godt kunne komme ind til land. Så den sejlede vi over på. Da vi var kommet til pladsen, og havde fået lagt til, ville vi se om vi kunne finde en strand, eller et sted vi kunne bade. Så vi tog badetøj på, og pakkede nogle snorkel ting og håndklæder. Så var vi på vej ud, da La Vie kom over og sagde at de havde fundet et godt sted at bade. Så vi tog alle sammen der over, og jeg var hurtigt i vandet…. Men så hurtigt op igen fordi at vandet var virkelig  koldt. Men så kom alle til sidst ned. Og mig, Phillip, Valdemar og far gik ud og snorklede lidt. Det første stykke turde jeg ikke kigge ned, fordi jeg var bange for at lige så snart jeg kiggede ned ville der være en krabbe (Jeg er virkelig virkelig bange for krabber). Men så kiggede jeg ned, og der var ikke nogen så jeg svømmede lidt forud, og lige foran var der et hegn. Det var et hegn, som bare var helt oversvømmet. Det var på grund af tide vandet. Jeg prøvede faktisk at sidde på hegnet og stadig have hovedet under vand. Så svømmede vi tilbage.

Lidt efter vi havde badet der og snorklet, havde vi lidt længere henne ad vejen fundet en agtig saltvands pool. Den gik vi hen til, og badede der i stedet for. Villads og Valdemar, gik over i den anden ende ad poolen, og lavede hovedspring. Mig og Sofie startede stille og roligt ud med at gå i fra trappen. Det viste sig, at der var masser af fiske liv. Der var en hel masse små fisk, så var der en rigtig stor fisk, og så var der en hel stime af en masse små grå fisk.

Da det blev aften, gik vi op for at spise på restaurant. Vi fandt en Hyggelig restaurant, og de kunne kun lige presse os ind i en time. Men vi syntes at det var fint nok, vi skulle jo bare lige have lidt at spise. Så vi fik spist. Og gik tilbage til båden.

Næste dag skulle vi sejle. Det var kun 1 time. Vi skulle ind til en anker bugt. Vi kom ind og lå for anker. Og så hoppede vi direkte i vandet. Men der var ret meget strøm så far havde taget et langt reb og bundet fast til en fender, som vi hele tiden skulle holde i. Phillip og far fik flasker på, og skulle ned og rense bunden af båden. Så kom vi op igen og egentlig bare hyggede os. Næste morgen tog vi ind til stranden, vi ville se om vi kunne komme op ad en rigtig lang trappe, som førte op til toppen af bjerget. Vi gav ret  hurtigt op og jeg gav trappen øge navnet “Trappe Everest”. Vi gik ud for at bade på stranden istedet for. Og derefter hyggede vi os bare igen

Næste dag var også dagen vi skulle sejle. Men vandet var helt roligt og solen skinnende. Da vi hørte at La Vie var ude for at tage en morgen dukkert, kom mig og Villads ret hurtigt i bade tøjet for også at komme ud og bade. Og det blev til en times badning hvor vi næsten kun var i vandet. Og Villads og Valdemar stod på sup board næsten hele tiden. Men så skulle vi sejle. Vi sejlede til Jersey som faktisk var rigtig hyggelig. Vi gik ud i byen. Og der var mange spændende ting.

Næste dag, brugte vi også i Jersey. Vi fik lavet en historie time, hvor vi var inde på et museum. Der var mange sjove ting, og man kunne selv lave alle mulige forsøg. Fx. Dreje på et hjul hvor der så kom bølger i vandet, som viste hvordan bølger slår ind på stranden. Vi fik brugt dagen på museet og i byen. Om aftenen var vi blevet inviteret over hos Karma 2. Der sad vi og hyggede os og spillede musik. Det blev rigtig sent på aftenen så vi var alle ret trætte da vi kom hjem.

Næste dag, gik vi ud for at sige farvel til Karma 2. Fordi de skulle til st Peter port igen. Så sejlede vi ud. I havne hullet var der virkelig meget trafik, så vi var lige ved at sejle ind i en mindre motor båd. Men vi kom ud. Og der sagde La Vie, at de faktisk hellere ville tilbage til st Peter port igen. De spurgte om vi også helst ville der hen igen, og det blev der meget diskussion om. Mig og Villads ville helst til st Peter port igen. Men de andre ville helst videre. Til sidst over gav jeg mig og ville hellere videre, men Villads ville ikke. Til sidst overgav Villads sig også, og så tog vi videre.

Vi sejlede ind til en meget gammel by, der hed Lebardieux. Der var meget hyggeligt. Men vi kom først ind sent om aftenen, så vi var nød til at udforske byen næste dag. Næste morgen gik vi ud for at kigge os omkring. Men vi var kommet lige midt i en “siesta”. Så alting var lukket. Vi spiste bare lige på en cafe, og så gik vi tilbage til båden. Om aftenen gik vi ud og spiste på et pizzeria… eller vi hentede pizzaerne med hjem. Dem spiste vi og det var rigtig hyggeligt. Næste dag var der marked på torvet. Der var en hel masse mennesker, og en hel masse der solgte ting og sager. De fleste solgte grøntsager eller fisk, og det hele så ret godt ud. Hos en af dem der solgte grøntsager, købte vi hele, 2 meloner, 2 avocadoer, 5 kiwier og nogle jordbær. Bagefter spiste vi på cafeen vi også var på igår. Så gik vi hjemad til båden. Så ville mig og Villads gerne ud og bade, så vi tog bade tøj på, og badede fra båden. Villads var ret hurtigt i. Men jeg kom kun lige ned hurtigt og så op igen. Vi havde også været i en lille marina butik, hvor vi havde købt noget saltvands shampoo, som Villads afprøvede, og syntes at det var rigtig godt. Næste dag skulle vi sejle igen. Vi sejlede til en by der hed Roscoff. Det var rigtig hyggeligt. Vi gik ud for at fiske med en anden dansk båd, vi havde mødt før, Vela. Vi gik op og fiskede, og fangede en hel masse små fisk. Så gik vi tilbage til båden hvor det næsten allerede var aften.

Næste dag gik vi ud for at fiske igen. Denne her gang under en bro. Der var der mange flere fisk, men der var ikke kun fisk, der var også en……. GIGANTISK KONGE KRABBE! Den var virkelig stor. Vi prøvede at fange den, og til sidst fik Valdemar bid af den. Vi fik den op i en spand, hvor den lige akkurat kunne være med bene. Siden jeg er dyre elsker, syntes jeg at vi skulle slippe den fri igen. Men de andre ville lave suppe ud af den. De tog krabben med over på Vela, hvor jeg syntes det var synd. For den var bare nede i spanden, og næsten var død. Det endte med at vi til sidst slap den fri.

Næste dag, ville vi ind til byen. Vi gik hen til bus planen, og så hvornår bussen kørte. Det uheldige var bare at buschaufføren havde frokostpause lige der, så vi var nød til at gå ind til byen, det første vi så var en havn…. Hvor der slet ikke var noget vand i! Der var så meget tidevand at der ikke var noget vand i havnen. Vi gik ind på en restaurant, og fik noget lækker mad. Så skulle vi lige ind og handle. Det var ret tungt og bære, men heldigvis kom bussen. Som kørte os hen til havnen igen.

Sent om aftenen kom nogle ad vores venner, Kenny og Martin, som skulle hjælpe far over Biscayen. Næste dag, skulle min far, Kenny og Martin afsted. Vi skulle også nå at komme ind til lufthavnen. Vi tog en taxi derhen, da vi kom var der slet ikke nogen mennesker. Er var kun dem der arbejdede i lufthavnen. Vi fik noget morgenmad, og kom så på flyveren. Vi mellem landede i Paris og Madrid. I Madrid talte jeg lige i telefon med to af mine bedste veninder, Katinka og Alberte. Så kom vi endelig til La Coruña. Vi boede lige på hotel nogle dage, mens vi ventede på de kom.

Så blev det endelig dagen hvor de kom. Så vi gik ned på havnen, for at tage imod dem. Vi kom ned på båden og var rigtig glad for at se vores far, Kenny og Martin, og vores dejlige Freedom. Vi har været har et par dage nu og Vela og La vie, er kommet. Så nu ligger vi her i havnen og har badet rigtig meget.

 

amalie del 4.jpg

Lørdag den 11. august 2018:

I dag var 3. del af Amalies rejsedagbog i Helsingør Dagblad:

Vi er kommet til Amsterdam, og her er rigtig hyggeligt. Vi mødte nogle andre danske børn, som også var rigtig sjove at lege med. Mig, Villads og Phillip, fik lov til at vælge en ting hver som vi kunne tage ind og se.

Phillip valgte et Nemo Center (Videnskabs Center), som vi tog ind til dagen efter, vi kom. Der var rigtig sjovt. Man kunne selv prøve alle mulige eksperimenter. Fx sæbebobler, kædereaktion – Der var faktisk også et show med kædereaktion -, og alle mulige andre sjove, og spændene forsøg. Så var der en hel etage med rummet. Og jeg elsker rummet! Jeg syntes at det er vildt spændene og fascinerende. På den etage med rummet var der et stort spil, hvor man skulle beskytte jorden, mod meteorer. Man skulle tage en plade over hovedet og bevæge sig rundt, så var man et skjold. Der var også et danse spil – Som faktisk var vildt svært -. Så var der en lille butik, hvor Villads valgte en lille træ båd, hvor det er en ballon som er sejlet. Phillip valgte en Rubix Cube, og jeg valgte en bamse og en bog der hed “Horrible Science. DANGER Stars, Space and Slimy Aliens”
– Den er engelsk –

Dagen efter, var det min tur til at bestemme hvad vi skulle se. Jeg valgte en Zoologisk have. Vi tog derhen, og det første vi så da vi kom derhen var æsler, rensdyr og tyre…… I samme indhegning! Det syntes vi var lidt vildt, at de kunne stå i samme indhegning. Så gik vi en tur rundt, og så på de forskellige dyr. Så så jeg et skilt med en pingvin på, og jeg skyndte mig at sige til Mor og Far, at vi skulle der over! For pingviner er mine yndlings dyr. Jeg tog et billede med dem i baggrunden, og var rigtig glad for at se pingviner. Så gik vi over til søløverne. Der lå en stor sort han i midten, og over i siden bag en lille væk, lå en brun hun…… Og hendes lille unge! Den var virkelig sød! Ungen lå bare og sov med sin mor. Søløverne havde en lille trappe de kunne gå op ad, og deroppe lå der endnu en stor hun…… som lå med to andre unger! De var så søde! På et tidspunkt hoppede den store han i vandet og svømmede rundt. Så kom den op med hovedet og sagde “OOOOOIIIIIIIIIIHHHHH“. Så skulle vi snart til at hjem igen. I havnen var der et stort sted hvor skibene kunne sejle igennem, så man var nød til at tage en lille færge over for at komme ind i havnen.

Så var det Villads valgte et vandland, men vandlandet lå 54 km væk fra Amsterdam, men kun 12 km fra Haag. Det tog ca. 8 timer at sejle derhen. – vi fulgtes stadig med de andre børn-. Da vi kom var det aften, og vi allesammen var ret sulten. Mig, min far, Kenneth (Sofie og Valdemars far) og Sofie. Vi gik op til en Take Away restaurant, og valgte nogle pizzaer, som vi kunne tage med på båden. Vi fik lige noget at drikke, og mig og Sofie gik rundt og legede, mens vi ventede på pizzaerne. Så fik vi pizzaerne, og gik tilbage til bådene. Vi gjorde det sådan så at de voksne sad oven på, og børnene nede i båden. Så sad. Vi (børnene) og så film og spiste af pizzaerne.

Næste dag skulle vi ind i vandlandet. Vi fandt ud af, at vandlandet lå inde i en virkelig stor forlystelsespark. Så der var vi først inde og prøve alle mulige forlystelser. Så var det tid til vandlandet. Det her vandland havde vist nok verdens længste rutsjebane. Den var i hvertfald 1,3 km lang! Vi gik rundt og prøvede mange rutsjebaner. Den jeg syntes var mest sjov var MoonLight. Det var en lang rutsjebane i en badering hvor man kunne sidde to. Sad sammen med Phillip, og der var et tidspunkt, hvor der var helt mørkt, og mig og Phillip spurgte hele tiden hinanden “Er du der?“ “Ja, er du?”, det var ret sjovt. Så prøvede mig, Valdemar og Marie en der hed Tycloon, den var virkelig sjov! Man kom op i en virkelig høj fart, og så kom man ud i en agtig hypnotiserings ting i blå og hvid, hvor man så drejede rundt og rundt og rundt…… og den var sjov!

Så skulle vi også hjem, og der besluttede vi os for at sejle om aftenen, fordi vi skulle sejle 20 timer. Og så ville turen føles kortere, hvis vi sejlede om natten. Om aftenen, da mig og Villads var gået i seng, kaldte mor på os. Vi kom der op, og så sagde far der var noget der hed “Morild” Det var rigtig flot! Det var noget der nogle gange kom i bølgerne der lyste skrigende grøn – det var vidst nogle alger som lyste i vandet – men det var rigtig flot. Næste morgen l mig og Villads bare og så film, og så kaldte mor på os igen. Vi kom derop og mor sagde, at der enten var en delfin eller et marsvin i vandet. Så kom der et dyr der sprang rigtig højt op i luften, og jeg råbte…. Det en delfin! Mig og Villads skyndte os ud på dækket, sammen med far, som havde et kamera med. Delfinen legede ved vores båd, og vi allesammen var rigtig glade. På et tidspunkt da det kun var mig og Villads ude på dækket, så vi delfinen som nede i vandet først drejede rundt, og derefter lavede et fantastisk hop op ad vandet. Så var vi i havn i Calais. Oppe ved havnen var der et Tivoli, som vi gik op til. Vi prøvede nogle forlystelser, og så så vi nogle virkelig høje pæle, hvor der kunne side to personer i, så blev de kastet op i luften i en kugle, og lavede saltoer og alt muligt, og så ned igen. Næste dag besluttede forældrene at vi skulle sejle igen. Det var børnene ret uenige med, men det blev til at vi sejlede alligevel. Næste havn var Dieppe. I Dieppe var vi i hele 5 dage! Fordi vejret var ikke så godt at sejle i. Men Dieppe var også rigtig sjov. Oppe på molen var der karrusel, og de der trampoliner, hvor man sidder i en sele og kan hoppe rigtig højt. Dem prøvede vi og de var rigtig sjove. Den dag prøvede vi også et tog som viste os byen.

Næste dag, skulle vi på stranden. Men det var ikke sådan en fed strand med helt lyst sand og helt blåt vand. Det var en stenstrand, med ret meget tang i vandet…. Så den var ikke så god. Men vi var der stadig, og vi hyggede os. Så de andre dage hyggede vi os også bare. Så en af dagene tog vi op til en borg, og der så vi rigtig meget. Vi så også en film der hed Dunkirk. Den handlede om 2. Verdenskrig – Dunkirk er den by lige ved siden af Dieppe -. Næste havn hed Cherbourg. Dagen dér brugte vi på at besøge alle mulige ting der havde med 2. Verdenskrig, at gøre. Vi besøgte 2 museer, en strand og en kirkegård. Museerne var ret kedelige. Men stranden var rigtig flot. Kirkegården var virkelig stor! Det var den amerikanske kirkegård, hvor alle de amerikanske soldater lå. Der var kors så langt øjet rækker. Så skulle vi hjem ad. På vejen skulle vi lige ind og handle. Det var et virkelig stort indkøbscenter, og vi havde et “stor indkøb”. Så nu er der mad til mange dage.

Dagen efter skulle vi sejle i 6 timer til st Peter port på øen Guernsey- lidt mærkeligt navn til en havn -, men vi blev fuldt ind ad en der vidste hvor dybt der var. Så skulle vi udfylde nogle papirer, og nu ligger vi her og venter på at vi kan komme helt ind i havnen.

Kærlig hilsen Amalie

amalie del 3.jpg

 

Mandag den 23. juli 2018:

I dag var 2. del af Amalies rejsedagbog i Helsingør Dagblad:

Dagen hvor vi var i Dyvig, var meget kedelig. Det regnede, så vi tog bare en stille og rolig dag på båden. Men om aftenen, var det lidt bedre vejr, så mig og Villads ville ud og bade på en stor bade platform som lå ude i vandet. Der var vandrutsjebane og trampolin man kunne lege på.

Dagen efter tog vi til Tyskland, Kiel, i Olympiade havnen. Vi gik en lang tur, og spiste aftensmad på et pizzeria. Dagen i Olympiade havnen gik med at vi havde pakket madpakker og tog på stranden. Da vi kom, var det direkte i dykkertøjet og ud i vandet. Vi dykkede ud over noget søgræs, og så en masse fisk og krabber. Så var det hurtigt op igen, for vandet var koldt. Vi spiste sandwich fra vores madpakker. Og derefter…. Så var det ud at bade igen!

Efter et par dage i Kiel skulle vi sejle til Holtenau. I den havn var der en hel masse store flotte træskibe. Der gik vi en tur, og fik frokost. Det var dér jeg for første gang smagte en schnitzel….. og den var rigtig god! Næste morgen skulle vi tidligt op, for vi skulle for første gang ind i en sluse. En sluse er et stort rum, hvor der er en lille bro, man skal lægge til ved. Og så bliver der fyldt vand ind i rummet. Så åbner en låge i den anden ende, og man kan sejle ud. Og vi skulle vente på hvidt lys, som viste sejlbåde og motorbåde at de kunne sejle ind.  Det hvide lys kom kun kom to gange om dagen. Tidligt om morgenen og sent på eftermiddagen. Så vi valgte at tage afsted om morgenen.

Efter slusen var det tid til, at vi endelig skulle gennem Kieler kanalen. Hverken mor eller far havde nogensinde prøvet det før. Kieler kanalen var 98 km lang. Og det tog ca. 8 timer at sejle igennem den. Det var lidt bøvlet med at finde ud af om vi skulle lægge til i havnen der var lå midt på, eller om vi skulle tage det hele i et stræk. Det endte med at vi tog det hele i et stræk, og lavede pandekager undervejs, vi kunne hygge os med.
I slutningen af Kielerkanalen ligger en havn i Brunsbüttel – en lille bitte havn lige ved siden af slusen, hvor de meget store containerskibe sejler forbi. Og de kom meget tæt på…. det var lidt vildt!
Efter Kieler kanalen kom vi til Cuxhaven. Der gik vi en tur i byen. Vi gik ind i en bager, og tog en lille snack. Vi gik også forbi et lille basin, som var lavet til at der kunne sejle fjernstyret både i. Så der sad vi lidt, og kiggede på det. Så gik vi tilbage til båden og ønsker os nu nogle fjernstyrede både.
Dagen efter skulle vi sejle i 20 timer! Og lige inden gik mig og Villads lige et smut op på legepladsen. Da vi kom tilbage skulle vi afsted. Der var ret meget vind, men vejr udsigten sagde at det var den bedste dag at tage ud. Men der var også lige et andet problem…. Vi skulle sørge for at tidevandet var højt nok til at vi kunne komme ud, og ikke støde på grund. Men vi tog ud i bølgerne. Jeg sad det meste af tiden nedenunder og så film. Men nogle gange, når jeg kom op, sad jeg hele tiden og grinede, fordi jeg syntes det føltes som en rutsjebane. Men så begyndte bølgerne VIRKELIG at blive høje. Så vi fik kun sejlet ca. 9 timer og så kom vi ind i en havn. Men der var mig og Villads allerede gået i seng. Så det var mor, far og Phillip der måtte sørge for at vi fik lagt til.
Vi blev i Norderney i en dag. Der hyggede vi, og gik op i en lille by, et lille stykke væk fra havnen. Vi spiste på en restaurant, som var rigtig hyggelig. Der var mange flotte hoteller og bygninger, som lå lige ud til vandet. Der var en surfer-skole, som KUN havde åben om formiddagen, om eftermiddagen var alt vandet nemlig væk pga tidevandet. Dagen efter sejlede vi til Borkum. Vi kom til at lægge uden på en anden dansk båd, som kunne give os en hel masse viden om Holland. De gav os også en bog, som handlede om sejlads i Holland.

Næste morgen, sejlede vi tidligt for at komme til Vlieland. Det var første gang vi sejlede på Nordsøen, hvor turen faktisk var behagelig. Der var næsten ingen vind og ingen bølger. På turen, så vi både marsvin og en hel masse sæler. En af sælerne kom rigtig tæt på båden. Men så kom vi til Vieland, hvor vi mødte nogle danskere, som mor har skrevet lidt med. Der var en dreng på 9 år som hed Valdemar, og en pige på 6 år, som hed Sofie. De er rigtig søde, og sjove at lege med. Vi flyver med drage, og fanger krabber. – og her er rigtig mange krabber – vi blev der 2 dage. Den første dag brugte vi på stranden. Og på den anden dag, tog vi på en lang cykeltur. Vi blev en dag mere, som vi brugte på at hygge os rigtig meget, og gå op i byen.

Og i morgen, sejler vi til Amsterdam.
Amalie del 2

 

Tirsdag den 3. juli 2018:

Amalies har lavet en aftale med Helsingør Dagblad om at skrive en rejsedagbog og sende til avisen ca. hvert 14. dag. Her er hendes første skriv:

Så er vi endelig taget afsted!…… efter en rigtig lang tids vente, er det endelig sket. Vi er taget afsted! Det var en rigtig fin afsked. Vi havde inviteret vores klasse kammerater over, til pizza og sodavand. Vi allesammen kom vidst til at knibe en tåre da vi tog afsted.

Dagene op til, var lidt hektiske. Der var en hel masse vi skulle have lavet på båden, og der var ikke tid til alle de lege aftaler vi gerne ville have. Lige den sidste weekend fik vi tid til at være hos farmor, og den weekend var jeg rigtig glad for at vi fik med vores dejlige farmor.

Selve dagen vi tog afsted, var meget tidspresset. Båden skulle gøres ren, der skulle ryddes op, og vi skulle gøre klar til gæster. Vores klasse kammerater kom kl. 13. Og de andre kom kl. 14. Vi skulle sejle afsted kl. 16. Vi nød tiden med vores klasse kammerater på stranden og badede. Min klasse kom med en gave til mig. Jeg måtte først åbne den ude på havet. Da vi så var ude på havet åbnede jeg den, og det første jeg så var slik! Så nedenunder lå der breve fra hele min klasse og jeg læste dem alle sammen. Jeg blev virkelig glad. Så havde jeg også fået en gave af min veninde, Camille. Det var balloner, og en hel masse breve med hendes adresse på,  så jeg kunne skrive et brev til hende.

Da klokken var lidt i 16, kom fem piger fra pigegarden og spillede for os. De var en kæmpe overraskelse, hvor vi allesammen blev glade og smilede. Og så da klokken endelig blev 16, skulle vi jo så afsted. Da vi sejlede stod hele min klasse og råbte telefonnumre, og “Husk at ringe!”, og stod og flagede. Da vi tog afsted kneb jeg vist en lille tåre.

Første stop var Gilleleje havn. Om aftenen fik vi lige en sidste aftensmad med mormor og farmor inden vi tog videre. Næste dag stod mor og far tidligt op fordi at vi skulle sejle 9 timer, og så kunne vi sove lidt længere.

På vejen hen til Samsø kom vi ud i et lille problem. Der sad nemlig et rigtig stort tov fast i skruen. Så lige pludselig stoppede båden bare, og så måtte Phillip og far ned for at se hvad der var sket. De hoppede i dykker udstyret og dykkede ned. Heldigvis kunne de skære torvet over rimelig hurtigt, og så kunne vi få tovet op og komme videre. Tovet ligger nu i en skraldespand i Ballen Havn på Samsø.

Så gik turen videre til Samsø, Juelsminde, Fredericia og Haderslev. På turen fra Haderslev til Dyvig, fik vi et nødsignal fra Årø, hvor der var faldet en mand over bord, og de kunne ikke se ham i vandet. Vores båd Freedom blev kaldt til hjælp via VHFén. Vi sat kursen derhen, og da vi kom var der allerede helikopter og lodsen var der. De fik ham heldigvis op og fløjet til et hospital, men desværre har vi senere fundet ud af at han desværre ikke overlevede.

Vi er nu i Dyvig, hvor vi ligger for anker, og tar en stille og rolig dag imorgen, inden vi snart sejler mod Kiel.
Kærlig hilsen Amalie
Amalie del 1

 

Tirsdag den 5. juni 2018:

Hej! jeg er Amalie. jeg er 10 år, og elsker dyr. her vil jeg fortælle lidt om en skibsnisse, som jeg har bygget et hus til, i en skotøjsæske. En skibsnisse flytter ind et sted hvor den føler sig tryg. og hvis den har fundet et skib som den gerne vil bo på, sørger den for, at skibet ikke støder på grund, eller andre problemer. men hvis den så flytter ud igen, vil der komme en ø ud af det blå, og skibet vil sejle ind i den ø. Så vi håber at den bliver hos os!

skibsnisse