Atlantic Rally for Cruisers

Officiel ARC åbningsceremoni den 18. november 2018

Søndag den 18. november 2018 var der den officielle åbningsceremoni af ARC 2018, hvor alle deltagende flag var repræsenteret i en flagperiode rundt om havnen. Hver sejler gik så sammen med sine landsmænd. Der var musik både forrest og bagerst. Det var festligt og en sjov oplevelse at være med til.

For enden af molen blev der holdt taler, bl.a. af en repræsentant for havnen i St. Lucia. Han lovede godt vejr og masser af sol, når vi kom frem 🙂

Til sidst blev ARC 2018 erklæret for endeligt i gang, og alle flag blev hejst i flagstængerne. Nu går drengene en travl uge i møde med seminarer, proviantering, forberedelse, klargøring m.v. af Freedom inden afgang på søndag den 25. november 2018, kl. 13.00.

 

Forberedelsen

Inden starten går, er der mange ting, der skal gøres klar, handles m.v.

 

Men der var selvfølgelig også tid til at hygge 🙂

 

Så er vi “endelig” på vej….

 

Update 1 – mandag d. 26. november 2018:

Hej – første døgn er sejlet. Sikke en oplevelse for os da vi sejlede ud af havnen, noget vi sent glemmer, alle de mennesker, musik og fine både. Vi fik en god start og ligger ok. Sejler mod syd til passat vinden kommer, ca 600 nm endnu og så kurs vest over. Fik sejlet både med genakker og spiler i nat, men desværre ikke så meget vind. Vi har pt sejlet 162 nm. Vinden er nu 10-15 knob, bølger 1.5 meter og sejler pt igen med spiler. Vi kan se ca 5 andre både. Alle ombord er glade og nyder det blå vand og solen.

 

Update 2 – tirsdag d. 27. november 2018:

Så har vi sejlet i 48 timer og er nået 359 nm nu. Vores gennemsnit er 7.5 knob. Vi kunne sejle med spiler indtil solnedgang igår, så satte vi vores genakker for natten, men vi kom på kurs med et skib som havde et slæb efter sig, så vi måtte ændre kurs, og satte derfor genua. I morges kom spileren op igen. Lige pt blæser det for meget til spiler så har igen genua på. Fart rekord igennem vandet er 12.5 og blev sat af skipper ned af en bølge. Pt. Blæser det 20-26 knob og 3 meter bølger. Vinden skulle øge lidt i nat. Om 20 nm ændre vi kurs lidt med vest – for at komme over kap verde. Vi håber vores navigationstaktik holder, så vi rammer passatvinden som nogle af de første, og suser forbi de andre i vores løb – solen skinner fra en skyfri himmel, og alle 6 mand nyder turen og har efterhånden fået søben.

 

Update 3 – onsdag d. 28. november 2018:

Så har vi sejlet 575nm med 8 knob i snit på de første 3 døgn. 

Vi har haft god vind hele natten imellem 18-26 knob og bølger som er 3-4 meter høje. Vi valgte at gå uden spiler og sat kursen som planlagt lidt vest på. Her til morgen kom spiler op igen, vi har samme vind og bølger men går nu lidt længere syd på – så vi hurtigt kommer ned til Passat vinden. Vores placeringer kører lidt op og ned, da vi krydser frem og tilbage, så vi tager ikke den direkte vej – men forhåbentlig den hurtigste. 

Igen sol fra en skyfri himmel og højt humør hos alle. 

 

Update 4 – torsdag d. 29. november 2018:

Så er de første 4 døgn gået, vi har sejlet 778 NM med et snit på 8.1 – vi er godt tilfredse. 

Det meste af dagen igår gik vi for spiler, indtil solen gik ned. Vi havde besluttet en rolig nat, så det skulle kun være for storsejl og genua, endog selvstyreren blev sat igang, første gang på turen. I nat blæste det op til 28 knob og bølgerne 5 meter, så 1 reb måtte i og selvstyreren fik et hvil. Sejlføringen kører vi med endnu, da vind er 22-28 knob.

Vores 2 pagajer til SUP bords er røget i vandet, samt en kasket. Alle 3 dele ud for Afrika – så der er nok en glad dreng på stranden idag.

Fiskene fører også med 2-0 og de fik krogene med hver gang.

Vi har stadigvæk kurs mod passaten – som vi rammer om ca 450 NM.

Igen skyfri himmel, vandet er 25.5 grader og helt klart. Der er 26 graders varme i kahytten, alle vinduer er nød til at være lukket, da vi jævnligt får bølger over os. 

 

Update 5 – fredag d. 30. november 2018:

Så har vi været afsted i 5 døgn, sejlet 988 NM og et snit på 8.1

Bølgerne bliver bedre nu, er kun 4 meter og der er længere imellem dem. Vinden har været stabil hele natten på 18 – 26 knob – vi har ikke sat nogen rekorder der da vi heller vil sejle sikkert. Her til morgen ændrede vi lidt kurs og satte spiler, vinden var det samme. Det gik fint indtil en stor bølge og et vindstød kom. Det er godt vi har en sejlmager med, da spileren blæste ud. Så nu er kursen ændret og vi sejler plat læns, og sejlmageren fik fornøjelsen af at komme på skamlen over fart rekorder med hele 17,1 knob ned af en bølge. Det er endnu varmere idag og flot vejr. 

Vi tror stadigvæk på at vores strategi omkring kurs holder, vi ligger nr 2 i vores gruppe, og har taktisk styr på nr 1.

Vi har fået en rytme i dagen nu, og de flyver bare afsted med at lave mad, sortere affald, gøre rent og ikke mindst tjekke vejrudsigten.

 

Update 6 – lørdag d. 1. december 2018:

Så er vi kommet ind i 6 døgn, sejlet 1184 NM med et snit på 8.2 hvilket vi er godt tilfreds med. Ligger nr. 2 i vores løb, 20 overalt i cruising og nr. 40 hvis vi tager de professionelle både og katamaraner med.

Vi blæste jo vores spiler til hårdt vejr i stykker igår og har kun en let vejrs tilbage, det blæste 18-26 knob så vi har valgt at sejle butterfly ( forsejl til en side og stor sejl til den anden ) de næste døgn. Vinden gik lidt ned i løbet af natten og blæser kun ca 16-20 knob pt. Og bølgerne er nede på under 3 meter. Så rammer vi Passat vinden – og det ser ud til at vi kan sejle med genakker de næste mange døgn.
 
Her er nu blevet rigtig varmt om natten også, så vi har lagt sejlertøjet i tasken nu. 
 
Om dagen sejler alle mand det bedste de har lært, når mørket falder på (12 timer ) er vi delt i 2 hold. Christian, Kenny og Martin står for navigation og trim imens Thomas, Morten og Jacob styrer båden. 
 
Der er en på hver hold og har en vagt på 2 timer på og 4 timer fri. Eller fri er der aldrig, da vi alle er klar når der skal skiftes sejl, vendes rundt eller andet om natten. 

 

Update 7 – søndag d. 2. december 2018:

Så har vi været afsted i 7 døgn. Sejlet 1380 NM og holder et snit på 8.1 knob. Vi har jo haft kurs syd/vest de sidste mange dage, for at komme ned til Passatvinden.. og nu er vi her endelig. Som den sydligste båd.

Eftermiddagen igår var med 18-24 knobs vind. Vi gik med god fart og bølgerne er der blevet længere imellem, stadigvæk ca 4 meter høje. I går aftes måtte vi rebe lidt ned da det blæste lidt mere op, så vi gik med rigtig god fart. Når vi går så stærkt igennem vandet larmer det helt vildt nede i kahytten, samtidig med at man flyver rundt så bare det at tage tøj på ser ret sjovt ud, og vi alle har godt med blå mærker.

I løbet af natten forsvandt næsten alt vind, vi rebede ud igen og gled nu stille afsted.. her er virkelig mange stjerner om natten og månen er halv, men halveret vandret – så den mangler toppen nu.

Næsten hver aften lige inden solnedgang er der delfinshow, de hopper virkelig højt for at komme ud af vandet. Vi har set flere hvaler og flyvefiskene farer rundt om ørene på os.

Da det blev lyst tog vi alle sejl ned til kontrol af rig, fald, skøder og sejl mv. Nu er de jo virkelig blevet brugt den sidste uges tid. Alt var ok, så nu sejler vi afsted for vores lette spiler, det blæser imellem 12-18 knob og her er virkelig langt imellem bølgerne.

Vi regner med at være halvvejs imorgen eftermiddag.

 

Update 8 – mandag d. 3. december 2018:

Så har vi kun 7 timer til vi er halvvejs… halvvejs er efter vores beregning 1345 NM tilbage. Vi har sejlet 1575 NM nu, men det er fordi vi har krydset frem og tilbage over den direkte linie til målet, det har vi gjort for at komme ned syd for at finde lidt mere vind end nord på ruten.

I går eftermiddags satte vi vores lette spiler, da den til hårdt vejr er blæst i stykker. Vi valgte at bruge den indtil vinden kom over 20 knob, det skete ca 3 timer efter solen var gået ned og Martin fik en flyvefisk direkte i hovedet imens han trimmede. Vi satte sejlføringen om til butterfly og gik igennem natten med det. Desværre gik vinden meget ned i nat og også vores fart. Midt i nat måtte vi vige for en sejlbåd som var på skærende kurs, lidt vildt når der er over 1000 NM til land. Lige nu er der kommet god vind og vi flyver igen afsted med vores genakker, alle mand er på siden og bøffer, da vi kæmper med den båd vi måtte vige for i nat, iøvrigt én som skulle sejle væsentlig stærkere end os, da den er noget større…

Vi glæder os alle til, at champagneproppen kan springe, når der står 1345 NM på vores tæller.

 

Update 9 – tirsdag d. 4. december 2018:

Så fik vi en fornuftig vind og retning som vi har sejlet efter de sidste døgn. Vi er godt tilfreds med vores placering på banen – mere nord på har de svagere vind og syd på rigtig meget vind.

Vores konkurrent som vi skiftes til at dele 1. pladsen med går virkelig til den, så vi har sat os i race mode også om natten. 3 mand på vagt og genakkeren blev oppe til kl 5 i morges, indtil der kom vindstød op til 30 knob. Ned et par timer til det blev lyst og nu op igen.

Ifølge rapport fra ARC dommerne sejler vi det sidste døgn en VGA tid på 8.8 og vores konkurrent kun 8.1 (VGA = hurtigst fra punkt A til B) og siden i morges har vi logget 9.5. Så vi regner med inden kort tid er han langt væk fra den 1 plads.

Vi har i alt sejlet 1792 NM og har er bud på, at vi er i mål den 10/12 til frokost og en stor kold fadøl.

Vejret er stadig fint, utroligt varmt med en havtemperatur på 27.4 grader.

 

Update 10 – onsdag d. 5. december 2018:

Igen en dag med vind imellem 18-28 knob. Vi susede afsted for genakker indtil omkring kl 21.00, hvor bølger og vindstød blev for store, ændrede til butterfly og gik med vinden.. Da kl. blev 3 kom genakkeren på igen indtil det blev lyst, hvor vi kunne sætte vores lette spiler, desværre nu kun 10-18 knobs vind pt.

Vi har lige rundet 2000 sejlede NM og har et snit på 8.3 knob fra start til nu, hvilket vi er godt tilfredse med.

Da det er en rolig dag idag, igen sol fra en skyfri himmel med 28 grader i kahytten kom der musik på i cockpittet og vi fik fejret med champagne, at vi nu er på et 3-cifret tal til mål.

Stemningen er høj, vi savner naturligvis alle vores kære der hjemme, men når solen skinner, vandet er helt blåt og det er dejligt varmt – er alle hverdagens bekymringer svære at få øje på her.

Vi kæmper stadigvæk op og ned på 1 pladsen i vores gruppe – vi er ikke i tvivl om vi snart står helt sikkert, da vi skyder større fart direkte mod mål end vores modstander. Vi kommer også roligt op i placeringerne over alt.. dem som er foran os er store både, som bør sejle hurtigere, da de har længere vandlinje inkl. ham vi kæmper om 1 pladsen med

 

Update 11 – torsdag d. 6. december 2018:

Dagen i går gik fint med vores lette og nu eneste spiler, ca 2 meter bølger og 16-20 knobs vind. Stemningen var høj, da det endelig var til at lave andet end at sejle eller vælte rundt i kahytten i et desperat forsøg på at gå på toilettet eller lave mad. Vi bjergede spileren omkring kl. 20, da vinden gik op til 20-26 knob, hvilket er for meget til den lette spiler, og kørte butterfly, lavede 3 timers vagter i håb om, at vinden vil løje lidt af og den kan komme op igen. Det er kun Thomas og Jacob som vil sejle spiler om natten, så Morten fik første vagt.

Squalls – frygtet af alle sejlere på denne passage – er en lokal men meget kraftig regnbyge med vind op til 45 knob, som dukker op lige pludselig. Vores sejl er nødt til at rebes godt ned, hvis vi ikke skal skade dem igennem en squall. Vi er nu inde i området hvor de kommer. Kl. 3 i nat kom der regn og vinden øget, alle mand på dæk og fik sejl ned, heldigvis var der kun 30 knobs vind, men vi er klar til næste gang.

Da det blev lyst kom vores spiler op igen, vinden tiltog og ved bjergning fik vi revet den. Nu for genakker på en lidt sydlig kurs de næste 60 NM for igen at vende og få den rigtige vinkel til vores genakker og derved speed – vi vil stå fast på den første plads. Der er 120 NM til nr 3 og vi har nu 5-12 NM til nr 1. Vi blev dog lidt forsinket gennem natten grundet squalls’en.

Vi har fået melding om, at en sejlbåd i nat har sejlet ind i en sovende hval, hvilket har ødelagt deres ror og de tager vand ind. Det er ikke en ARC deltager, men 3 ARC deltagende både følger nu sejlbåden. Det giver en tryghed, når vi er mange som sejler over nu. Vi har igennem turen hele tiden haft både vi kunne se på vores AIS – altså inden for 50 km.

 

Update 12 – fredag d. 7. december 2018:

Vi valgte at gå en mere sydlig kurs for at komme til et område med mere vind. I mens er det skønt at have en sejlmager med ombord samt et par flittige hænder fra gasterne som brugte hele dagen i kahytten med 29 graders varme – for nu vil vi have lavet vores hårdvejrs spiler… den 1. plads skulle sikres. Vi fik den op sidst på dagen, den virkede perfekt, men noget gav modstand i vandet.

Vi har set meget tang i vandet de sidste 1-200 NM og mener der hang noget fast i skruen som gjorde modstand. Vi fik spileren ned og gik op i vinden, satte båden i bakgear for på den måde at få det til at slippe.. der kom en kæmpe bølge og roret drejede hurtigt til den ene side – og så skete det som ikke måtte ske – kardanleddet imellem ratstyringen og roret knækkede…. 800 NM til land nu uden styring, andet end et meget lille nødror som er tungt i de høje bølger. Vi skyndte os at få sejl ned, drivankeret ud og fundet værktøjet frem. Det blev skilt ad og en bolt er monteret igennem leddet – desværre kun en nødløsning. 3 timer senere og lige inden mørket faldt på kunne vi igen sætte sejl. Vi må sige pænt farvel nu til den 1. plads. Vi sejler safe og direkte imod mål med reb i sejlene. Reparationen skal nok holde, men vi vil ikke belaste den for meget.

Kl. 23 begyndte vinde at øge – bølger at rejse sig og regnen kom.. vi ramte op til flere squalls med masser af regn, vind op til 35 knob og en vindretning som kører rundt som en karrusel.

Ved 5 tiden i morges var det overstået og solen på vej op. Vejret er nu fint igen. Bølger op til 5 meter, men fra en god retning og vinden er 20-28 knob pt. Vi glider afsted med reb i sejlene og har ca 650 NM tilbage i flot solskin.

Vi satser stadigvæk på at være fremme den 10/12 om eftermiddagen – og forhåbentlig stadigvæk nr. 2 

 

Update 13 – lørdag d. 8. december 2018:

Vores reparation af rorforbindelsen holder heldigvis fint – vi kørte for nedrebet sejl igår så vi ikke belaster bruddet unødigt. Det blæste imellem 16-28 knob og bølger på ca 5 meter. I nat lidt mindre vind, samme stil med sejl i butterfly og reb. Heldigvis ingen squalls og kun få regndråber. Idag vind imellem 8 – 16 knob, den lette spiler er sat op, da vores reparation af roret virker.

Vores friskvandspumpe stod af for nogle dage side, vi brugte dagen idag på at fikse den, desværre uden held. Så ingen bad resten af turen. Vi har masser af drikkevand på flasker – og vi kan tappe direkte fra vores Watermaker, så ingen nød – bare nogle rigtige sømænd mandag aften som anløber Sct. Lucia.

Vi har snart sejlet de 2690 NM som er længden på ruten, hvis vi sejlede den direkte. Dog har vi stadigvæk lidt over 430 NM tilbage. Vi har haft et snit på 8.2 knob hvilket vi er godt tilfredse med, set i lyset af de sidste dages udfordringer.

Vi ser stadigvæk skibe på vores computer – idag blev vi kaldt op af en anden x -yacht som vi overhalede, om vi ikke lige havde lyst til at tage et billede af deres båd på Atlanterhavet – så kunne vi bytte når vi var samlet igen. Det var hyggeligt men giver også lidt tryghed.

 

Update 14 – mandag d. 10. december 2018 (dækkende 2 dage):

Så kom vi igennem eftermiddagen i let luft, jagten er igen gået ind på nr. 1 – spileren er sat og vi glider afsted med en 6-12 knobs vind, her er virkelig varmt. Vi sejler med spileren efter mørket er faldet på, der er dog mange skyer og det ligner de frygtede squalls som venter på os – og ganske rigtigt, ca. kl. 23 bjerger vi spileren, og ændrer til butterfly og så kom de squalls som havde ventet i kø og nu på skift ind over os… Vildt at gå fra 2-6 knobs vind til 30-40 knob og regn i store mængder. Derefter ca. 30 minutter stilhed igen for at gøre klar til den næste – alt sammen over det meste af natten og op ad formiddagen.

Næste dag:

 Så kom solen og vinden er igen på 8-14 knob, desværre en styrke som gør, at vi har sat ankomsttiden til 24-02 lokal tid til imorgen. Vi har nu mistænkt nr. 1 i vores løb for at bruge motoren når der ikke er meget vind, da han sejler næsten dobbelt så hurtigt i svag vind end os – når det så blæser sejler vi fra ham.. Vi er blevet overhalet af 2 andre både fra de andre klasser som kom for motor også, så vi er godt tilfreds med vores placering – for vi vil aldrig bruge vores motor i kapsejlads.

Natten igennem blev der holdt godt øje med squalls – heldigvis ingen, kun lidt regn. Sejlene er i butterfly og vi sejler side om side med en anden X-Yacht fra Southampton – den båd vi skulle bytte billeder med når vi kommer i land.

Vi er nu i sidste døgn på havet. Vi glæder os til at komme i land – er spændt på hvordan det føles at gå på en grund der ikke vælter rundt hele tiden, at sove i en seng hvor du ikke ligger helt spændt fast i puder, tæpper og seler for ikke at flyve rundt – sove med ørepropper da det hele larmer og knirker.

Vi er også gået igang med at samme sætte menuen på vores første restaurant besøg – og ikke mindst drikkevarerne.

 

Update 15 – tirsdag d. 11. december 2018:

SÅDAN – i mål kl 00.59 lokal tid… hvilken tur… den tror jeg aldrig vi vil glemme, og i andre kommer nok til at høre en del om vores bedrift de næste mange når… det er en fed følelse at have sejlet over Atlanterhavet… og vi gjorde det sgu meget godt. Vi kom ind sammen som et hold, et sammen tømret hold, som sikkert og hurtigt havde kæmpet igennem bølger, vind og tekniske udfordringer på en måde som var det en dag på Øresund. Alle stolte.

ARC freedom

 

Update 16 – søndag d. 23. december 2018:

VI VANDT!!

Igår aftes var der præmie uddeling til årets kapsejlads over Atlanterhavet kaldet ARC, vi har ventet i spænding for at se om vores taktik virkede, i en kapsejlads er der måleregler for hver båd, så alle har en fair chance for at vinde, uanset om du har en stor eller lille båd, men dine evner afgøre din placering…og vi vandt vores løb.. den båd som kom først i mål, havde brugt sin motor for meget, så efter hans straf for det kom Freedom på 1 pladsen i vores gruppe.. og nr 10 hvis alle grupper inkl Racing både og katamaraner også regnes med… havde vi sejlet race var vi nr 4… det er godt gået, især når vi regner vores skade på rorforbindelsen og flækket spilere med… men vi må erkende at båden sejler godt, og vi har købt gode sejl… men ikke mindst et Crew som bare kan få det hele til at spille, selv over 15 døgn… glædelig jul til alle fra Freedom…

IMG_0399

Tilbage i Hornbæk

Efter Samsø lavede vi et hurtigt stop i Hundested for at være tættere på “hjem”. I Hundested fik vi besøg af noget af familien og et par gode venner. Det var så skønt at se dem igen….og det gik op for os, at nu var det altså alvor – turen var ved at være slut!

Næste formiddag sejlede vi så (endelig) mod Hornbæk. Vi havde god vind og en rigtig dejlig tur! Uden for havnen mødte vi X-ride, som var sejlet os i møde 🙂

Da vi sejlede ind i havnen var sommerfuglene i vores maver blevet rigtig store – og da vi så alle de mennesker på kajen som råbte og skreg til os, så var det svært at holde tårerne tilbage. Det var den vildeste oplevelse…. Tænk at der var så mange, der gad komme og sige hej til os ❤

Vi havde en skøn eftermiddag/aften med alle de mennesker, som vi havde savnet.

Det har været det mest fantastiske år for os 5 – vi har nydt livet og hinanden! Nu skal vi i gang med hverdagen og livet herhjemme igen – og det bliver jo også dejligt…. 🙂

 

Belgien, Holland, Tyskland – og så endelig Danmark

Vi ankom til en lille hyggelig havn i Ooesteende, som lå inde midt i byen. Vi har aldrig været i Belgien før, så vi var lidt spændte på, hvad vi kom frem til. Vi trængte til at strække benene efter en lang sejlads, så vi gik en tur i byen for at få lidt mad. Alt var lukket, og der var ingen mennesker, så byen virkede helt død. Men det lykkedes os alligevel at finde en lokal god restaurant, hvor vi hyggede os.

Vejrudsigten havde lovet en del regn og blæsevejr de efterfølgende dage, så vi vidste, at vi skulle blive i byen nogle dage. Men vi blev noget overraskede, da vi kom op i byen dagen efter – der var masser af mennesker, fine forretninger, stor hovedgade, lækre cafeer med belgiske vafler og meget andet. Vi gik ud af en stor strandpromenade, som lå langs en meget stor og flot strand. De mennesker vi mødte var alle super flinke. Så vi var faktisk ret vilde med Oosteende!

Da blæsten lagde sig lidt igen, satte vi kursen mod Den Haag i Holland. Igen en lang dag på vandet, og vi var først fremme omkring kl. 20 om aftenen. Det viste sig, at der var noget kapsejlads i havnen, men vi var heldige lige at få en plads som nr. 3 båd, hvis vi lovede at sejle senest kl. 8 næste morgen. Så vi fik os en god nats søvn, og så tidligt op og afsted igen.

Vi skulle en tur til Amsterdam igen – vi var så glade for at være der sidst, og så var det et godt stop på vejen. Vi ankom til Sixhaven om eftermiddagen og var igen heldige at få den sidste plads i havnen – sagde havnefogeden…..men det sagde han så også til de næste både, der kom. Så havnen blev godt pakket!

Dagen efter ville vi gå en tur i byen, men vores naboer i havnen foreslog os, at vi kunne besøge et sted, der hed ”This is Holland” næsten lige ved siden af havnen. Det viste sig at være den fedeste oplevelse! 😊 ”Turen” var delt op i 3 dele. Først så vi en lille film om Hollands historie, derefter ind i den næste sal hvor vi kort blev introduceret til, hvad der skulle ske i den tredje sal. Så kom vi ind i et stort rum og blev låst fast i nogle sæder – ligesom i en rutsjebane. Så blev sæderne løftet op i luften og ud i rummet, og så kom vi på en virtuel flyvetur rundt i Hollands historie. Når vi fløj over vandet, fik vi vandsprøjt i hovedet. Da vi fløj henover tulipanmarker, duftede der dejligt af friske tulipaner. Det var så god en oplevelse – vi var helt høje, da vi kom ud derfra 😊

Nu hvor vi var tilbage i Holland, skulle vi til at tænke på sluser og broer igen, og da broerne sjældent åbner om morgenen i myldretid, var vi nødt til at sove lidt længere, end vi plejer. Øv øv 😊

Vi sejlede videre til Makkum – et sted, vi ikke rigtig havde hørt noget om, men umiddelbart var det et godt stop i forhold til højvande/lavvande. Makkum Marina var en meget stor marina – og der var rigtig mange tyskere! Marinaen var slået sammen med den lokale campingplads, så der var masser af aktiviteter til børnene, supermarked, kæmpe strand m.v. Faktisk også et fint sted.

Men så skulle vi til Vlieland, som vi havde glædet os rigtig meget til. Vi var her på vejen afsted, og det var det første sted, som vi var virkelig vilde med – og der var stadig mega hyggeligt! Masser af liv i havnen, hyggelig by, sæler der kiggede på os, når vi sejlede forbi osv. Vi fik også lejet cykler og kom lidt rundt på øen og kiggede.

Uden at have bestemt en dato at komme hjem til Danmark på, har vi hele haft hængende over os, at vi jo skulle hjemad. Så da vi så, at vejrudsigten lovede fint vejr det næste døgns tid, besluttede vi os for at tage et langt stræk på ca. 200 sømil. Så vi sejlede mod Kielerkanalen og 1½ døgn efter lå vi i Rendsburg inde i Kanalen. Igen en hyggelig lille by hvor vi blot gik rundt og kiggede lidt.

Så skulle vi til Danmark – og vi havde valgt Ærø, som vores første stop. Vi har aldrig været i Marstal før, så det ville vi gerne opleve. Det var så mærkeligt/underligt/fedt/sjovt at sejle ind i en dansk havn igen og være omgivet af danskere – altså lige bortset fra alle de tyskere, der også havde valgt at sejle dertil…. 😉 Så snart fortøjningerne var sat fast, gik turen til den lokale havnegrill, hvor der blev bestilt hotdogs og cocio. Derefter gik vi i den lokale brugs og fik handlet rugbrød, rullepølse, leverpostej, skummetmælk, kakao m.v. Det var fantastisk! Det er sjovt, hvad man pludselig kan savne 😊

Marstal var en super hyggelig gammel by, og vi er faktisk blevet ret vilde med Ærø. Vi besøgte også byens Søfartsmuseum, som var en virkelig god oplevelse – masser af viden vist på en god ikke-kedelig måde.

Efter et par dage skulle vi videre til Samsø – også en ø, som vi er ret vilde med. Men inden vi kunne læne os tilbage og nyde sejlturen på et næsten fladt Storebælt, skulle vi lige igennem et stort lavvandsområde og under Langelandsbroen. Broen er 26 m høj, og Freedom er ca. 23 m. 3 meter er jo rigeligt af plads, men føles bare som få centimeter, når vi sejler under. Men det gik selvfølgelig! Derefter videre mod Storebæltsbroen, hvor vi også lige skulle finde ud af, hvor vi kunne være – men igen….ingen problemer!

Vi ankom til Samsø lørdag eftermiddag, og der stod nogle af vores venner fra Vejle og vinkede med flaget. Det var så skøn en følelse! Vi fik kun lige lagt til, inden den stod på fortællinger om vores tur og en opdatering på, hvad der var sket herhjemme. Vi grillede på molen og nød en dansk sommeraften.

Det blev søndag, og vi skulle til at beslutte, hvornår vi skulle vende hjem til Hornbæk. Vi har hele tiden satset på torsdag den 27/6, som var den dato, vi tog afsted sidste år. Men vejrudsigterne lover rigtig meget vind fra NV og ca. 2 meter høje bølger udenfor Hornbæk Havn. Så vi besluttede i stedet for at komme hjem på tirsdag den 25/6, kl. 17. Det er så vildt, at vi nu ved, at vi er hjemme om 2 dage – men selvfølgelig også dejligt. Som Amalie så fint sagde – ”jeg vil rigtig gerne hjem, men jeg har heller ikke lyst til at vores eventyr skal slutte nu”. Og sådan har vi det nok lidt alle sammen…… ❤

Tilbage i Europa

Da vi forlod Antigua, fløj vi til Fort Lauderdale i USA, hvor vi mødtes med Jacobs mor og hendes kæreste, Torben.

Vi tilbragte et par dage på hotel ved stranden og tog derefter ud til krydstogtshavnen, hvor vi steg ombord på skibet Independence of the Seas. Nu kunne vi se frem til 14 dage ombord på dette flydende hotel med masser af underholdning, mad, drikke, pools m.v. – og vi havde en skøn tur. Vi besøgte Haiti, Puerto Rico, St Thomas og St Maartin og derefter 8 dage over Atlanterhavet til Southampton i England.

Efter 14 dages luksus sagde vi igen farvel til farmor og Torben og satte os i en flyver til Nice. Nu skulle vi lige bruge lidt energi på at gøre vores lille lejlighed i Cannes klar til sommerens udlejning. Efter 9 dages maling, shopping, oprydning og indretning blev lejligheden klar og vi fløj tilbage til England. Nu skulle vi endelig ombord på Freedom igen!

Freedom blev sejlet på et fragtskib fra Antigua til Portsmouth, hvor vi havde fået et firma til at sejle den i havn for os. Vi glædede os alle til at komme ombord igen og langsomt sætte kursen mod Danmark igen. Da vi sad i taxaen på vej til havnen, begyndte det at regne. SÅ var vi tilbage – det var koldt, blæsende og meget vådt. Der savnede vi nok lige Caribien lidt igen et kort øjeblik…. 😉

Vi fik gjort Freedom klar igen, pakket ud og ryddet op, og der gik ikke lang tid, før vi var tilbage i vores sejlerliv igen. Miraculix lå også i havnen, så der blev også brugt lidt tid på at opdatere hinanden på vores oplevelser, mens bådene var blevet fragtet.

Faktisk har vi hele tiden følt, at når først vi kom til England, så var vi jo næsten hjemme. Men det kan jeg godt afsløre, at det er vi ikke! Der er stadig et godt stykke hjem til Hornbæk. Men vi har også sat os for, at vi vil nyde de sidste uger af vores lange rejse, så vi blev et par dage i Portsmouth.

Portsmouth er meget kendt for sin maritime historie, og vi besøgte byens ubådsmuseum. Sjovt at se sådan et skib indefra, men der var bestemt ingen af os, der var misundelige på dem, som havde arbejdet på det.

Derefter tog vi over på havnen og så de to store krigsskibe Warrior og Victory. Fantastiske smukke og store skibe!

Så måtte vi hellere komme på vandet igen! Vi blev enige om at sejle en tur til Isle of Wrigth i byen Cowes. Turen var kun på 11 sømil, så vi sejlede stille og roligt derover – men der var mere trafik på den korte tur, end vi har set på hele vores tur i Caribien. Nu skulle vi lige lidt op på mærkerne igen 😊

Cowes var en rigtig hyggelig by med masser af sejlsport, så det var et dejligt sted. Vi havde fået anbefalet at se slottet Osborne, hvor Dronning Victoria og Prins Albert havde deres sommerresidens. Turen tog vi sammen med Allan og Edel fra Miraculix, for som børnene siger, ”det er sjovere at være på tur, når Allan og Edel er med” 😊

Men nu måtte vi hellere videre… Dagen efter sejlede vi til Brighton – en god lang og kold sejltur.

Vi havde bestilt plads i havnen, men det havde de vist glemt at notere sig, da vi kom ind. Så i det eneste bassin, hvor vi kunne være med vores dybde, havde de lagt 8 hollandske motorbåde, som ikke var særlig glade for at få en båd udenpå sig. Velkommen tilbage til sejlerlivet og dens små finurligheder! Heldigvis valgte de at sejle dagen efter, og så fik vi en fin plads ved broen. Marinaen var ret stor, og der var masser af restauranter, stort supermarked og en hyggelig park. Vi tog også en dag turen ind til Brighton og fik shoppet lidt. Vigtigste punkt på indkøbssedlen var ny playstation, da Villads’ playstation vist desværre har fået lidt slag på turen over Atlanterhavet, og derfor ikke virkede mere. Vi havde ikke rigtig brug for den i Caribien, men nu hvor sejlturene er lange, kolde og våde, er det godt med lidt underholdning nedenunder.

Bortset fra regnvejret var Brighton en fin storby med masser af muligheder.

Så gik turen til Dover, da vi kunne se, at det snart ville blive en del blæsevejr, så vi måtte hellere komme afsted. Det var en lang tur, men vejret var faktisk fint, og børnene var underholdt, så det er faktisk det eneste tidspunkt, hvor Jacob og jeg har alenetid. Så vi får ordnet verdenssituationen, hørt det musik, som vi kan lide og hørt P7MIX podcasts. Skønt!

Vi havde planlagt at blive nogle dage i Dover, og måske tage ind til London e.l. Men da vi kom til havnen, var det én stor byggeplads, og umiddelbart lidt kedelig. Så fik vi pisket en stemning op hos børnene om, at vi kunne leje en bil og køre til Harry Potter studierne. Fedt! – Amalie og Villads var allerede i gang med at planlægge hvilke ting, de skulle købe i souvenirshoppen. Men det viste sig så, at man tidligst kunne få billetter i august måned (bagefter ærgrer vi os noget over, at vi havde fået sagt det til børnene, inden vi undersøgte nærmere, men shit happens….). Så skuffelsen var stor, men vi har så måtte love dem en tur til London senere på året  😊

Næste morgen kiggede Jacob og jeg på vejrudsigterne, og så, at den var da egentlig ok – den var ikke blå, som er forholdsvis vindstille, som vi godt kan lide, og den var heller ikke rød, som vi bestemt ikke kan lide, den var sådan lidt imellem. Så vi beslutter os for, at det skal da være dagen, hvor vi krydser Den Engelske Kanal. Båden bliver gjort shipshape, og vi er klar. Men vi kommer lige ud af havnehullet, så slår bølgerne ind over os, og det er næsten som om, at havet koger. Vindmåleren er oppe på 25 knob. Amalie siger, ”det er da sjovt det her”! Phillip siger, ”det er jo ingenting i forhold til Caribien”! Jacob og jeg kigger på hinanden – skal vi vende om? Men nej, vi fortsætter, for vi ved, at vejret kun skulle blive bedre og vinden ligge sig. Og hvor var det godt, at vi gjorde det – det blev fint vejr, og sigtbarheden var god, hvilket var rigtig godt, da der var virkelig meget trafik, som vi skulle holde øje med. Men selvfølgelig gik det fint og vi kom glade og lidt trætte til Oostende i Belgien om aftenen.

Antigua – igen…

Der afholdes Antigua Classic Race i disse dage, og vi valgte derfor at ligge os ind i ankerbugten ved Falmouth. Vi var så heldige at få fat i en mooring, og vi sover altså bare noget bedre om natten, når fortøjningerne sidder fast i en god og solid mooring. Herfra kunne vi tydeligt se de store flotte både, som sejlede ind og ud ad havnen til race. Næste morgen fik vi faktisk en endnu bedre mooring, så vi flyttede os, og lå nu i første række til havnens indsejling. Vi havde altså meget travlt med at følge med i, hvad der skete…. 😉

Påsken var jo over os, og børnene var noget utilfredse med, at der ikke var nogle påskeæg i butikkerne. Men vi blev enige om, at vi alligevel skulle hygge med påskefrokost og trilning af æg – og så gik børnene i gang med at lave påsketegninger og gækkebreve. Det er ikke helt nemt at købe ind til en dansk påskefrokost her, så vi skulle være noget kreative. Men vi fik da æg/rejser, dåseleverpostej med bacon, panerede fisk (lignede fiskefilet, men var bestemt ikke fiskefilet) og italienske kødboller, som skulle gøre sig ud for frikadeller. Men først skulle vi på stranden og trille æg – og det er altså første gang, at vi har trillet æg i badetøj 😊 Bortset fra at æggene jo ikke kunne trille i sandet, så blev der kæmpet og KASTET æg. Alle 3 børn var så heldige at ”vinde” en lille påskepakke med lidt slik i. Vi har dog nu lært, at vingummier godt kan smelte og blive helt flydende, når de ligger lidt i solen. Men i det mindste godt, at vi ikke havde købt chokolade 😉

Så kom Miraculix også til Falmouth – igen dejligt med selskab! Vi fik hygget, snakket og kigget på de store flotte Classic både. Edel og Allan fortalte os, at de netop havde ligget i Mamora Bay, som var meget smuk, og der var mulighed for at ligge til kaj ved et stort 5-stjernet resort, St. James Club. Det skulle vi da også prøve! Så mandag morgen gjorde vi os klar til turens korteste sejltur på 5 sømil østpå. Vi havde selvfølgelig valgt at sejle ud samtidig med, at starten på dagens race gik i gang, så det var noget af en labyrint at sejle rundt i. Men det gik – og selv om at Jacob kiggede langt efter kapsejladsbådene, fortsatte vi mod Mamura. Og ja igen – vi fik set 2-3 hvaler med pust i luften og ryggene over vandet, og endelig fik jeg kameraet frem.

IMG_8946 (1)IMG_8948 (1)IMG_8950

Indsejlingen til Mamora Bay er lidt smal med et rev på begge sider, men da vi først var kommet ind der, lignede det en lille sø, vi sejlede på, omringet af dette kæmpe store resort. Vi fik lagt Freedom til kaj, som den eneste båd i marinaen, og efter at have checket ind i receptionen, har vi nu adgang til alle hotellets faciliteter, og det er både vandcykler, hobie cats, SUP boards, kajakker, pools m.v. Hotellet er et all inclusive hotel for gæsterne og vi forhørte os, om vi også kunne købe os adgang til dette. Ja da, USD 125 pr. person, og halv pris for børnene, så USD 500 pr. dag, hvilket svarer til over kr. 3000 pr. dag, så vi sagde pænt nej tak, og spiste i stedet vores dåsemad på båden 😊

Men hold da op et skønt sted – fantastisk!!

Vi nød dagene på stranden med alt ”vandlegetøjet” – både Phillip og Villads blev rigtig glade for at sejle i hobie cat.

Efter et par dage skulle vi jo videre – tilbage til Jolly Harbour for Freedom skulle gøres klar til at blive fragtet over Atlanten. Så vi havde lige en uge i Jolly Harbour til at få alt det praktiske ordnet, sejl pakket væk, få alt ryddet fra dækket m.v. – og selvfølgelig skulle vi også have lidt tid til at nyde den sidste tid i Caribien, nyde varmen og solen og ikke mindst hygge os med Vixen og Miraculix, inden vores veje skiltes for en periode. Vi nåede det hele og fik pakket vores tasker til 14 dages krydstogt og derefter en tur til Cannes og sætte vores lille lejlighed i stand, inden vi igen skulle gå ombord på Freedom i Sydengland.

Guadeloupe – igen…

Mandag morgen stod vi tidligt op, for vejrudsigten var god til vores tur til Guadeloupe – en tur på ca. 46 sømil. Efter lidt over 3 uger i Jolly Harbour glædede vi os til at komme på vandet igen, og vi nåede da også kun lige ud af havnehullet, da den første delfin kom op og hilste på os. Det var skønt! Og vi havde en rigtig fin sejlads til Pigeon på Guadeloupe, hvor vi smed ankeret, fik gummibåden i vandet og skyndte os ind til nærmeste Carrefour for at fylde depoterne lidt op igen. Da vi jo har været i Pigeon før, og vidste, at vi kom tilbage dertil, valgte vi kun at blive én nat og satte kursen mod ét af vores favoritsteder næste morgen, Iles des Saintes. Endnu en dejlig sejltur, hvor vi også fik fornøjelsen af at se ryggen af en stor hval.

 

 

Vi fandt en mooring lige ved det vrag, som ligger i bugten, så vi var kun lige bundet fast, før badetøjet og snorklerne kom frem. Ellers nød vi blot at være tilbage i disse smukke omgivelser og friheden i at ligge i en bugt, hvor der kan bades lige når man har lyst.

Næste dag var vi så heldige igen at se vores gode venner fra La Vie, som vi har fulgtes med stort set fra Vlieland til Cascais. De lagde sig ikke langt fra os, og meget hurtigt fandt vi sammen igen og fik opdateret hinanden – og børnene legede…. La Vie havde fulgtes med en norsk båd, Katja, som er en familie på 4 med to drenge på 10 år. Så fra ikke at have haft nogle legekammerater siden afskeden med Vixen, var der nu masser af legekammerater – Amalie og Villads var meget glade (og det var vi også 😉).

Fredag morgen satte vi – sammen med La Vie – kursen mod Point-A-Pitre, som er hovedbyen på Guadeloupe. Her skulle vi mødes med Malthe fra Villads’ klasse, hans søster Laura og forældrene Louise og Morten. Men inden de nåede frem fra Danmark, mødte vi Leontina igen i havnen, og fik endnu en hyggelig aften med snak og gode burgere.

Dagen efter gik vi over for at besøge Malthe og hans familie – de boede ca. 3 km fra havnen i en hyggelig lejlighed med pool og lige ned til en strand. Gensynsglæden var stor for os alle, men særligt de to drenge var glade for igen at lege sammen 😊

Marinaen i Point-A-Pitre var stor, men ikke særlig spændende – der var ikke muligheder for at bade e.l., hvilket er noget ærgerligt, når det er 30 grader varmt, og der er mega varmt på båden om eftermiddagen.

Weekenden gik med at hygge med gæsterne hjemmefra, og mandag valgte vi så at sejle til Deshaies, som er det nordligste punkt på Guadeloupe. Her kunne vi så ligge og vente på en god vejrudsigt for at komme retur til Antigua. Igen en skøn sejltur, som vi alle nød!

Tirsdag og onsdag fik vi så besøg af Malthe og hans familie i Deshaies. De kom ombord, og der blev badet, hilst på skildpadder og hygget. Børnene fik også øje på en delfin i bugten, så de hoppede hurtigt i gummibåden og ud til den. Delfinen var meget legesyg, så der blev taget mange billeder både over og under vandet. Børnene havde en fest!

Onsdag sejlede vi alle tilbage til Pigeon, for vi ville jo gerne vise de andre det smukke snorkelsted ved Pigeon Island.

Villads’ GoPro kamera har været med på delfinjagt:
https://gopro.com/v/vPVqL8rPr758M

og snorkeltur på Pigeon Island, som er et stort levende akvarium at svømme rundt i:
https://gopro.com/v/62zWeO9m9B2G2

Vi ville gerne være blevet og hygget lidt mere på Guadeloupe, men vi har lært nu, at det er vejrudsigten, der bestemmer, hvornår vi skal sejle på de åbne stræk imellem øerne, og derfor var vi nødt til at sige farvel allerede onsdag aften, så vi kunne komme afsted torsdag morgen. Det var super ærgerligt med så få dage sammen, men til gengæld var det nogle vildt hyggelige dage – og så ses vi jo også snart igen 😉

Næste morgen blæste det så op til 25 knob i ankerbugten, og vi snakkede en del om, hvorvidt vi skulle stole på vejrudsigterne, som begge lovede 15-17 knob på vandet. Vi blev enige om at tage chancen, da vejret de næste dage skulle blive meget blæsende – om ikke andet kunne vi jo vende om, hvis det blev for slemt. Godt vi gjorde det for vejrudsigterne holdte, hvad de lovede, og vi kom sikkert og hurtigt frem til Antigua igen – og igen var vi heldige at se mange hvalpust i vandet.

Antigua – English Harbour og Jolly Harbour

Inden vi sejlede fra Deshaies på Guadeloupe, holdte vi et mindre familiemøde, da vores tid i Caribien lakker mod enden, og tiden går hurtigt, og vi skulle gerne have det bedste ud af det alle 5 – og med 2 voksne, 1 teenager og 2 aktive børn ombord, skulle vi blive enige om, hvad der ville være det bedste for os hver især og som familie. For at være ærlig var vi alle (nogle mere end andre) lidt trætte af at sejle i store bølger og med meget vind, hvor alle de romantiske forestillinger vi har haft om at hygge undervejs på sejlturene, mere er blevet til ”hold fast” og ”hvornår er vi der”. Samtidig betød det også meget for os fortsat at kunne følges med vores nye venner fra Vixen. Så det vi skulle beslutte i fællesskab var, hvorvidt vi skulle sejle mere nordpå og se flere øer, eller vi skulle blive på Antigua i en længere periode og nyde det. Under alle omstændigheder skulle vi en tur tilbage til Guadeloupe for at mødes med gode venner hjemmefra i midten af april.

Faktisk viste det sig, at vi var forholdsvis enige – vi ville blive på Antigua og have en ferie i ferien. Den eneste ulempe ved dette var, at vi skulle sige hurtigere farvel til Vixen, som skal sejle hele vejen hjem, og derfor skulle nordpå forholdsvist hurtigt.

Men beslutninger kan jo altid laves om, hvis vi ændrer mening 😉

Sejlturen fra Deshaies til English Harbour var lige så blæsende som altid, men med tanken om, at det skulle vare et stykke tid, inden vi igen skulle sejle ”langt”, gik det rigtig fint – bølgerne var ikke så store…..

På sydsiden af Antigua ligger der to ankerbugte – English Harbour og Falmouth Harbour med Nelson’s Dockyard i midten. Vi havde besluttet at prøve at finde et sted i English Harbour – og sikke et fantastisk smukt sted. Det er helt klart noget af det flotteste Caribien, vi har set – lige som vi godt kan lide det med klart vand, hvid sandstrand, skildpadder omkring os, klipper og by/havn indenfor rækkevidde.

Nelson’s Dockyard er en del af en nationalpark med et stort flot havneområde, hvor alle de rigtig store (dyre) både ligger, lækre restauranter og flot natur. Det eneste der trækker lidt ned ved dette sted er alle deres afgifter, vi skal betale som gæster. Der er gebyr for at komme ind på havnen, ligge for anker, aflevere affald pr. person, afgift pr. person ombord og meget mere. Så det er et dyrt sted at være, men absolut også mega lækkert!

Vi brugte dagene på at snorkle, gå ture på land, hygge på stranden og nyde aftenerne i Vixens selskab, da de skulle videre lidt før os. Om aftenen fiskede Albert og Villads og de fik bid mange gange – dog røg fiskene af de fleste gange. Særligt den ene aften fik Albert bid af en ordentlig krabat – faktisk en haj! Der var vi faktisk lidt glade for, at linen ikke holdte – bare tanken om, hvilken kamp der ville være på fordækket, når den var kommet op, var en lille smule skræmmende. Men selvfølgelig var det også lidt skuffende, særligt for drengene…

Tilbage på Vlieland i Holland fik vi besøg af et dansk/hollandsk par, som havde lagt mærke til vores danske flag, og da lige ville hilse på. Dette par, Sophia og Poul-Richard, bor på Antigua halvdelen af året, så da de hørte, at vi skulle herover, blev vi inviteret på besøg hos dem. Poul-Richard er tidligere OL-sejler og sejler stadig meget, så ham og Jacob fik talt en del kapsejlads. Vi har undervejs mailet lidt med dem og fortalt, at vi nu var ankommet til Antigua, og de var så søde at komme forbi os i ankerbugten for at hilse på os. De kom sejlende i en fin lille motorbåd, og Villads kiggede langt efter de to store påhængsmotorer 😊 De kom ombord og fik en øl og en hyggesnak. Vi blev inviteret over til dem, og vi havde mulighed for at smide anker lige uden for deres hus. Vi har siden mailet en del med dem, men desværre er det ikke lykkedes os at besøge dem endnu, da vi har været i havn, og de har et travlt program. Men de var meget søde og hyggeligt at hilse på dem!

Den sidste dag med Vixen brugte vi på stranden, hvor der bl.a. blev leget med SUP boards og gummibåd til stor begejstring for alle børn og Jacob. Lige inden mørkets frembrud satte Vixen kurs med St. Barts, og der blev krammet og vinket. Det er faktisk noget af det sværeste ved denne tur – de her ”afskeder”. Vi har mødt så mange søde mennesker, som vi har fulgtes med i kortere eller længere perioder. Alle har betydet rigtig meget! Og selvfølgelig ser vi alle igen – måske senere her på turen, men ellers når vi kommer hjem. Det er bare aldrig særlig sjovt at sige farvel – heller ikke når det er et på gensyn.

Dagen efter satte vi kursen mod Jolly Harbour, hvor vi havde bestilt plads. Vi kom ind i havnen, som er ganske fin med flere restauranter, pool, vand, strøm, wifi m.v. Luksus! Så nu skulle det bare nydes…

De første dage brugte Jacob og jeg en del tid på at få styr på aftaler med havnekontoret, ”boat handling” da Freedom skulle på land et par dage og ordnes, Lighthouse som skal hjælpe os med fragt af båden osv. Det kan godt tage sin tid at rende fra det ene kontor til det andet. Men det hele lykkedes, og det blev aftalt, at Freedom skulle på land i dagene 1.-3. april. Så vi havde ca. 14 dage i havnen til at slappe af i 😊

Ved siden af havnen ligger der en golfbane, hvor vi fik fat i en træner, og så tog vi et familiekursus på 2 dage én formiddag. Det var vildt hyggeligt og sjovt, at vi kunne følges ad alle 5 på hvert vores niveau.

Der ligger et sportscenter på havnen, som poolen også er en del af. Så udover at bade og hygge ved poolen, har vi også flere gange spillet tennis. Dejligt igen at kunne gøre noget sammen alle sammen, som vi ikke gør derhjemme. Men flere af os, har da fået lidt på tennisspillet, så lad os se, om vi ikke også kan bruge lidt tid på det, når vi kommer hjem?!

Øens hovedstad hedder St. John, og der har vi også været inde et par gange. Vi har taget den lokale ”bus” her fra havnen. Bussen er en Hiace-lignende bil, som kører rundt og samler folk op, og køreplaner er ikke eksisterende. Bussen kører, når den er fyldt op! Det er en fin og billig måde at komme rundt på, men også en lille smule nervepirrende, da chaufførerne godt kan lide at træde hårdt på speederen 😊 Første gang vi var i St. John, gik vi en tur i den ældre del af byen. Der var ikke særlig kønt, men der var farverige huse, musik i gaden (der sad en dj bag et gitter og spillede kristent musik), mange små boder med grøntsager m.v. Vi fik set byens gamle katedral og et lille museum om Antigua og Barbuda.

Der kommer mange krydstogtsskibe til St. John, og da vi nærmede os havnen, trådte vi ind i en hel anden verden – faktisk en krydstogtsverden med fine RIGTIGE butikker, hyggelige caféer m.v.

Vi tog ind til byen én gang mere, men mest med fokus på at få købt lidt nyt tøj og sko. Der fandt vi også en lille hyggelig restaurant ”Hemingway”, som bød på lækker mad og caribisk charme.

Antigua er også kendt for deres lækre strande, og 5 minutters gang her fra havnen, ligger der den mest fantastiske strand. Helt klart vand og hvidt, blødt sand. Eneste minus er, at de lokale selvfølgelig også har en business ved at leje solsenge, parasoller m.v. ud, så man bliver hurtigt ”overfaldet” og tilbudt alverdens ting og sager.

Siden Europa har vi lovet Villads, at han nok skulle få lov til at prøve at sejle på vandscooter, men vi har ikke set det særlig mange steder. Men det har de selvfølgelig også her! Så den ene dag gik vi på stranden med madpakke, og så skulle der bades, soles og lejes vandscooter. Vi lejede den 1 time, så både Villads, Amalie og mor kunne få en tur – Jacob var så heldig at være ”chaufføren” hele tiden. Det var skønt! Villads fik også lov til at styre en del af tiden, og der er vist ingen tvivl om, at alt med fart og motor er lige ham – han var en haj til det, og Jacob måtte pænt sidde bagpå.

Vi lejede en bil i 2 dage for at komme rundt og se lidt på øen. Vi havde lejet en rød jeep, så vi slog taget tilbage og kørte på roadtrip 😊

Den første dag startede vi med at køre til øens Donkey Sanctuary, som er et non-profit sted, der passer på øens ikke-ønskede æsler (og faktisk også hunde og katte). Vi fik uddelt et par børster, og så kunne vi gå rundt og nusse med æslerne og børste dem lidt. De var godt nok søde! Amalie var selvfølgelig helt solgt!! Hun synes jo, at alle dyr er nuttede (undtagen krabber) – et ord, hun bruger om næsten alt 😉 Når vi nu ikke skulle betale noget for at komme ind her, ønskede de jo selvfølgelig, at vi købte t-shirts, bøger mv i stedet for. Man kunne også adoptere et æsel, hvilket betød, at man betalte USD 25, og så fik man et fint bevis på, at man havde adopteret dette æsel. Dette brugte Amalie sine hårdt-tjente sparepenge på! Hun er nemlig begyndt at gøre rent på vores toiletter ombord 2 gange om ugen, så der bliver arbejdet hårdt.

Derefter kørte vi til Betty’s Hope, som er ruinerne af en gammel sukkerplantage. Her var der et lille museum om bl.a. øens brug af slaver før i tiden.

Så kørte vi til Shirley’s Heights, som har den skønneste udsigt over English Harbour, hvor vi jo tidligere havde ligget for anker. Shirley Heights er også en del af naturparken, så udover den skønne natur og udsigt, besøgte vi et lille museum, som med film fortalte os øens historie. Et rigtig fint sted!

Så gik turen hjemad, men vi kørte jo forbi de skønneste strande. Så vi måtte overgive os til det flotte vand og tog en pause på stranden. Lige her var der ”tilfældigvis” også en mindre vandpark, som Phillip, Amalie og Villads kastede sig ud i. Efter 1 time var de alle 3 helt færdige, og vi kørte hjem til båden.

Dag 2 startede med en køretur til Devil’s Bridge, som er en naturpark helt ud til østkysten. Selv om, at det var en rimelig vindstille dag, slog bølgerne indover og faktisk spiser bølgerne lidt af klipperne hver dag. Der var sindssyg smukt – helt klart noget af det smukkeste, vi har set!

Så skulle vi til Stingray City, hvor vi havde købt billetter til at svømme med stingrays – dog ikke Phillip, da han hellere ville se fiskene lidt på afstand. Det havde særligt Amalie og Villads glædet sig meget til. Vi blev sejlet ud til et lille rev, hvor vores svømmeområde var markeret med bøjer. Alle stingrays kom ganske frivilligt svømmende ind til os fra Atlanterhavet, da de havde lært, at de ville få en masse mad her. De blev nemlig fodret med små blæksprutter, og både Amalie og Villads prøvede at fodre dem – Jacob og jeg havde ikke lige tid 😉 De her stingrays var mega store!!! Og de svømmede helt tæt på os hele tiden – de var fuldstændig ligeglade. Det var vildt…..og faktisk også ret nervepirrende….og lidt skræmmende. Men en sjov og anderledes oplevelse – sikkert ikke én, vi får igen 😊 Så kørte vi hjem og afleverede bilen – det var nok spænding for én dag!

Så kom dagen, hvor Freedom skulle på land. Vi havde købt maling, pensler m.v., så vi var klar! Båden blev taget op næsten til tiden, og kranpersonalet stod for vaskningen af båden. Så da båden var tør igen, gik hele familien i gang med at slibe bunden – vi var sorte over det hele!! Phillip og Jacob gik også i gang med at polere siden på båden, for nu skulle den virkelig blive fin igen. Jeg vil da gerne indrømme, at vi nogle gange kiggede misundeligt over på en 27 fods sejlbåd, der lå ved siden af – det så noget mere overskueligt ud 😊😊

Vi boede på båden, mens den var på land, så vi skulle lige vænne os til at ikke at bruge vand, toilet m.v., men det gik faktisk overraskende let, og der var gode toilet- og badeforhold på området – faktisk ville Amalie hellere bade der end normalt ombord på båden.

Dag to gik med at polere båden færdig og så fik Jacob malet hele bunden. Phillip havde også besluttet sig for at gøre skruen fin og ren igen, så der blev skrabet, slebet og renset en hel del, og den endte også med at blive super flot!

Dag tre gik med at polere det sidste og lave et par udskiftninger på skruen. Så Freedom var skinnende flot, da den kom i vandet igen om eftermiddagen! Fedt at det var overstået, og at det var gået helt uden problemer!

Planen var så, at vi skulle sejle væk fra havnen og komme lidt ud for anker igen. Men vejrudsigten er ikke helt med os, og udover en del vind i disse dage, får vi faktisk også jævnligt regn. Og så kom Miraculix da også lige forbi, så nu bliver vi i havnen et par dage mere og hygger med dem. I næste uge lover de bedre vejr, og så skal kursen sættes mod Guadeloupe igen, hvor vi skal mødes med Villads’ gode ven Malthe og hans familie.

IMG_8455.JPG