Guadeloupe – igen…

Mandag morgen stod vi tidligt op, for vejrudsigten var god til vores tur til Guadeloupe – en tur på ca. 46 sømil. Efter lidt over 3 uger i Jolly Harbour glædede vi os til at komme på vandet igen, og vi nåede da også kun lige ud af havnehullet, da den første delfin kom op og hilste på os. Det var skønt! Og vi havde en rigtig fin sejlads til Pigeon på Guadeloupe, hvor vi smed ankeret, fik gummibåden i vandet og skyndte os ind til nærmeste Carrefour for at fylde depoterne lidt op igen. Da vi jo har været i Pigeon før, og vidste, at vi kom tilbage dertil, valgte vi kun at blive én nat og satte kursen mod ét af vores favoritsteder næste morgen, Iles des Saintes. Endnu en dejlig sejltur, hvor vi også fik fornøjelsen af at se ryggen af en stor hval.

 

 

Vi fandt en mooring lige ved det vrag, som ligger i bugten, så vi var kun lige bundet fast, før badetøjet og snorklerne kom frem. Ellers nød vi blot at være tilbage i disse smukke omgivelser og friheden i at ligge i en bugt, hvor der kan bades lige når man har lyst.

Næste dag var vi så heldige igen at se vores gode venner fra La Vie, som vi har fulgtes med stort set fra Vlieland til Cascais. De lagde sig ikke langt fra os, og meget hurtigt fandt vi sammen igen og fik opdateret hinanden – og børnene legede…. La Vie havde fulgtes med en norsk båd, Katja, som er en familie på 4 med to drenge på 10 år. Så fra ikke at have haft nogle legekammerater siden afskeden med Vixen, var der nu masser af legekammerater – Amalie og Villads var meget glade (og det var vi også 😉).

Fredag morgen satte vi – sammen med La Vie – kursen mod Point-A-Pitre, som er hovedbyen på Guadeloupe. Her skulle vi mødes med Malthe fra Villads’ klasse, hans søster Laura og forældrene Louise og Morten. Men inden de nåede frem fra Danmark, mødte vi Leontina igen i havnen, og fik endnu en hyggelig aften med snak og gode burgere.

Dagen efter gik vi over for at besøge Malthe og hans familie – de boede ca. 3 km fra havnen i en hyggelig lejlighed med pool og lige ned til en strand. Gensynsglæden var stor for os alle, men særligt de to drenge var glade for igen at lege sammen 😊

Marinaen i Point-A-Pitre var stor, men ikke særlig spændende – der var ikke muligheder for at bade e.l., hvilket er noget ærgerligt, når det er 30 grader varmt, og der er mega varmt på båden om eftermiddagen.

Weekenden gik med at hygge med gæsterne hjemmefra, og mandag valgte vi så at sejle til Deshaies, som er det nordligste punkt på Guadeloupe. Her kunne vi så ligge og vente på en god vejrudsigt for at komme retur til Antigua. Igen en skøn sejltur, som vi alle nød!

Tirsdag og onsdag fik vi så besøg af Malthe og hans familie i Deshaies. De kom ombord, og der blev badet, hilst på skildpadder og hygget. Børnene fik også øje på en delfin i bugten, så de hoppede hurtigt i gummibåden og ud til den. Delfinen var meget legesyg, så der blev taget mange billeder både over og under vandet. Børnene havde en fest!

Onsdag sejlede vi alle tilbage til Pigeon, for vi ville jo gerne vise de andre det smukke snorkelsted ved Pigeon Island.

Villads’ GoPro kamera har været med på delfinjagt:
https://gopro.com/v/vPVqL8rPr758M

og snorkeltur på Pigeon Island, som er et stort levende akvarium at svømme rundt i:
https://gopro.com/v/62zWeO9m9B2G2

Vi ville gerne være blevet og hygget lidt mere på Guadeloupe, men vi har lært nu, at det er vejrudsigten, der bestemmer, hvornår vi skal sejle på de åbne stræk imellem øerne, og derfor var vi nødt til at sige farvel allerede onsdag aften, så vi kunne komme afsted torsdag morgen. Det var super ærgerligt med så få dage sammen, men til gengæld var det nogle vildt hyggelige dage – og så ses vi jo også snart igen 😉

Næste morgen blæste det så op til 25 knob i ankerbugten, og vi snakkede en del om, hvorvidt vi skulle stole på vejrudsigterne, som begge lovede 15-17 knob på vandet. Vi blev enige om at tage chancen, da vejret de næste dage skulle blive meget blæsende – om ikke andet kunne vi jo vende om, hvis det blev for slemt. Godt vi gjorde det for vejrudsigterne holdte, hvad de lovede, og vi kom sikkert og hurtigt frem til Antigua igen – og igen var vi heldige at se mange hvalpust i vandet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s