Sct. Georges, Grenada – og nordpå igen…

Turen fra Union Island til Grenada blev en skøn sejltur i konvoj med Vixen og Leontina. Vi gik fra at have to reb i storsejlet, til 1 reb til fuldt sejl – og dette skyldtes naturligvis kun den nedadgående vind og havde intet at gøre med, at kaptajnen her ombord, ikke ville komme sidst frem 😊

Vi havde først booket plads i havnen til dagen efter, da vi så skulle ligge for anker uden for havnen. Vi havde dog læst, at vandet kunne være lidt uroligt der, men det var stadig et populært sted. Da vi kom frem, så vi hvor uroligt det var – nogle både svingede så meget, at masten nærmest lå ned på hver side. Vi prøvede at ringe til havnen for at få en plads med det samme, men der var desværre ikke plads….heller ikke selv om, at vi brugte ”børne-kortet” med, at vores børn ikke kunne lide at sove i bølger, og de var bange osv osv. Så vi måtte i gang med at få ankeret godt til bunds. Vi har faktisk haft lidt udfordringer med vores anker, som ikke rigtig har ville sidde ordentlig fast i bunden hernede, så vi måtte smide begge ankre i vandet. Phillip hoppede i badetøjet og greb snorkel og maske, og så var han ude og tjekke ankrene. Efter et par gange lykkedes det at få ankrene til at sidde fast, og Phillip kunne bekræfte, at der var meget strøm i vandet, for han havde svømmet i modstrøm en hel del 😊

Som det oftest sker, blev vi inviteret på et glas vin og en øl på Vixen inden aftensmaden. Der skulle holdes godt på glassene, da deres båd også rullede en hel del – rent faktisk trillede deres VHF ned ad bordet på et tidspunkt 😉 Aftenen gik ok ombord, men det er første nat, hvor jeg har prøvet at ligge på siden at sove og så trille ned på ryggen, om på siden og tilbage på ryggen blot ved bådens rullen. Så vi glædede os til at komme i havn.

Næste morgen gjorde vi klar til at sejle i havn – og sikke en luksus… vi blev sejlet i møde af hjælpende havnefolk (ikke boatboys), fik strømstikket i standeren, en vandhane kun til vores brug, egen internetboks ombord så vi havde godt wifi hele tiden og derudover alt lige ved hånden, bankautomat, immigration, swimmingpool, restauranter og vasketøjsservice. Det var virkelig luksus!! Og de 4 dage vi havde booket i havnen på forhånd, blev lynhurtigt forlænget til først 7 og senere 9 dage.

I havnen lå allerede Miraculix og derudover kom Pumba også, så meget hurtigt blev danskerbanden med os 5 danske både samlet igen, så der blev hygget igennem hos både børn og voksne.

Vi havde læst, at Sct Georges var én af de hyggeligste storbyer i Caribien, så vi havde store forventninger, da vi en dag gik ind til byen sammen med familien Vixen. Selve havnefronten rundt var faktisk også meget fin, og vi fik da også besøgt en lille chokolade butik, men da vi fik bevæget os op i gaderne, blev det et stort kaos med små boder, ”variety shops”, mange mennesker alle steder, småbeskidt og ikke særlig tiltalende i vores øjne. Så vi skyndte os tilbage til vores rolige havn.

Et par dage efter havde vi booket en tur rundt på øen med egen guide – igen sammen med familien Vixen 😊 Vores guide Raymond var en vellidt mand, hilste og vinkede til alle, han mødte. Meget smilende og virkelig god til at fortælle. Så han stoppede mange gange for lige at vise os en plante, en frugt eller et eller anden finurlig lille ting, som betyder meget for indbyggerne på Grenada.

Første rigtige stop blev ved et lille vandfald, hvor der lige kunne bades lidt. Udover vandfaldet var der et lille bur med nogle vældig søde aber, synes Amalie og Villads….i hvert fald til at starte med. Inden længe havde aben fået skubbet til Villads’ briller igennem buret, så brillerne lige pludselig lå i bunden af buret, aben tog dem og satte sig op i det fjerneste hjørne. Typisk!! Så vi fik fat i Raymond, som fik fat i en security mand, som kunne kravle ind i buret og hente brillerne. Heldigvis var der ikke sket noget med ham, og Villads blev igen rolig. Men aberne var ikke længere særlige spændende…

IMG_7721.JPG

Badetøjet kom på og der blev sprunget i vandfaldet 😊

Efter badeturen underviste Raymond børnene lidt i muskatnødden, inden turen gik videre til en lille muskatnødsfabrik. For os er muskatnødden faktisk kun noget vi bruger, når det skal rives på suppe e.l. En pose med muskatnød holder rigtig længe hjemme i vores køkken. Men hold da op, det med behandlingen af muskatnødder er en omstændig proces og mange menneskers håndarbejde.

Derefter kørte vi op til en lille chokoladeplantage, hvor vi blev vist rundt blandt chokoladeplanter og sorteringsprocedurer. Selvfølgelig var vi nødt til at købe lidt smagsprøver med hjem 😉

Raymond lavede et lille stop på en meget lokal restaurant, hvor vi fik frokost. God og eksotisk lækker mad til meget billige penge.

På vejen tilbage kørte vi ned til en sø, som rent faktisk lignede en dansk sø, men her var pavilloner og fiskene doneret af den kinesiske stat. Et smukt sted…

Det var en virkelig god dag, som vi alle lærte meget af!

Efter et par dage med ”hverdag” (=skole, lidt arbejde, swimmingpool, vasketøj m.v.) tog vi på en tur op til Seven Sisters waterfall sammen med Vixen og Pumba. Vi fik Raymond til at køre os, og han foreslog da også, at vi skulle bruge en lokal guide til at vise os rundt i regnskoven. Men altså hvor svært kunne det være – der var jo stier hele vejen, så det skulle nok gå…. Men efterfølgende skulle vi nok alligevel ikke have været så selvsikre, for efter at have set de første 2-3 stykker, kunne vi ikke finde vejen videre.

 

Så måtte vi sende de andre afsted nordpå igen… Vi blev lige lidt flere dage, da vi skulle vente på et nyt solpanel, der blev sendt fra Polen. Solpanelet nåede dog aldrig at komme, men vi nød de ekstra dage med luksus i havnen, inden vi også skulle nordpå igen. Vejrudsigten var ikke lige med os, syntes vi, men vi havde ikke mulighed for at forlænge vores havneplads mere, så vi måtte kaste os ud i det.

Fredag morgen fik vi cleareret ud fra Grenada og satte kursen mod Carriacou igen for at clearere ind igen. Vinden var noget stærkere end det vi normalt sejler ud i, men vi skulle jo afsted. Med storsejlet i 2. reb og forsejlet lidt ind og ud, blev det en helt fantastisk sejltur. Vi var alle godt vindblæste, da vi sejlede ind i Tyrell Bay på Carriacou ca. 5 timer efter. Vi blev taget godt imod af Niels og Emma fra Pumba, og ”Simon” tog godt imod os og viste os hen til hans mooring, som vi kunne leje for 2 dage. Så var der styr på det! Troede vi….indtil aftenen efter, hvor en stor katamaran kom sejlende og fortalte, at det var deres private mooring. Vi sagde, at vi havde lejet den af Simon, og de kunne kun sige ”det gør han hele tiden, selv om at vi har sagt, at han ikke skal”. Så vi måtte flytte os, og så var vi blevet snydt igen! ☹

Men derudover var der meget roligt og ganske hyggeligt i Tyrell Bay med et smukt område med mangroove træer. Det er jo desværre blevet sådan, at vi er blevet sværere og sværere at imponere, men der var hyggeligt og vi fik igen hygget os med Pumba og Vixen.

Faktisk blev det sidste aften med Pumba, da de sejler sydpå og skal være væk i 2 år. På trods af flere flasker vin lykkedes det ikke Niels at overbevise os om, at vi skulle med dem videre – selv om at han arbejdede hårdt for sagen! Svært – igen – at sige farvel til søde mennesker, som vi har lært så godt at kende…. Men vi glæder os blot til at se dem igen, når vi alle er tilbage i Danmark.

Så fortsatte turen mod Bequia – vores allesammens favoritsted – til et lille stop. Vi lå på vores ”faste” mooring, de forskellige boat boys kendte os, og når vi spiste frokost på den restaurant, vi holdte nytårsaften på, kom tjenerne hen og gav os et kram og ”nice to see you again”. Vi har nok været der lidt for meget… 😊 😊

Men skønt at være tilbage igen!

Jacob, Phillip, Amalie og Villads tog på en dykkertur med Cathy, som var helt fantastisk.

IMG_7806

Efter et par rolige dage tog vi videre til Blue Lagoon på St. Vincent – og hvad der skulle have været en kort og rolig dag på vandet, blev en meget anderledes dag (citeres fra facebook):

”Vi vågnede tidligt i morges i Bequia og skulle gøre båden shipshape til en lille tur på ca 8 sømil til St Vincent. Vi undrede os lidt over, at gummibåden var blevet så beskidt i løbet af natten. Indtil Jacob løftede benzindunken og fandt en død blæksprutte i bunden af gummibåden.
Derefter sejlede vi ud i meget roligt vejr – troede vi….men rundt om øen kom 3 meter høje bølger imod os så dækket blev skyllet godt af.
Vi kaldte havnen Blue Lagoon og skulle have assistance til at sejle igennem en smal passage, så vi fik “lods” ombord – skipper skulle lige vænne sig til at afgive styringen.
Så kom vi i havn og kl. er kun 11 – måske dagens oplevelser kræver et glas vin senere på dagen.
Alt virker meget dejligt her, så vi bliver lige et par dage.”

Miraculix lå også i havnen, så vi fik et par hyggelige aftener med Allan og Edel.

Næste stop: Marigot Bay på Saint Lucia 😊

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s