Endelig Caribien…..

Saint Lucia

Efter 14 dage i lejlighed i Las Palmas og 17 dage hjemme i Danmark, glædede både børnene og jeg os til at komme tilbage til båden og ikke mindst til, at familien skulle blive samlet igen.

Det var dejligt at være hjemme og se venner og familie igen, og Amalie og Villads havde et travlt program med legekammerater. Phillip var glad for at være hjemme hos sin mor igen og ikke mindst at se Anna (kæresten) og tilbringe noget tid sammen med hende. For ham var det nok lidt sværere at skulle afsted igen… Men han gjorde det heldigvis, og nu er vi alle 5 samlet igen ❤

Jacob ankom jo til Rodney Bay den 11. december, og vi andre kom dertil den 13. december. Vi havde booket hotel til den 16. december, da gasterne stadig var på båden – men det havde vi nu heller ikke noget imod 😊

Vi forlod København tidligt torsdag morgen med MEGET bagage, men heldigvis kunne vi kun medbringe sportstasker, da kufferter jo ikke kan stuves af vejen på båden, og taskerne kan ikke indeholde så meget som en kuffert, så det gik uden overvægt. To af vores tasker var med julegaver og julegodter, som jeg bare håbede kunne komme med igennem tolden på Saint Lucia – og det gik heldigvis… Tolderen spurgte mig ”har du grøntsager eller frugt med?”, og jeg skyndte mig at svare ”nej”, da jeg jo kun havde and, pebernødder, chokolade m.v. med. Efter mit meget klare ”nej”, fik vi lov til at gå igennem uden yderligere tjek, så vi skyndte os ud ad lufthavnen.

Vi havde bestilt transport fra lufthavnen, så der stod en chauffør og ventede på os, og kørte os direkte til hotellet. Han havde selvfølgelig et giga hår, sagde ”be happy” og vi hørte Bob Marley i bilen – lige hvad vi havde forestillet os 😊

Jacob ventede på os på hotellet, og det var så dejligt at se ham igen! Vi havde alle savnet ham sindssyg meget og var glade for, at han var kommet godt over Atlanterhavet.

Hotellet var lille og hyggeligt og lå meget tæt på havnen, så det var helt perfekt!

Næste morgen gik vi en tur til Rodney Bay Marina for at sige hej til drengene hjemmefra – jeg havde en del hilsner og kram, der skulle deles ud fra kærester og familie derhjemme, som savnede dem.

Alt var som vi havde drømt op – palmer, sol, varme, Bob-Marley look-a-likes og afslappet stemning.

Marinaen i Rodney Bay var et super hyggeligt område, hvor vi kunne færdes rundt trygt og godt. Men vi blev gjort opmærksom på, at vi ikke skulle gå alene rundt på vejene om aftenen, og det var vigtigt, at ens ejendele ikke blev vist for meget frem. Så vi passede generelt meget på, og var da heller ikke ude for nogle ubehageligheder.

Søndag flyttede vi tilbage på båden – det var dejligt! Vi nød at tulle rundt, pakke ud, pynte op til jul og komme på plads igen.

Da vi ikke kunne holde varmen ud mere, sejlede vi en tur ud til stranden i gummibåden. En fantastisk strand, hvor børnene havde fået adgang til en slags vandpark i nogle timer. Så Jacob og børnene hoppede rundt, mens Phillip og jeg solede 😊 Frokosten fik på vi den lokale strandbar Spinnaker, hvor der blev spillet julemusik på olietønder og juleguirlanderne hang i loftet.

De næste dage hyggede vi bare i havnen, og vi havde meget svært ved at beslutte, hvornår vi skulle sejle videre – der var jo meget dejligt! Men vi besluttede os for blot at sejle ca. 10 sømil sydpå til en lille ankerbugt, der hed Marigot Bay – så var vi da kommet det videre. Og hvor var det godt, at vi gjorde det – vi kom ind i bugten til en lille sandstrand, palmetræer med kokosnødder og klart vand. Her blev vi et par dage, hvor vi blot nød, at nu var vi endelig kommet til Caribien!

 

Men selvfølgelig er alt ikke så rosenrødt…. Befolkningen på Saint Lucia er åbenbart meget fattig, så vi blev hele tiden opsøgt af mænd i små joller, som ville sælge frugt og souvenirs. Vi blev også mindet om det med at låse alt inde, da der havde været nogle tyverier ombord. Så vi var ikke helt trygge der – men omgivelserne var dejlige!

Saint Vincent

Efter et par dage valgte vi at sejle videre til Saint Vincent. Vi havde læst i guidebøgerne for at finde ud af, hvor vi skulle sejle hen. Vi besluttede os for bugten Wallilabou Bay – en lille ankerbugt, hvor Pirates of Caribbean var blevet optaget tilbage i 2006. Sejlturen dertil var på ca. 46 sømil, så ca. 6-7 timer. Vi sejlede afsted i fint vejr, og alle var glade. Men da vi kom på åbent vand imellem øerne, blev bølgerne større og vinden kraftigere, så vi blev lige mindet om, hvordan det er at sejle – på godt og ondt 😉

IMG_7378IMG_7379IMG_7380IMG_7386

Vi kom frem til Wallilabou Bay sidst på eftermiddagen, og der lå en 5-6 andre både, så vi sejlede derind. Vi er nemlig også blevet rådet til aldrig at sejle ind i en bugt, hvor der ikke er andre både pga risikoen for tyveri, overfald m.v.

Allerede uden for bugten blev vi mødt af en lille motorbåd med to lokale, som gerne ville hjælpe os ind. Hernede er det normalt, at man betaler disse boat boys for hjælp, så det sagde vi ja tak til.

Vi kom ind i bugten og fik fortøjningerne i en mooring. Disse to boat boys ville selvfølgelig gerne have betaling, og det fik de. Derudover skulle vi også betale for leje af mooringen – 50 EC pr. nat, så de fik 100 EC af os. Vi spurgte ind til, om vi ikke skulle betale på restauranten, som der stod i guidebøgerne, men det skulle vi ikke, vi skulle bare betale til ham Ice Man, som han hed. Super, så var der styr på det! Men mens vi havde forhandlet med Ice Man, havde 3-4 andre lokale hægtet sig på vores båd, og ville sælge os frugter og smykker. For at få fred købte vi lidt af dem alle – men de var meget svære at slippe af med.

Alt omkring denne bugt var meget slidt, men den levede højt på de gamle filmoptagelser. Dagen efter kom der da også mange krydstogtsgæster i busser kørende for lige at få taget et par billeder af Johnny Depp-omgivelserne.

 

IMG_7388IMG_7391IMG_7395IMG_7400.JPGIMG_7402.JPGIMG_7403.JPG

Vi tog en tur over på den lokale restaurant for at få lidt wifi. Restauranten tog pænt imod os og mindede os om, at vi jo skulle betale for at ligge ved hans mooring. Vi fortalte, at vi havde betalt Ice Man 100 EC – han rystede på hovedet og sagde, at prisen var 20 EC pr. nat, og man kunne få de 20 EC refunderet, hvis man købte noget i restauranten. Så vi var blevet godt snydt! Og han ville selv tage den med Ice Man…. Vi så ikke mere til Ice Man, mens vi var der!

For bare at have set lidt af øen, gik vi en lille tur op til et mindre vandfald ca. 10 minutters gang fra båden. Her var det også med at gemme kamera m.v. væk, for der blev kigget langt efter os.

Så næste morgen var vi ikke i tvivl om, at vi bare skulle afsted – vi følte os ikke trygge! Der skete os jo heldigvis ikke noget, og udover at snyde os, så gjorde de os jo ikke noget. Men det er ikke et sted, vi skal tilbage til….

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s