Puerto de Mogan, Gran Canaria

Sejlturen fra Porto Rico til Mogan tog kun ca. 30 min, så vores korteste strækning på denne tur. Det var nu også meget hyggeligt 😉

Vi har været i Mogan nogle gange før, og vi er alle 5 rigtig glade for den by – den er hyggelig, charmerende, turistet på sin egen måde OG der er en hyggelig havn, hvor vi mange gange har gået og kigget på langtursbåde, og drømt om den dag, hvor vi selv ville være der. Og det er nu…..jubiiii…. 🙂

IMG_7049

Phillip er desværre ikke med på dette billede, da han hellere ville blive på båden og vaske dækket, mens vi gik på havnekontoret og tjekkede ind. Dette fik han så meget morskab ud af, da der var mange, der var stoppet op på molen og indbyrdes havde diskuteret, om han mon var dæksdreng, en ung enlig langturssejler e.l. Og de havde åbenbart ikke tænkt over, at han godt forstod deres danske 🙂

Men vi er desværre ikke de eneste, der syntes godt om Mogan – vi måtte kæmpe for at få bestilt en plads i havnen. Til sidst fik vi 2 dage, men havde faktisk ønsket os ca. 14 dage. Men heldigvis er de overhovedet ikke strukturerede hernede på havnekontorerne, så vi har efterhånden lært, at når først vi er i havnen, så er det lidt nemmere at få lov til at blive i flere dage. Så vi krydsede fingre for lidt flere dage. Og ganske rigtigt – allerede da vi tjekkede ind i havnen, fik vi at vide, at vi kunne være der yderligere 3 dage (og til sidst fik vi faktisk 2 dage mere, så vi endte med at være der i 1 uge).

Igen havde vi fulgtes med Vixen, så både børn og voksne fandt hurtigt sammen igen, og vi hyggede på stranden, ved poolen, spiste gode frokoster og gik ture i byen.

Vi havde dog lovet børnene en tur til Aqualand, så vi lejede biler og kørte til Maspalomas. Vi stod klar, da de åbnede dørene kl. 10 (og vi gik faktisk først derfra igen, da de lukkede kl. 17), og så stod den ellers på vandrutsjebaner det meste af dagen.

Vi havde set, at der i parken også var en søløve, som man kan svømme eller blive fotograferet med. Men vi tænkte, at vi bare ville se showet…. Det viste sig så bare, at der var ikke noget show – du skulle købe dig adgang til at svømme eller blive fotograferet med den. Skuffelsen var stor hos alle børnene, så selvfølgelig forbarmede forældrene sig – børnene skulle selvfølgelig have lov til at svømme med søløven!

45 minutter senere og en fantastisk oplevelse rigere, fik vi 4 børn ud, som havde haft deres livs oplevelse – det var alle pengene værd. Der blev selvfølgelig taget en masse billeder, som vi så kunne købe til en mindre formue ved udgangen.

Vi havde nogle meget glade og trætte børn med hjem den dag ❤

Så nærmede vi os slutningen på vores dage i Mogan i denne omgang, og vi stod tidligt op søndag morgen for at sejle de ca. 42 sømil til Las Palmas – vores sidste stop i Europa.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s