Puerto Rico, Gran Canaria

Sejlturen fra Tenerife til Gran Canaria gik fint – og det bedste på turen var, at vi fik vores første fisk på krogen 🙂

Desværre er Amalie ikke glad for, at vi fisker, så hun var i forvejen sur over, at drengene havde taget krogen i vandet, og mens hun “skældte ud”, sagde hun pludselig, “hvorfor bøjer stangen?” Så midt i jublen over at have fanget en fisk, skulle vi lige have styr på en meget utilfreds Amalie… Vi måtte love, at vi smed fisken ud igen lige meget hvor stor den var. Så vi fik den op – meget stolte!! – fik lirket krogen forsigtigt ud, og smidt den i vandet igen. Vi fandt efterfølgende ud af, at det var en guldmakrel, som efter sigende skulle smage ret godt. Men den oplevelse har vi tilgode lidt endnu….

Så kom vi til Gran Canaria, hvilket vi faktisk havde glædet os til – både fordi det var det første sted siden Danmark, hvor vi havde været før (bortset fra Amsterdam, hvor vi begge har været på studietur), og fordi det var sidste stop i Europa.

Vi ankom til Puerto Rico sidst på eftermiddagen, og efter at have lagt til gik vi en tur hen af den velkendte strandpromenade. Vi kom ikke ret langt før vi hørte danskere tale, tjenerne sagde “goddag” på gebrokkent dansk, og vi kunne se menukortene på dansk. Selvom at vores første tanke nok var – “hold da op, hvor er  her bare turistet”, så var der også en genkendelsesglæde ved stederne.

På havnen havde vi fornøjelsen af både Vixen og Pumbas selskab, så dagene gik med strandhygge og gåture i området. For at være helt ærlig var vi overhovedet ikke særlig eventyrlystne i disse dage – vi hyggede bare og glædede os til næste stop på Gran Canaria, som var Puerto de Mogan, som er vores absolut yndlings-turistby.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s