Madeira

Børnene og jeg fløj jo til Madeira – en tur på kun 1,5 time, og alt gik lige efter planen. Vi havde hørt fra Troels fra Karma 2, som er pilot, at landingsbanen på Madeira blev betegnet som én af de sværeste landingsbaner, bl.a. fordi den var så kort. Det havde jeg ikke lige indviet børnene i, men jeg var da noget spændt, da vi skulle lande. Men flyets bremser virkede heldigvis, og alt gik selvfølgelig fint. Men flere af flygæsterne klappede, da flyet var landet, så måske der var andre end mig, der havde hørt, at det kunne være en svær landing 🙂

Vi havde booket os ind på Madeira Regency Club i Funchal – et ældre men fint hotel, som lå meget centralt og med udsigt til marinaen. Vi brugte “ventetiden” på at bade i poolen, hygge i vores lejlighed med bl.a. at spille 500, gå små ture i byen og ikke mindst fedte os ind hos havnefogeden, så der var plads til Freedom, når drengene kom.

Drengene var sejlet fra Cascais fredag aften, men var kun kommet 5 sømil ud, inden de besluttede sig for at vende om og sejle i havn igen. Vinden var meget kraftigere end lovet og bølgerne store, og da de kun havde et par timer inden mørkets frembrud, bestemte de sig heldigvis for at ændre planerne. Så de fik sig en god middag i stedet for og en god nats søvn, og sejlede afsted igen lørdag morgen. Heldigvis fik de en rigtig god tur, og de var fremme på Madeira tirsdag morgen.

Vi gik på havnen for at tage imod dem – det var dejligt at få dem godt i land, og skønt at komme ombord på vores hjem igen. Men faktisk havde vi hotellet et par dage mere, så drengene havde mulighed for at være på båden, når de nu havde været så søde at flyve ned og hjælpe os. Så fik Jacob også lige et par dage med badekar, hotelseng og morgenmadsbuffet 🙂

Noget af det, som vi havde glædet os mest til ved Madeira var, at vores gode venner Hans, Helen og Hugo også skulle være der. Så allerede onsdag mødtes vi med dem første gang – det var så dejligt at se dem igen og vi fik hygget os rigtig meget i løbet af ugen.

Fredag fik vi lejet en bil, og så kom vi ud og så lidt på øen. Vi kørte til en hyggelig lille fiskerby, var ude på et udkigspunkt, hvor man kunne se 580 meter ned igennem en glasplade, så vandfald, badede i en naturlig pool m.m. En dejlig dag, hvor vi fik bekræftet, at der er virkelig dejligt og meget flot på Madeira.

Vi havde ét meget vigtigt projekt på Madeira! Det er nemlig en tradition blandt langturssejlere, at man maler et lille “maleri” på molen, som minde om, at man har været der i sin båd. Så vi fandt den lokale Dyrup og fik indkøbt maling. Børnene kom så med hver deres forslag om, hvordan de synes, at vores maleri skulle se ud, og derefter fik de lavet en samlet skabelon. Så der blev tegnet, malet og hygget i fællesskab, og der var mange nysgerrige blikke undervejs. Vi synes selv, at resultatet blev ret godt ❤

IMG_6709[1]

Funchal Marina er åbenbart meget populær, og det var derfor svært at få en plads i marinaen. Så efter nogle få dage fik vi Miraculix fra Nivå uden på os – hvilket jo bare er super hyggeligt, da Edel og Allan jo snart føles som familie. Søndag aften kom der så flere danske både til havnen, og fordi de havde børn ombord (sagde havnefogeden i hvert fald), så forbarmede de sig og lukkede dem ind i havnen. Så udover Miraculix, fik vi Vixen fra Karrebæksminde og Pumba fra Roskilde uden på os. Så pludselig var vi en hel dansker koloni 🙂 Men det er jo altid mega hyggeligt med godt selskab, og børnene nyder godt af Albert og Vigas selskab fra Vixen samt Emma fra Pumba. Så der bliver leget og hygget!
Søndag aften begyndte det så også at regne – og hold da op hvor fik vi meget regn de efterfølgende dage. Kan ikke huske, hvornår jeg har set så meget regn. Og så er båden lige pludselig ikke særlig stor, når man ikke rigtig kan gå udenfor og alt bare er vådt! Særligt vores sko var konstant våde, da vi altid efterlader dem på molen, så de kan blive vasket af nedenunder, inden de kommer ombord – pga kakerlak æg. Og lige præcis her i Funchal, var det meget vigtigt, for kakerlakkerne for rundt om benene på os – det var virkelig ulækkert. Så Villads og mig for rundt for at spraye vores fortøjninger, fendere m.v. med den sikkert meget giftige kakerlak spray, vi købte i Spanien.

Tirsdag viste vejrudsigten ok vejr, så vi besluttede os for at tage på tur med Mia, Mads, Albert og Viga fra Vixen – vi ville tage svævebanen op til byen Monte i bjergene, hvor vi bl.a. ville prøve sådan nogle “slæder”, som de er meget kendte for. Da ikke alle var så begejstrede for svævebanen, delte vi os op i en taxa og en vogn i svævebanen. Vi mødtes på toppen og gik en tur. Klimaet var helt anderledes heroppe – og selvfølgelig småregnede det. Men der var meget smukt, og da køen til slæderne var lang, blev vi enige om at tage en hurtig frokost, inden vi stillede os i kø. Men så kom regnen! Helt vildt! Så efter at have krøbet os sammen under et par parasoller i 1 times tid, og det ikke så ud til opklaring, måtte vi få cafeen til at ringe efter taxaer til os. Så slædeturen har vi stadig til gode….

Generelt så vi rigtig mange ældre mennesker på Madeira, så vi trak gennemsnitsalderen væsentligt ned, lige meget hvor vi var. På hotellet havde børnene stort set også poolen for sig selv, da de andre gæster enten sad i skyggen og fik en drink, spillede skak eller sov storsnorkende på solsengene. Så mon ikke vi også kommer igen om nogle år, og kigger til vores “maleri” og tager en slædetur?! 🙂

Vores næste sejltur til De Kanariske Øer var en tur på ca. 240 sømil, så den skulle planlægges nøje med vejrudsigten. Det var også den længste tur, vi som familie skulle sejle alene, så vi var alle lidt spændte. Vi sejlede afsted fra Funchal onsdag morgen med en god vejrudsigt og en god portion spænding.

Vi sejlede afsted samtidig med Miraculix, da det altid giver en vis tryghed at vide, at der er nogle andre både i nærheden – også selv om, at man ikke sejler side om side.

Vejret var dejligt, og vi havde alle glædet os til denne tur, så det var rigtig skønt. Vi hyggede os, og fik da også besøg af et par delfiner. Atlanterhavet har den skønneste blå farve.

Hernede bliver det mørkt allerede kl. 20 og er faktisk mørkt indtil kl. 8 næste morgen – og ude på havet er det HELT SORT! Selv om at bølgerne ikke er særlig store, og der ikke er så meget vind, så føles det bare meget “vildere”, når det er mørkt. Heldigvis var der denne aften en meget smuk stjernehimmel, som lyste lidt op. Amalie lagde sig også på gulvet i cockpittet på et tidspunkt og bare svandt hen i den stjernehimmel – det var det smukkeste, hun nogensinde havde set, sagde hun.
Jacob og jeg var i cockpittet hele natten og det var meningen, at vi skulle skiftes lidt til at være vågne. Jeg sov fint 🙂 Men Jacob kunne ikke rigtig slappe af, så det endte faktisk med, at jeg sov det meste af natten, og Jacob tog hele tjansen. Om morgenen kom Phillip op, og så prøvede vi at tage lidt over, så Jacob kunne slappe lidt af.

I løbet af formiddagen kunne vi se øen, La Palma, i det fjerne – et dejligt syn! Lige pludselig så jeg nogle sprøjt lidt væk fra os, og så råbte jeg bare op – “der er hvaler”! Det var så vildt!!!! Der lå 2 hvaler i overfladen og sprøjtede vand op, og så dykkede de ned engang imellem. Der var lidt delte meninger ombord, om vi skulle sejle tættere på eller væk fra dem 🙂 Efter lidt tid forsvandt de, og Villads og mig satte os ud på fordækket for at sunde os lidt. Lige pludselig er der vandpust i luften igen 🙂 Og så var der to mere…. Det var virkelig fantastisk – og vi var helt oppe og køre. Desværre kan vi ikke rigtig finde ud af, hvilke hvaler vi så… Så nu står der en “hvalbog” øverst på ønskelisten 🙂

Vi kom i havn på La Palma ca. kl. 17 torsdag eftermiddag – ca. 33 timer efter, at vi forlod Funchal på Madeira.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s