Costa de la morte (dødens kyst)

Vi sejlede fra La Coruna sammen med familierne på Vela og La Vie. Kursen var sat mod Porto de Camarinas, hvor vi skulle ligge for anker. På denne strækning skulle vi runde noget af dødens kyst, som dette hjørne bliver kaldt pga. de mange skibe, der i sin tid er gået ned her. Så vi var da lidt spændte….! Men heldigvis var vejret rigtig fint, og der var heldigvis ikke noget at frygte.

IMG_6276[1]

Byen, de Camarinas, kan man nok godt kalde ”en lille flække” uden at fornærme nogen. Der var egentlig meget hyggeligt, men der skete ikke meget, og der var umiddelbart mange håndværkertilbud efter vores mening. Så vi gik blot en lille tur derinde, fik lidt tapas og ellers nød vi livet for anker.

 

Efter et par dage for anker satte vi kursen mod Muros – og dermed skulle vi runde den sidste del af dødens kyst. Men igen gik alt heldigvis rigtig fint, og vi kom godt frem 😊 På denne tur sejlede vi også forbi punktet Finisterre, som er Europas vestligste punkt.

I Muros valgte vi at sejle i havn til at starte med. Vi havde et par fødselsdage i sigte, så der skulle lige handles ind, hældes vand på båden og tankes.

Byen her var til gengæld meget hyggelig med små gader, en fin lille strand, flere spisesteder m.v. Men vi blev blot i havnen én nat, og så lagde vi os uden for havnen for anker igen. Og nu blev der for alvor anker-hygget – der blev sejlet i gummibåd, stået på SUP-board, fisket, snorklet, badet fra morgen til aften, grillet og picnic på stranden. Ankerbugten var meget smuk både i dagslys, og når mørket faldt på.

Karinas fødselsdag blev også fejret her i fantastisk vejr! Vi inviterede Vela og La Vie over til fødselsdagsdrinks og -kage, inden vi skulle finde en god restaurant. Men vi hyggede så meget, at vi fik skrabet lidt forskelligt sammen fra de tre bådes køleskabe til en fantastisk fødselsdagsmiddag. Dette er endnu én af de meget positive ting ved vores rejse – her er plads til at være impulsiv, og vi kan egentlig gøre, hvad vi vil (i hvert fald det meste af tiden).

Så skulle vi have lidt storby-tid, tænkte vi, og kursen blev sat mod Vigo. Her var planen, at vi skulle blive i nogle dage, og Jacob skulle fejre sin fødselsdag der.

På vej dertil sejlede vi forbi The Galician Atlantic Islands Maritime-Terrestrial National Park – nogle fredede øer, som man skal søge om tilladelse til at besøge. Vi har søgt for en måneds tid siden, så vi har både tilladelse til at sejle i området og ligge for anker. Vi sejlede tæt ind på stranden for at se det lidt an, og Villads fik sig en hurtig dukkert på trods af det 15 grader varme/kolde vand –  https://www.facebook.com/karina.pociot/videos/2269778199717510/

galician.jpg

Allerede da vi sejlede ind i havnen i Vigo, levede det ikke helt op til forventningerne. Havnen svarede ikke på VHF’en, og da vi endelig fik kontakt, blev vi blev guidet over til en mole, hvor vi ikke kunne komme ud fra pga. at politiet havde lukket de fleste moler af, da de var faldet sammen under en festival. Meget betryggende ☹ Så når vi skulle ind til havnen, byen m.v., skulle vi enten kalde havnen, så de ville sejle os frem og tilbage, eller vi skulle selv sejle frem og tilbage. Det var lidt irriterende….

Senere på aftenen blev vi også hentet fra La Vie af havnefogeden, da vi skulle flytte os. De havde åbenbart fået lagt os på en andens plads. Så endnu et irritationsmoment! Om aftenen gik vi en tur i byen for at få lidt mad – og igen levede byen ikke op til vores forventninger (dårlig mad, meget beskidt m.v. – og okay, indrømmet, vi havde nok ikke ja-hatten på). Næste morgen var det Jacobs tur til at blive fejret, og på trods af gaver, æg, bacon og nybagte boller, var vores humør ikke i top. Så vi besluttede os til at sejle de ca. 15 sømil videre til Bayona med håbet om, at Jacob så kunne få en god fødselsdag. Og det fik han – Bayona var et skønt sted! Vi fik en hyggelig plads i havnen på yderste mole med fantastisk udsigt ud over bugten, og vi kunne bade fra båden. Vi fik serveret god paella og lækker kold hvidvin, så det var helt klart den rigtige beslutning at sejle videre.

jacob fødselsdag

Vi mødtes med Miraculix og La Vie i havnen, og det blev til masser af badning og hygge i et par dage.

bayona

På trods af at vi flere gange ikke har lyst til at forlade de hyggelige havne, er vi også nødt til at skæve lidt til tidsplanen og vejrudsigter. Lige nu har vi Porto foran os, hvor vi gerne vil bruge nogle dage. Derefter skal vi til Lissabon, men skal i hvert fald have to stop på vejen, da der er et godt stykke vej. Vi ved, at vi skal være i Lissabon senest den 20. september, hvor vi er så heldige, at Phillip kommer tilbage, og han tager farmor og Torben med ned og besøge os. Derefter skal vi finde et godt 5-dages vejrvindue for at sejle til Porto Santo/Madeira, hvor vi har fornøjelsen af at skulle mødes med gode venner hjemmefra i starten af oktober. Efter Madeira skal vi mod de Kanariske Øer, og være i Las Palmas på Gran Canaria ca. den 10. november. Så vi skal hele tiden holde lidt øje med dagene, for dagene flyver afsted med ”bare at have det fantastisk” – og så lidt skole, bådprojekter, vasketøj m.v. 😊

SKOLE.jpgvillads

Så next stop Porto 😊

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s