De Engelske Kanaløer

Vi sejlede fra Cherbourg ved middagstid, da det så skulle passe med medstrømmen mod Guernsey, som var dagens mål. Vi sejlede afsted i fint vejr sammen med La Vie og Karma II. Der var ikke så meget vind, så Phillip legede med dronen, og fik lavet en fin film af bådene oppefra – også selv om at nerverne nærmest sad uden på tøjet, for tænk nu hvis dronen faldt i vandet….. Men det gjorde den selvfølgelig ikke, da han har helt styr på det 😊

Idet vi rundede pynten ved Cap De La Hague, var der vist én, der fik tændt for bølgemaskinen! Lige pludselig var vi midt i store bølger på kryds og tværs, og den kop kaffe, som jeg netop var gået nedenunder for at lave, måtte vente lidt. Det var alle mand i cockpittet og holde fast. Efter ca. 10 minutter i disse krapsøer (har jeg lært, at det hedder), var det fint vejr igen, og vi sejlede videre. Det var altså noget vildt at prøve!

Vi ankom til Guernsey og blev taget imod af en sejlende harbour master, som guidede os over til en ventebro, da havnen først blev åbnet ved højvande. Det vil sige, at havnen som sådan er åben, men der er en ”sill”, som er en mega betonklods midt i indsejlingen, som helt automatisk holder bådene væk, indtil der er dybt nok. Eller næsten automatisk…. 😉 Vi lå nemlig stadig på ventebroen, da de andre både blev vist ind i havnen, og vi kunne ikke forstå, hvorfor vi ikke blev guidet ind. Så efter lidt snak på VHF’en med Karma II og La Vie blev vi enige om, at vi da så bare sejlede ind i havnen. Så vi sejlede mod havnehullet og kunne glade vinke til de andre, som ventede på os. Lige pludselig kommer der en mand løbende ud på molen og vinker og råber af os. Vores køl måler 2,40 m, og man måtte under ingen omstændigheder sejle ind, når kølen var dybere en 2 meter – og han gav umiddelbart udtryk for, at der var ingen diskussion. Så vi måtte pænt bakke og sejle tilbage til vores ventebro, hvor vi ikke kunne komme i land, da broen lå midt i vandet. Næste dag ved lavvande så vi sill’en, og forstod nu, hvorfor han var så opsat på, at vi ikke skulle ind i havnen.

IMG_6163[1]

Vi fik flyttet os til en anden bro næste morgen, så vi nu havde adgang til land. Her fik vi også besøg af en tolder, som lige kom forbi for at høre, om vi havde udfyldt og afleveret toldpapirer. Han ville også lige høre, om vi havde nogle dyr ombord. Så der blev Amalie bekræftet i, at det var godt, at hendes undulat, Bino, alligevel var blevet hjemme hos Sophia og Olivia.

Vejret var dejligt, så vi fandt en klippe, hvorfra vi kunne bade. Vandet var dog bare mega koldt….. Det var højvande, da vi kom, så alle snorklede rundt og kunne stå på et slags hegn nede i vandet. Da det så blev lavvande, viste det sig, at hegnet faktisk var udenom en slags swimmingpool, så senere blev hegnet brugt til at hoppe ned i vandet. Det er så vildt med det tidevand – vi bliver overrasket gang på gang over, hvor stor indflydelse det har på alt.

Guernsey var fantastisk hyggelig og mange flotte gamle bygninger. Helt klart et sted vi gerne vil tilbage og se mere til!

Næste morgen sejlede vi mod øen Sark, hvor vi var blevet anbefalet en ankerbugt. Vi kom frem til et meget meget smukt sted, men det var ikke helt så vindstille, som vi kunne tænke os, så vi gyngede noget rundt de første timer. Men vinden lagde sig, SUP boards blev fundet frem, motoren sat på gummibåden, badetøjet fundet frem, og så blev der hygget i flere timer. Vi tændte op i grillen om aftenen og fik besøg af Karma II og La Vie. En god afslutning på en skøn dag!

Natten var dog ikke så spændende, da vi alle var oppe flere gange og tjekke ankeret, så næste dag var vi alle lidt trætte. Til gengæld var vejret virkelig med os, og vi fik badet og hygget hele dagen.

Næste morgen satte vi kursen mod Jersey, som særligt Jacob og mig havde glædet os meget til. Vi glædede os alle sammen til at få gang i bådens motor igen, da vi var ved at løbe helt tør for strøm. Der skal vi altså lige lære det der med, at ”Kurs mod fjerne Kyster” i døgndrift, Nespresso maskinen og alt det andet ikke går, så længe vi ikke ligger i havn og har strømkablet i stikket. Men det lærer vi vel 😊

Det var heldigvis højvande, da vi kom, så vi fik en plads i havnen med det samme. Havnen havde vundet en pris som bedste europæiske havn i 2018. Det forstår vi måske ikke helt, da der umiddelbart ikke var noget ekstraordinært ved denne havn – tværtimod kunne vi kun kigge ind i en betonbro. Men byen var der godt liv i og mange fine bygninger og hyggelige pladser.

Vi blev inviteret til middag hos Karma II, da det var vores sidste aften sammen i et stykke tid. Troels og Line skulle nemlig retur til Guernsey og være i 2-3 uger pga. noget arbejde. Vi havde en fantastisk aften, hvor Amalie, Kenneth, Troels og Line fandt strengeinstrumenterne og sangbogen frem.

Det var helt vemodigt at skulle sige ”på gensyn” dagen efter. For selv om, at vi ikke har kendt hinanden ret længe, så har vi støttet og hjulpet hinanden i flere uger nu, og ligesom være hinandens faste holdepunkter i hverdagen. Men vi satser på at møde dem igen lidt længere sydpå 😊

Så La Vie og os skulle tilbage til det franske fastland for snart at bevæge os mod Biscayen. Men bølgerne var lidt højere end forventet og modvinden stærk, så La Vie kaldte os op og sagde, at de tog tilbage til Guernsey og ventede på en bedre vejrudsigt. Og så skulle der holdes familiemøde – skulle vi selv fortsætte til Frankrig eller skulle vi følges med de andre? Det var en svær beslutning, og Villads var ikke i tvivl – vi skulle med de andre, da Valdemar og ham er blevet rigtig gode venner. Efter mange drøftelser blev vi alle enige om at sejle til Lézardrieux og tage et par dage på egen hånd.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s