D-dag med familien Pociot

Vi startede dagen med at spise nogle lækre varme boller, som Jacob og Karina havde hentet imens de var ude og løbe. Efter morgenmaden var der en lille opvask, før vi skulle gå. Amalie og Villads gjorde sig klar til at gå ved at pakke taske med bøger om rummet. Vi begyndte vores gåtur op mod biludlejningsfirmaet. Solen stod lige ned på os, og det var bare varmt. Efter 10 minutter fandt vi stedet. Det var en lille bygning med et klistermærke, hvor deres firmanavn stod. Der sad en lille dame bag disken. Op af vinduet ud mod gaden stod der to læder stole, som Amalie og Villads hurtigt kastede sig over. Jacob og Karina gik op til disken og begyndte at tale med damen om at få udleveret lejebilen. Jeg stod op ad væggen og kiggede lidt rundt. Rummet var ret tomt – der var kun disken den og de to læder stole, og så en lille reklameholder men den var tom. Efter et par minutter rejste den lille dame sig pludselig op. Hun åbnede døren og gik i hurtige skridt ud, og vi andre fulgte trop. Vi gik over vejen og så en mellemstor Peugeot. Damen gik i hurtige skridt rundt om bilen og tjekkede hvordan den så ud. Hun gik hen til en lille ridse og sagde, at de havde noteret den. Vi gav hende et tak og satte os ind.

Så var vi klar til at se en masse historie. Vi fandt Karinas telefon frem og indtastede ’’Omaha Beach’’ – den fandt hurtigt en vej lige derhen. Vi startede med at køre gennem byen, den var meget pæn, men man havde ikke mange sekunders ro som navigatør. Fordi hvert 3. minut kom der en rundkørsel. Efter 10 minutter befandt vi os på motorvejen, hvor vi skulle være i den næste time. Jeg satte mig til at finde en god radio, som afspillede noget musik, vi kunne holde ud at høre på. Vi fandt en station, der kørte gamle sange, og så satte vi os til at høre den. Efter en time skulle vi dreje af og vi befandt os nu på nogle mindre veje og jeg skulle igen på arbejde med at navigere. Da vi nærmede os stranden, så vi en gammel bro, som var blevet brugt i krigen til at fragte biler og andre kampvogne i land fra transportskibene, fordi de store skibe kunne ikke gå i land. Vi havde fundet en rute på telefonen, der ville få os til at køre langs med vejen som soldaterne skulle have krydset. Senere fandt vi ud af, at det var en af de farligste steder at være under angrebet. Vi var kørt langs stranden da vi så et stort monument.

Vi besluttede os for at tage på museet der lå tæt på. Vi kørte op ad en bakke og fandt den på højre side. Ude foran stod en mægtig tank, da vi kørte ind på parkeringspladsen og fandt et sted at parkere lige foran en kæmpe artillerikanon. Vi gik alle ud af bilen, ud i det gode vejr – det var utroligt varmt i læ fra vinden. Da vi satte fødderne indenfor, blev vi ramt af en bølge af kold luft. Hvilket var et behageligt skifte fra den varme sol. Da man kom ind, blev man mødt med en ’’gift shop’’, hvilket bare var tøj, knive og LEGO blandet rundt på mange forskellige hylder. Jacob og Karina gik op til disken for at købe billetter, men Amalie og Villads hurtigt kastede sig over gift shoppen. Og jeg stod ved indgangen til museet og bare ventede. Jeg overhørte hurtigt ekspedienten sige, at der var et minut til, at en film om Omaha Beach begyndte. Jacob og Karina fik os hurtigt samlet, og sagde, at vi lige skulle hurtigt igennem museet for at se filmen, men at vi ville have tid til at se det hele når filmen, var færdig. Så vi satte det lange ben foran. Vi nåede lige starten af filmen. Og efter den 10-20 minutter lange film var vi meget kloge på hele slaget om Omaha Beach. Og hvordan specialstyrkerne kravlede op af 20 meter høje klippe skrænter, mens de blev beskudt. Nu var der ro på og vi havde tid til at se det hele. Vi startede igennem en tysk sektion, hvor vi så de gamle tyske maskinpistoler som var taget lige fra krigen og sat på udstilling. Vi så deres billeder fra tyske bunkere. Efter den mægtige store nazi sektion kom vi til den amerikanske del, som var fyldt med rædselsfulde lyde fra krigen, som den havde optaget og lagt i baggrunden af deres Omaha Beach udstilling som var fyldt med landminer og pigtråd. Vi så deres langdistance radioer som mest af alt lignede noget fra ghost busters. Vi gik forbi en pistol, som Villads troede var et signal plus, men vi fandt ud af det faktisk var en granatkaster.

Da vi følte at vi havde set alt begyndte vi så småt at finde ud af museet. Nu havde nogle af os det varmt og alle var en smule sulten. Så vi satte igen kursen mod Omaha Beach hvor de små ville bade. Vi parkerede lige ude foran en restaurant. Vi fandt badetøjet frem og begyndte at gå ned mod stranden. Vi gik lige forbi monumentet, vi havde set tidligere og ned på den flotte strand. Det var en smule køligt, så jeg kunne sidde med tyk trøje på, mens de små kunne bade sammen med Jacob. Det lignede at vandet var koldt, så jeg takkede pænt nej til svømmeturen. Efter de var kommet op gik vi op mod restauranten, som vi var parkeret ude foran. Vi kom op til terrassen og blev mødt af en dreng i 20’erne. Vi fortalte ham, at vi var fem og ønskede at spise der. Han kiggede lidt rundt og fandt os et bord. Vi satte os ned og kiggede lidt på menuen efter et par minutter vidste vi, hvad vi ville have. Senere kom familien fra La Vie til samme restaurant, og vi hilste hurtigt på dem.

 

Efter frokosten gik vi ud mod bilen. Da vi havde fået læsset badetøjet ind i bagagerummet fandt vi telefonen frem igen og begyndte at køre i retningen af den tyske begravelsesplads. Men da vi endelig kunne få noget internet på telefonen, opdagede vi, at den var 30 kilometer væk. Så vi besluttede os for at den amerikanske var et fint valg i stedet for. Vi satte kursen på telefonen, og så den kun var 5 kilometer væk. Vi kørte der hen i gennem en masse små veje. Da vi ankom, blev vi dirigeret til en parkeringsplads af parkeringsvagterne. Vi gik ud af bilen og så gik vi mod deres lille museum, men efter kort omtanke besluttede vi os for at skippe den. Så vi gik ned mod vandet og så en lækker udsigt over Omaha Beach. Efter vi havde nydt synet, gik vi langs en sti som førte os direkte op til gravpladserne. Vi troede bare, at vi skulle se en græsplæne med et par gravsten. Men det vi så var en mægtigt syn af kors på lange rækker. I hvert af dem stod der et navn, deres rank og hjemby. Man fik pludselig en fornemmelse for, hvor mange heltemodige mænd og kvinder, der gav deres liv i krigen. Vi gik på en sti de havde lavet hvor vi fandt flere og flere haver med gravsten. Det så fantastisk flot ud. For enden så vi et slags mindemærke, som var fyldt med hele slagets løb både fra luft og vand. Efter vi havde set det, fandt vi tilbage mod bilen.

 

Vi satte og ind og satte kurs mod OVERLORD museet. Det lå lige op ad vejen i en kæmpe grå bygning. Vi fik parkeret relativt nemt. Vi gik indenfor og var igen mødt af shoppen. Jeg syntes, at det begyndte at være et gentagende tema for disse museer. Men vi fik købt billetter og forsatte ind i den halvmørke gang, de havde lavet med tyske og amerikanske soldater på begge sidder. I starten var det bare mannequiner som så virkelige realistiske ud. Vi drejede om et hjørne og blev mødt med en kæmpe tank. På skiltet stod der ’’Sherman’’. Villads sagde, at den så uhyggelig ud, og lige der måtte jeg give ham ret. Vi gik gennem udstillingen og så de sejeste køretøjer og våben. Ca midt inde i udstillingen så vi en landingsbåd brugt under angrebet. Efter 20 minutter var vi igennem det hele og kom ud i shoppen, hvor Amalie og Villads ville have det hele. Men heldigvis slap vi væk derfra uden de døde af manglen på souvenirs.

Vi satte kursen mod Bayeux og et museum der skulle have et kæmpe tæppe. Men inde i byen blev vi igen mødt af familien La vie, og vi aftalte med dem, at vi skulle med dem op og se en stor katedral. Vi gik op mod kirken og var mødt af kæmpe en af slagsen. Men da vi kom ind, var der ikke meget andet end pæne vinduer og statuer af de samme to personer med forskelligt tøj på. Men i en af kamrene var det en æske, der indeholdte en knogle af en ældgammel dame som var none. Da vi endelig kom ud af kirken, lå der en cafe lige ved siden af. Vi satte os derind og fik franske pandekager. Vi blev enige om, at det var en god afrunding på vores sight seeing dag.

Skrevet af Phillip 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s