Endelig kom dagen…..

Afgangsdagen har været sat til den 27. juni 2018 i ca 1,5 år, så da vi til sidst kunne tælle dage og dernæst timer til afgang, blev det alligevel noget uvirkeligt.

Den sidste tid har været hektisk med at nå det hele. Jacob og jeg skulle begge afslutte vores jobs, vi skulle se en masse venner, børnene havde sommerferie arrangementer i deres klasser  m.v. Men særligt de sidste 4 dage op til afgang var “vilde”, og vi begyndte at glæde os mere og mere til at sejle ud af havnen – ikke kun for eventyrets skyld men faktisk også for at få lidt ro på. Men med god hjælp fra fantastiske venner og familie lykkedes det hele!

Da huset var blevet ryddet, boede vi på båden de sidste dage.

Endelig blev det den 27. juni 🙂 Formiddagen gik med at handle de sidste ting, oprydning og klargøring. Amalie og Villads havde inviteret deres klassekammerater til pizza på molen kl. 13, og vores “officielle” afsked var fra kl. 14 og afgang kl. 16.00.

Og sikke en eftermiddag! Solen skinnede fra en skyfri himmel, børnene hyggede, badede og legede med deres venner. Der kom ca. 200 mennesker og sagde farvel til os – det var så vildt og faktisk stadig noget uvirkeligt. Mange tårer blev trillet, historier fortalt, kolde drikke blev drukket – det var meget specielt….altså på den gode måde!

Klokken nærmede sig kl. 16.00 og dermed afgang, og der kom flere og flere mennesker på molen. Lige pludselig hørte vi musik på molen, og der kom 5 piger fra Helsingør Pigegarde spillende FOR OS! Der følte vi os faktisk lidt royale 😉 Jacob og jeg kiggede spørgende på hinanden “hvem har bestilt dem?”. Vi har så efterfølgende fået at vide, at det er Hornbæks Bådeklubs formand, der stod for det – tusind tusind tak for den oplevelse!

En god ven, Mads, som er mere vant til at tale til store forsamlinger, end vi er, lovede at sende os afsted med et tak til alle, der var mødt op. Og så gik det stærkt – vores fortøjninger blev hugget over af to gode venner, og vi bakkede ud af vores havneplads. Alt i mens klassekammerater råbte telefonnumre ud til Amalie og Villads, så de var sikre på, at de ikke blev glemt, var der flag, råben, skrigen, vinken og musik fra Pigegarden mens vi sejlede ud af Hornbæk Havn – og tænk…den havn sejler vi først ind i igen om ca. 1 år. Det var så overvældende – og vi er så taknemmelige for denne oplevelse.

Og så var vi afsted!

Men ikke så længe….. Vi havde nemlig aftalt kun at sejle til Gilleleje for at mødes med farmor, mormor og bedstefædre til en middag, så vi kunne sige ordentligt farvel til dem. Det var så hyggeligt og en dejlig måde at slutte dagen af på.

TAK TAK TAK TIL ALLE JER, DER HAR HJULPET OS GODT AFSTED!

Afgangafgang 2os

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s