Guadeloupe – igen…

Mandag morgen stod vi tidligt op, for vejrudsigten var god til vores tur til Guadeloupe – en tur på ca. 46 sømil. Efter lidt over 3 uger i Jolly Harbour glædede vi os til at komme på vandet igen, og vi nåede da også kun lige ud af havnehullet, da den første delfin kom op og hilste på os. Det var skønt! Og vi havde en rigtig fin sejlads til Pigeon på Guadeloupe, hvor vi smed ankeret, fik gummibåden i vandet og skyndte os ind til nærmeste Carrefour for at fylde depoterne lidt op igen. Da vi jo har været i Pigeon før, og vidste, at vi kom tilbage dertil, valgte vi kun at blive én nat og satte kursen mod ét af vores favoritsteder næste morgen, Iles des Saintes. Endnu en dejlig sejltur, hvor vi også fik fornøjelsen af at se ryggen af en stor hval.

 

 

Vi fandt en mooring lige ved det vrag, som ligger i bugten, så vi var kun lige bundet fast, før badetøjet og snorklerne kom frem. Ellers nød vi blot at være tilbage i disse smukke omgivelser og friheden i at ligge i en bugt, hvor der kan bades lige når man har lyst.

Næste dag var vi så heldige igen at se vores gode venner fra La Vie, som vi har fulgtes med stort set fra Vlieland til Cascais. De lagde sig ikke langt fra os, og meget hurtigt fandt vi sammen igen og fik opdateret hinanden – og børnene legede…. La Vie havde fulgtes med en norsk båd, Katja, som er en familie på 4 med to drenge på 10 år. Så fra ikke at have haft nogle legekammerater siden afskeden med Vixen, var der nu masser af legekammerater – Amalie og Villads var meget glade (og det var vi også 😉).

Fredag morgen satte vi – sammen med La Vie – kursen mod Point-A-Pitre, som er hovedbyen på Guadeloupe. Her skulle vi mødes med Malthe fra Villads’ klasse, hans søster Laura og forældrene Louise og Morten. Men inden de nåede frem fra Danmark, mødte vi Leontina igen i havnen, og fik endnu en hyggelig aften med snak og gode burgere.

Dagen efter gik vi over for at besøge Malthe og hans familie – de boede ca. 3 km fra havnen i en hyggelig lejlighed med pool og lige ned til en strand. Gensynsglæden var stor for os alle, men særligt de to drenge var glade for igen at lege sammen 😊

Marinaen i Point-A-Pitre var stor, men ikke særlig spændende – der var ikke muligheder for at bade e.l., hvilket er noget ærgerligt, når det er 30 grader varmt, og der er mega varmt på båden om eftermiddagen.

Weekenden gik med at hygge med gæsterne hjemmefra, og mandag valgte vi så at sejle til Deshaies, som er det nordligste punkt på Guadeloupe. Her kunne vi så ligge og vente på en god vejrudsigt for at komme retur til Antigua. Igen en skøn sejltur, som vi alle nød!

Tirsdag og onsdag fik vi så besøg af Malthe og hans familie i Deshaies. De kom ombord, og der blev badet, hilst på skildpadder og hygget. Børnene fik også øje på en delfin i bugten, så de hoppede hurtigt i gummibåden og ud til den. Delfinen var meget legesyg, så der blev taget mange billeder både over og under vandet. Børnene havde en fest!

Onsdag sejlede vi alle tilbage til Pigeon, for vi ville jo gerne vise de andre det smukke snorkelsted ved Pigeon Island.

Villads’ GoPro kamera har været med på delfinjagt:
https://gopro.com/v/vPVqL8rPr758M

og snorkeltur på Pigeon Island, som er et stort levende akvarium at svømme rundt i:
https://gopro.com/v/62zWeO9m9B2G2

Vi ville gerne være blevet og hygget lidt mere på Guadeloupe, men vi har lært nu, at det er vejrudsigten, der bestemmer, hvornår vi skal sejle på de åbne stræk imellem øerne, og derfor var vi nødt til at sige farvel allerede onsdag aften, så vi kunne komme afsted torsdag morgen. Det var super ærgerligt med så få dage sammen, men til gengæld var det nogle vildt hyggelige dage – og så ses vi jo også snart igen 😉

Næste morgen blæste det så op til 25 knob i ankerbugten, og vi snakkede en del om, hvorvidt vi skulle stole på vejrudsigterne, som begge lovede 15-17 knob på vandet. Vi blev enige om at tage chancen, da vejret de næste dage skulle blive meget blæsende – om ikke andet kunne vi jo vende om, hvis det blev for slemt. Godt vi gjorde det for vejrudsigterne holdte, hvad de lovede, og vi kom sikkert og hurtigt frem til Antigua igen – og igen var vi heldige at se mange hvalpust i vandet.

Antigua – English Harbour og Jolly Harbour

Inden vi sejlede fra Deshaies på Guadeloupe, holdte vi et mindre familiemøde, da vores tid i Caribien lakker mod enden, og tiden går hurtigt, og vi skulle gerne have det bedste ud af det alle 5 – og med 2 voksne, 1 teenager og 2 aktive børn ombord, skulle vi blive enige om, hvad der ville være det bedste for os hver især og som familie. For at være ærlig var vi alle (nogle mere end andre) lidt trætte af at sejle i store bølger og med meget vind, hvor alle de romantiske forestillinger vi har haft om at hygge undervejs på sejlturene, mere er blevet til ”hold fast” og ”hvornår er vi der”. Samtidig betød det også meget for os fortsat at kunne følges med vores nye venner fra Vixen. Så det vi skulle beslutte i fællesskab var, hvorvidt vi skulle sejle mere nordpå og se flere øer, eller vi skulle blive på Antigua i en længere periode og nyde det. Under alle omstændigheder skulle vi en tur tilbage til Guadeloupe for at mødes med gode venner hjemmefra i midten af april.

Faktisk viste det sig, at vi var forholdsvis enige – vi ville blive på Antigua og have en ferie i ferien. Den eneste ulempe ved dette var, at vi skulle sige hurtigere farvel til Vixen, som skal sejle hele vejen hjem, og derfor skulle nordpå forholdsvist hurtigt.

Men beslutninger kan jo altid laves om, hvis vi ændrer mening 😉

Sejlturen fra Deshaies til English Harbour var lige så blæsende som altid, men med tanken om, at det skulle vare et stykke tid, inden vi igen skulle sejle ”langt”, gik det rigtig fint – bølgerne var ikke så store…..

På sydsiden af Antigua ligger der to ankerbugte – English Harbour og Falmouth Harbour med Nelson’s Dockyard i midten. Vi havde besluttet at prøve at finde et sted i English Harbour – og sikke et fantastisk smukt sted. Det er helt klart noget af det flotteste Caribien, vi har set – lige som vi godt kan lide det med klart vand, hvid sandstrand, skildpadder omkring os, klipper og by/havn indenfor rækkevidde.

Nelson’s Dockyard er en del af en nationalpark med et stort flot havneområde, hvor alle de rigtig store (dyre) både ligger, lækre restauranter og flot natur. Det eneste der trækker lidt ned ved dette sted er alle deres afgifter, vi skal betale som gæster. Der er gebyr for at komme ind på havnen, ligge for anker, aflevere affald pr. person, afgift pr. person ombord og meget mere. Så det er et dyrt sted at være, men absolut også mega lækkert!

Vi brugte dagene på at snorkle, gå ture på land, hygge på stranden og nyde aftenerne i Vixens selskab, da de skulle videre lidt før os. Om aftenen fiskede Albert og Villads og de fik bid mange gange – dog røg fiskene af de fleste gange. Særligt den ene aften fik Albert bid af en ordentlig krabat – faktisk en haj! Der var vi faktisk lidt glade for, at linen ikke holdte – bare tanken om, hvilken kamp der ville være på fordækket, når den var kommet op, var en lille smule skræmmende. Men selvfølgelig var det også lidt skuffende, særligt for drengene…

Tilbage på Vlieland i Holland fik vi besøg af et dansk/hollandsk par, som havde lagt mærke til vores danske flag, og da lige ville hilse på. Dette par, Sophia og Poul-Richard, bor på Antigua halvdelen af året, så da de hørte, at vi skulle herover, blev vi inviteret på besøg hos dem. Poul-Richard er tidligere OL-sejler og sejler stadig meget, så ham og Jacob fik talt en del kapsejlads. Vi har undervejs mailet lidt med dem og fortalt, at vi nu var ankommet til Antigua, og de var så søde at komme forbi os i ankerbugten for at hilse på os. De kom sejlende i en fin lille motorbåd, og Villads kiggede langt efter de to store påhængsmotorer 😊 De kom ombord og fik en øl og en hyggesnak. Vi blev inviteret over til dem, og vi havde mulighed for at smide anker lige uden for deres hus. Vi har siden mailet en del med dem, men desværre er det ikke lykkedes os at besøge dem endnu, da vi har været i havn, og de har et travlt program. Men de var meget søde og hyggeligt at hilse på dem!

Den sidste dag med Vixen brugte vi på stranden, hvor der bl.a. blev leget med SUP boards og gummibåd til stor begejstring for alle børn og Jacob. Lige inden mørkets frembrud satte Vixen kurs med St. Barts, og der blev krammet og vinket. Det er faktisk noget af det sværeste ved denne tur – de her ”afskeder”. Vi har mødt så mange søde mennesker, som vi har fulgtes med i kortere eller længere perioder. Alle har betydet rigtig meget! Og selvfølgelig ser vi alle igen – måske senere her på turen, men ellers når vi kommer hjem. Det er bare aldrig særlig sjovt at sige farvel – heller ikke når det er et på gensyn.

Dagen efter satte vi kursen mod Jolly Harbour, hvor vi havde bestilt plads. Vi kom ind i havnen, som er ganske fin med flere restauranter, pool, vand, strøm, wifi m.v. Luksus! Så nu skulle det bare nydes…

De første dage brugte Jacob og jeg en del tid på at få styr på aftaler med havnekontoret, ”boat handling” da Freedom skulle på land et par dage og ordnes, Lighthouse som skal hjælpe os med fragt af båden osv. Det kan godt tage sin tid at rende fra det ene kontor til det andet. Men det hele lykkedes, og det blev aftalt, at Freedom skulle på land i dagene 1.-3. april. Så vi havde ca. 14 dage i havnen til at slappe af i 😊

Ved siden af havnen ligger der en golfbane, hvor vi fik fat i en træner, og så tog vi et familiekursus på 2 dage én formiddag. Det var vildt hyggeligt og sjovt, at vi kunne følges ad alle 5 på hvert vores niveau.

Der ligger et sportscenter på havnen, som poolen også er en del af. Så udover at bade og hygge ved poolen, har vi også flere gange spillet tennis. Dejligt igen at kunne gøre noget sammen alle sammen, som vi ikke gør derhjemme. Men flere af os, har da fået lidt på tennisspillet, så lad os se, om vi ikke også kan bruge lidt tid på det, når vi kommer hjem?!

Øens hovedstad hedder St. John, og der har vi også været inde et par gange. Vi har taget den lokale ”bus” her fra havnen. Bussen er en Hiace-lignende bil, som kører rundt og samler folk op, og køreplaner er ikke eksisterende. Bussen kører, når den er fyldt op! Det er en fin og billig måde at komme rundt på, men også en lille smule nervepirrende, da chaufførerne godt kan lide at træde hårdt på speederen 😊 Første gang vi var i St. John, gik vi en tur i den ældre del af byen. Der var ikke særlig kønt, men der var farverige huse, musik i gaden (der sad en dj bag et gitter og spillede kristent musik), mange små boder med grøntsager m.v. Vi fik set byens gamle katedral og et lille museum om Antigua og Barbuda.

Der kommer mange krydstogtsskibe til St. John, og da vi nærmede os havnen, trådte vi ind i en hel anden verden – faktisk en krydstogtsverden med fine RIGTIGE butikker, hyggelige caféer m.v.

Vi tog ind til byen én gang mere, men mest med fokus på at få købt lidt nyt tøj og sko. Der fandt vi også en lille hyggelig restaurant ”Hemingway”, som bød på lækker mad og caribisk charme.

Antigua er også kendt for deres lækre strande, og 5 minutters gang her fra havnen, ligger der den mest fantastiske strand. Helt klart vand og hvidt, blødt sand. Eneste minus er, at de lokale selvfølgelig også har en business ved at leje solsenge, parasoller m.v. ud, så man bliver hurtigt ”overfaldet” og tilbudt alverdens ting og sager.

Siden Europa har vi lovet Villads, at han nok skulle få lov til at prøve at sejle på vandscooter, men vi har ikke set det særlig mange steder. Men det har de selvfølgelig også her! Så den ene dag gik vi på stranden med madpakke, og så skulle der bades, soles og lejes vandscooter. Vi lejede den 1 time, så både Villads, Amalie og mor kunne få en tur – Jacob var så heldig at være ”chaufføren” hele tiden. Det var skønt! Villads fik også lov til at styre en del af tiden, og der er vist ingen tvivl om, at alt med fart og motor er lige ham – han var en haj til det, og Jacob måtte pænt sidde bagpå.

Vi lejede en bil i 2 dage for at komme rundt og se lidt på øen. Vi havde lejet en rød jeep, så vi slog taget tilbage og kørte på roadtrip 😊

Den første dag startede vi med at køre til øens Donkey Sanctuary, som er et non-profit sted, der passer på øens ikke-ønskede æsler (og faktisk også hunde og katte). Vi fik uddelt et par børster, og så kunne vi gå rundt og nusse med æslerne og børste dem lidt. De var godt nok søde! Amalie var selvfølgelig helt solgt!! Hun synes jo, at alle dyr er nuttede (undtagen krabber) – et ord, hun bruger om næsten alt 😉 Når vi nu ikke skulle betale noget for at komme ind her, ønskede de jo selvfølgelig, at vi købte t-shirts, bøger mv i stedet for. Man kunne også adoptere et æsel, hvilket betød, at man betalte USD 25, og så fik man et fint bevis på, at man havde adopteret dette æsel. Dette brugte Amalie sine hårdt-tjente sparepenge på! Hun er nemlig begyndt at gøre rent på vores toiletter ombord 2 gange om ugen, så der bliver arbejdet hårdt.

Derefter kørte vi til Betty’s Hope, som er ruinerne af en gammel sukkerplantage. Her var der et lille museum om bl.a. øens brug af slaver før i tiden.

Så kørte vi til Shirley’s Heights, som har den skønneste udsigt over English Harbour, hvor vi jo tidligere havde ligget for anker. Shirley Heights er også en del af naturparken, så udover den skønne natur og udsigt, besøgte vi et lille museum, som med film fortalte os øens historie. Et rigtig fint sted!

Så gik turen hjemad, men vi kørte jo forbi de skønneste strande. Så vi måtte overgive os til det flotte vand og tog en pause på stranden. Lige her var der ”tilfældigvis” også en mindre vandpark, som Phillip, Amalie og Villads kastede sig ud i. Efter 1 time var de alle 3 helt færdige, og vi kørte hjem til båden.

Dag 2 startede med en køretur til Devil’s Bridge, som er en naturpark helt ud til østkysten. Selv om, at det var en rimelig vindstille dag, slog bølgerne indover og faktisk spiser bølgerne lidt af klipperne hver dag. Der var sindssyg smukt – helt klart noget af det smukkeste, vi har set!

Så skulle vi til Stingray City, hvor vi havde købt billetter til at svømme med stingrays – dog ikke Phillip, da han hellere ville se fiskene lidt på afstand. Det havde særligt Amalie og Villads glædet sig meget til. Vi blev sejlet ud til et lille rev, hvor vores svømmeområde var markeret med bøjer. Alle stingrays kom ganske frivilligt svømmende ind til os fra Atlanterhavet, da de havde lært, at de ville få en masse mad her. De blev nemlig fodret med små blæksprutter, og både Amalie og Villads prøvede at fodre dem – Jacob og jeg havde ikke lige tid 😉 De her stingrays var mega store!!! Og de svømmede helt tæt på os hele tiden – de var fuldstændig ligeglade. Det var vildt…..og faktisk også ret nervepirrende….og lidt skræmmende. Men en sjov og anderledes oplevelse – sikkert ikke én, vi får igen 😊 Så kørte vi hjem og afleverede bilen – det var nok spænding for én dag!

Så kom dagen, hvor Freedom skulle på land. Vi havde købt maling, pensler m.v., så vi var klar! Båden blev taget op næsten til tiden, og kranpersonalet stod for vaskningen af båden. Så da båden var tør igen, gik hele familien i gang med at slibe bunden – vi var sorte over det hele!! Phillip og Jacob gik også i gang med at polere siden på båden, for nu skulle den virkelig blive fin igen. Jeg vil da gerne indrømme, at vi nogle gange kiggede misundeligt over på en 27 fods sejlbåd, der lå ved siden af – det så noget mere overskueligt ud 😊😊

Vi boede på båden, mens den var på land, så vi skulle lige vænne os til at ikke at bruge vand, toilet m.v., men det gik faktisk overraskende let, og der var gode toilet- og badeforhold på området – faktisk ville Amalie hellere bade der end normalt ombord på båden.

Dag to gik med at polere båden færdig og så fik Jacob malet hele bunden. Phillip havde også besluttet sig for at gøre skruen fin og ren igen, så der blev skrabet, slebet og renset en hel del, og den endte også med at blive super flot!

Dag tre gik med at polere det sidste og lave et par udskiftninger på skruen. Så Freedom var skinnende flot, da den kom i vandet igen om eftermiddagen! Fedt at det var overstået, og at det var gået helt uden problemer!

Planen var så, at vi skulle sejle væk fra havnen og komme lidt ud for anker igen. Men vejrudsigten er ikke helt med os, og udover en del vind i disse dage, får vi faktisk også jævnligt regn. Og så kom Miraculix da også lige forbi, så nu bliver vi i havnen et par dage mere og hygger med dem. I næste uge lover de bedre vejr, og så skal kursen sættes mod Guadeloupe igen, hvor vi skal mødes med Villads’ gode ven Malthe og hans familie.

IMG_8455.JPG

Iles de Saintes – Guadeloupe

Vi havde fået anbefalet at besøge de små franske øer, Iles de Saintes, lidt syd for Guadeloupe, så det skulle være næste stop. Som sædvanlig sejlede vi afsted den dag, hvor vejrudsigten var bedst. Men hvor blev vi ”snydt” igen – lige så snart vi rundede hjørnet af Dominica, var bølgerne store og vinden imellem 12-15 m/s. Vi kom selvfølgelig godt frem, men lige der må jeg (skippers kone) indrømme, at jeg havde fået nok af blæsevejr – nøj, hvor var jeg træt af det, og var nok ikke det mest positive input ombord den dag….

Vi kom til øen Terre-de-Haut, hvor vi fandt en ledig mooring lidt ude, og vi lå og rullede en hel del. Vi skulle ikke have noget stående på bordet, som ikke kunne tåle at falde ned (dagen efter fik vi heldigvis flyttet os til en mooring noget længere inde, hvor vi lå fint).

IMG_8229.JPG

Heldigvis blev vi så meget positivt overrasket, da vi kom ind på land – det var en super hyggelig by med masser af små hyggelige steder og rigtig ø-stemning. Virkelig et dejligt sted!

Næsten lige ved siden af den mooring, hvor vi lå, lå der et vrag på havbunden, så Phillip og Jacob tog dykkerudstyret på, og var nede og kigge nærmere på vraget. Vi andre 3 blev i overfladen og snorklede rundt og kiggede.

Den ene dag lejede vi en lille golfbil og kørte på tur på øen – selvfølgelig i selskab med Vixen. Øen er ikke særlig stor, så vi nåede det hele på én dag. Først kørte vi op til det flotte Napoleon Fort, hvor der også var et museum med 13 forskellige sale med hver sin udstilling. Ellers var det udsigten og den flotte have, som vi brugte mest tid på.

Derefter kørte vi ned til en lille strand og kiggede. Alle steder så vi geder og høns – på veje, i vejkanten, på marker, ved huse og også på den lokale cricketbane, hvor gederne gik og ordnede græsset 😊 Herefter kørte vi til det lokale boulangerie og købte sandwich, som vi nød på en lille strand, inden vi tog en dukkert. Sidste stop skulle være på et bjerg, hvor vi skulle gå de sidste meter op. Det endte med at være en rimelig lodret bjergvej, hvor telefonen efterfølgende viste, at vi havde gået 69 etager op. Vi var noget trætte i benene, og Amalie måtte da også hjælpes af sin far de sidste meter…. Der var en fantastisk udsigt over øen oppe fra toppen!

Dette sted er helt klart ét af vores favoritsteder på hele vores rejse, så vi kunne sagtens være blevet nogle flere dage på denne ø og bare nydt den gode stemning, men vejret bestemmer jo… Så efter 4 dage satte vi kursen mod Guadeloupe, hvor vi havde bestilt en havneplads i en lille marina på østsiden af øen. Vi glædede os til at sætte fortøjningerne fast og få lidt ro på båden 😊

Vi kom afsted fra morgenstunden og ENDELIG fik vi en dejlig sejlads – passende mængde vind ind bagfra og ikke så store bølger. Skønt – vi nød det i fulde drag alle 5. Vi havde dog lige en lille udfordring i tankerne – marinaen, som vi skulle ind i, havde kun en dybde på ca. 2,30 m i indsejlingen, og Freedom stikker 2,40 m. Så vi håbede på højvande, men lod nu alligevel lige Vixen sejle ind først, så de kunne måle dybden. Vi fik ok fra dem, og vi sejlede meget langsomt ind. Heldigvis havde vi heldet med os, og vi havde da ca. 20 cm under kølen på et tidspunkt. Så langt så godt – så havde vi først problemet igen, når vi skulle ud igen…. 😊

IMG_8311

Havnen, Riviere de Sens i Basse Terre, var en ok havn – der skete ikke så meget, men vi lå trygt og roligt (og havde bageri, vaskeri, grønthandler og supermarked meget tæt på), og det tog ca. 20 minutter at gå ind til byen, hvor vi glædede os til at skulle se karneval de kommende dage.

De første dage gik med gåture til byen, lidt skole, hygge og afslapning – og så begyndte Phillip at forkæle os med god mad fra sin Jamie Oliver-kogebog. Aftensmaden blev noget mere avanceret end vores sædvanlige kylling i karry og pasta med kødsovs.

Men så kom dagene med karneval! Den ene dag tog vi ind til kirken, hvor der var en ”karnevalsgudstjeneste”, hvor vi oplevede, hvordan alle var fint klædt ud, de dansede og sang inden i kirken. En fantastisk festlig stemning. Derefter var der optog gennem byen. Det var så dejligt at se, at alle deltagere havde en fest – både unge og gamle gav den gas… 😊

Dagen efter var det den store afslutning på karnevallet, og børnene fik hatte på, blomsterkranse om halsen, perler i hovedet, så de var top klar. Vi fandt frem til en vejspærring, hvor vi kunne se det hele fra første række. Men der var lidt trængt, og det tog lidt tid, inden ”festen” rigtig kom i gang. Men vi fik set både ombyggede folkevogne, drager, motorcykler og festlige dansere. Endnu en sjov oplevelse….

Dagen efter skulle vi videre igen – og heldigvis kom vi igen hele ud af havnehullet! Vi sejlede lidt mere nordpå og kom op til ankerbugten ved byen, Pigeon. Her var der en lille ø, Pigeon Island, hvor vi alle var ude og snorkle. Det var så vildt og fantastisk – helt klart noget af det smukkeste, vi har set.

IMG_8385

Vi havde faktisk en del regnvejr både her og også i Basse-Terre, så om aftenen krøb vi ned i båden og begyndte at se Olsen Banden film, som vi havde fået fra Vixen. Børnene skal jo kende den danske filmhistorie 😊

Så sejlede vi yderligere 12 sømil nordpå til Deshaies. På vejen var vi så heldige at se to hvaler, som svømmede frem og tilbage foran os. Vi er alle sammen helt vilde, når vi ser fisk, delfiner og hvaler – dog er begejstringen for flyvefisk dalet en smule, da vi ser rigtig mange af dem på hver sejltur.

Deshaies skulle være vores sidste stop på Guadeloupe i denne omgang, inden vi satte kursen mod Antigua. Deshaies var faktisk en hyggelig lille fransk by med gode muligheder for at få en is, spise ude, shoppe lidt og gå ture.

Men som sædvanlig bestemmer vejrudsigten, så efter et par dage blev kursen sat mod Antigua – ca. 42 sømil på åbent hav.

 

 

 

Dominica

På trods af de forholdsvise gode vejrudsigter kom vi hurtigt ud i meget blæsevejr og store bølger. Men båden er jo fantastisk til at sejle, og vi er på ingen måde utrygge ved at sejle i sådan et vejr. Men de romantiske tanker om at sejle derudad, mens man soler på fordækket og kigger på delfiner og hvaler, kan vi godt droppe. Det gælder om at holde fast, trimme sejl og ellers bare sidde og vente på, at vi er fremme. Vi kan ikke lave så meget, da det er svært at gå rundt og holde balancen. Derfor er turene imellem øerne ikke vores favoritter – det er lidt sjovere, så snart vi sejler lidt i læ 😊

Vi havde læst i guidebøgerne, at der på Dominica var en organisation, der tog sig af moorings, ture m.v., så man som gæst ikke blev snydt af flere boatboys. Så snart vi sejlede ind i bugten ved Portsmouth blev vi taget imod af Bonso, som ville tage sig godt af os. Vi fik lagt til ved en mooring og Bonso fortalte os lidt om området, sine ture m.v. Han fortalte os bl.a. også, at der var en lokal security ordning, der hver aften/nat sejlede rundt og passede på bådene. Så her havde de virkelig forstået det med at passe på sine gæster!

Dominica blev hårdt ramt af orkanen Maria i efteråret 2017, og det bar øen stadig tydeligt præg af. Væltede huse, huse uden tage, både der lå oppe på land, væltede træer m.v. Vi fik også fortalt, at nu efter orkanen levede øen kun af turisme, de kunne ikke eksportere noget som helst væk fra øen endnu. På trods af denne grimme oplevelse mødte vi kun venlige og imødekommende mennesker.

Lige ved bugten lå byens nationalpark og fort, som vi købte ”pas” til, så vi kunne få gået nogle lange ture. Vi må jo se i øjnene at mange dage går ved at svømme/snorkle lidt rundt, hygge m.v. Vi får ikke altid rørt os så meget. Så derfor var det ekstra dejligt, at vi nu kunne komme ud og gå nogle ture på afmærkede stier. Vi så slanger, eremitkrebs, firben, fugle m.v. og nød gåturene og den flotte udsigt.

Vi benyttede os af indgangspasset et par gange i løbet af de dage, vi var der – og vi så hele tiden nye steder og dyr. Skønt!

Bonso sejlede os en tidlig morgen ud på Indian River i sin jolle. Et sted med ro (man måtte ikke have sin motor tændt, når man sejlede derinde – man skulle ro), masser af dyreliv, smukke planter og træer. En fantastisk dejlig oplevelse! For enden af floden blev båden lagt ved en lille bro, og vi gik ca. 30 minutter ind i junglen. Her fortalte Bonso os om de forskellige frugter, blomster og planter, og han lavede små bambusdyr til både børn og voksne.

Vi blev selvfølgelig også forsøgt overtalt til en heldagstur rundt på øen med guide på. Men for at være helt ærlig, så har vi lige nu set så mange vandfald og regnskove, at vi faktisk ikke gad mere. Men vi havde hørt, at der stadig var indianere på Dominica, og at de boede i deres eget territorium. Det ville vi gerne opleve! Så vi fik forhandlet os til tur rundt på øen med fokus på østkysten af øen, hvor orkanen havde været værst og så indianerbyen. Guiden viste os så også en chokoladefabrik, som han mente, at vi skulle – og selv om at vi allerede har set flere chokoladefabrikker, var det faktisk en hyggelig og fin oplevelse.

Østkysten var fantastisk smuk, men man kunne godt se, at orkanen havde været hård ved den. Spændende, smuk og trist tur…

Vi glædede os til indianerne og forventede (næsten) at se en lejr med telte, indianere med fjer i håret, mad på bålet osv. Der blev vi godt nok skuffet! Vi kørte ind i en lille by – der lignede alle de andre – og her fortalte vores chauffør, at nu var vi i byen med indianerne. Der boede ca. 3500 indianere i byen, og de havde deres egen ”høvding”, som bestemte deres lokale regler. Dog gjaldt øens overordnede regler som skole, sygehus m.v. også for indianerne. Vi så ikke én fjer, men vi fik da købt nogle håndlavede souvenirs, som skulle være lavet af indianere. Snydt!!! 😉

Dominica var generelt en meget positiv og spændende oplevelse – og et trygt sted at være!

Martinique

Første stop på Martinique blev den nordligste marina, Le Marin, hvor vi havde bestilt plads. Sejlturen gik fint, men vi har efterhånden lært, at både vind og bølger driller, når vi slipper øerne. Så Anna blev da også lige introduceret til ”rigtig” sejlads 😊

Marinaen vi kom frem til var kæmpe stor og med en mega ankerbugt lige foran. Vi var så heldige, at Vixen igen tog imod os – dem havde vi været adskilt fra siden vores anden dag i Marigot Bay.

Martinique er jo fransk, så det franske gæsteflag skulle hejses og vi skulle igen vænne os til den lidt franske arrogance hos havnemedarbejderne. Men sikke et paradis – store bådbutikker og et dejligt stort supermarked med frugt, grønt, kød, orangina, ost, baguettes, croissants, yoghurt, rosévin og meget mere til rimelige priser. Vi var som små børn i en slikbutik, da vi kom derind første gang – og vi slæbte hjem!

Der var ikke så meget by, men nogle af øens bedste strande (Ste Anne) lå i bugten lige rundt om hjørnet. Eller det vil sige, at det er ikke LIGE rundt om hjørnet, når man er 6 personer i en gummibåd med bølger og vind. Men vi kom derover, og fik et par dejlige timer i det klare vand og på de hvide sandstrande.

Så satte vi kursen mod Fort de France, som er Martiniques hovedstad. Her skulle vi igen mødes med Vixen og Miraculix, da vi havde booket en guidet tur rundt på øen. Selv om at disse ture kan virke lidt langtrukne nogle gange, så er det for os den bedste måde at komme rundt på og se, hvad øerne byder på. Alternativt ender vi kun med at være i området omkring marinaerne eller ankerbugterne, og det bliver vi ikke så meget klogere af.

Vi skulle ligge for anker ved Fort de France, og vi havde læst, at der kunne være lidt uroligt. Og det var der! Men det var ikke på grund af vinden, det skyldtes de færger, som sejlede over til den anden side af havnen – og de fræsede forbi os flere gange i timen, hvilket gjorde, at os på bådene væltede noget rundt.

Men ellers var det dejligt igen at være i en storby med shoppe muligheder 😊

Vores tur rundt på øen startede kl. 9 om morgenen, hvor vi mødtes med guiderne. Vi blev fordelt i to biler, og vores guide var finske Meri, som nu var gift med en franskmand på Martinique. Første stop var Martiniques udgave af den Parisiske kirke Sacre Coeur. Her viste den ene af vores guider os, hvordan børnene her i området knækkede mandler, og hvordan der pludselig kan være ananas i et mandeltræ. Herefter gik turen til vandfaldet Absalon, hvor der blev badet.
På turen til parken Le Domaine d’émeraude stoppede vi og smagte på sukkerrør og kokosnød. Parken var fantastisk smuk med masser af flotte blomster, træer, krydderier og planter.Næste stop blev vulkanen Mount Pelee, hvor vi fik taget nogle smukke billeder. Denne vulkan var i udbrud i 1902, hvor et udbrud dræbte 30.000 mennesker i nabobyen St. Pierre. Så kom turen til romdistilleriet Depaz – også et fantastisk smukt område. Vi fik smagt lidt rom, men det var meget stærkt! 😩
Sidste stop i dag var byen St. Pierre, som før i tiden også var Martiniques hovedstad – øen havde dengang to hovedstæder. Vi så ruinerne af byens tidligere teater og fængsel – begge steder ødelagt af vulkanudbruddet.

Dagen efter inviterede vi Vixen og deres gæster på forsinket fødselsdag for Villads, så der blev bagt kager, sunget fødselsdagssang og pyntet op med flag igen.

Så kom dagen også, hvor Anna skulle hjem igen, og vi skulle videre nordpå.

Vi sejlede mod byen St. Pierre, som vi også havde besøgt på vores tur nogle dage forinden. På sejlturen derop, så vi en masse katamaraner sejle rundt i ring. Vi tænkte, at det måtte være fordi, at der var noget at se på, så vi sejlede hen til dem. Og rigtig nok – det vrimlede med delfiner! Vi var ellevilde – det var første gang, at vi så delfiner i Caribien. Der var nok i hvert fald 100 delfiner, der svømmede og hoppede omkring os. Fantastisk!

delfiner

Ved St. Pierre skulle vi ligge for anker, og udfordringen ved at ligge for anker her var, at der lå så mange vrag på bunden efter vulkanudbruddet i 1902, og så var der stor forskel på dybderne – det gik fra 3-20 meter dybt inden for få meter. Men det lykkedes os i andet forsøg og med Phillip i vandet og tjekke dybder.

Vi fik snorklet, samlet en masse slebne glasskår på stranden, hygget og kigget lidt på byen. Et super hyggeligt lille sted! Vi kunne sagtens have brugt 1-2 dage mere, men vejrudsigten bestemte, at det var tid til at sejle imod Dominica.

Marigot Bay, Saint Lucia

Så satte vi kursen mod Saint Lucia igen. Kanalen imellem Saint Vincent og Saint Lucia er lettere berygtet for sine bølger, og da vi for ca. 1,5 måned siden sejlede den anden vej, var vi ikke helt på toppen. Det skal så også siges, at den tur var børnenes og Karinas første sejltur i lang tid, så de var lidt ude af ”rutinen”. Derfor havde vi ikke de store forventninger til denne sejltur – den skulle faktisk bare overstås. Men heldigvis var vinden og bølgerne med os – samtidig med, at vores grænser jo selvfølgelig rykker sig hele tiden – og det var faktisk en helt dejlig tur.

Vi havde bestilt plads i marinaen i Marigot Bay for en hel uge. Det glædede vi os til, for vi var der jo i december måned, hvor vi var meget begejstrede.

Da vi ankom til marinaen, blev der taget godt imod os af havnens personale og Vixen. Albert fra Vixen havde fødselsdag, og vi var inviteret til fødselsdagsmiddag på den prisbelønnede indiske restaurant i marinaen om aftenen. Det var så hyggeligt – og skøn STÆRK mad…. Vi fik også fornøjelsen af at hilse på Mads’ far, Ole, og Mads’ søster, Louise, som var på besøg fra Danmark.

Fordelene ved at ligge i marinaen var, at der var fri adgang til et stort resort med fantastisk swimmingpools, udsigt og restaurant, samt gratis transport til stranden på den anden side – og selvfølgelig security langs molen, flere restauranter, laundry service, toiletter og butikker. Desværre har Marigot Bay en del kriminalitet, men heldigvis ikke omkring marinaen, da der er security hele tiden. Men vi fik fortalt, at der skete en del indbrud og anden kriminalitet i området bag marinaen.

IMG_7872.JPG

Én af dagene havde vi bestilt en guide til at køre os lidt rundt på øen – selv om at børnene snart ikke gider flere ture! Han kørte os syd på øen, og vi så mange fantastisk smukke steder, bl.a. stoppede vi et sted med udsigt til Pytonerne. Derefter kom vi til øens botaniske have med tilhørende lille vandfald. Parken var faktisk utrolig smuk og med mange flotte planter. Vandfaldet var da også meget flot, men vi har snart set så mange vandfald, så der skal lidt mere til at imponere os efterhånden 😉 Så kom turen til øens vulkan, som stadig var ”aktiv”. Vi blev kørt op til toppen, og så viste en guide os rundt. Da vi kom ud af bilen, blev vi mødt af en ækel lugt af rådne æg. Guiden fortalte os, at det skyldtes gasserne i jorden, og hvis lugten lige pludselig forsvandt, fuglene fløj væk, og hun begyndte at løbe, så skulle vi bare løbe efter hende, for så betød det, at vulkanen var ved at komme i udbrud igen 😊 Det skete heldigvis ikke, så på trods af lugten, var det en sjov oplevelse, da vi kunne se en masse røg og boblende vand. Sidste stop på turen var øens sydligste punkt, hvor vi fik lidt frokost og nød den flotte udsigt.

Villads havde fødselsdag den 6. februar, og havde bestemt, hvad der skulle ske:

  • Fødselsdagsboller og pandekager til morgenmad
  • Strandtur med svingning i et reb, som hang i træet – og det gjaldt hele familien…
  • Chokoladekage
  • Phillips gode spaghetti og kødsovs til aftensmad
  • Ingen af os måtte kigge på telefoner eller iPads i løbet af dagen (vi havde jo wifi, så der gik lidt for meget update og arbejde i den nogle gange)

Han blev selvfølgelig vækket med sang, flag og gaver for derefter at spise helt klassiske danske fødselsdagsboller med flag i og pandekager. Aftenen inden da vi skulle lave dejen til bollerne fik vi dog et problem. Da vi tog bøtten med hvedemel ud af skabet, var der flere små sorte dyr, som kravlede rundt i melet. Supermarkedet var lige lukket…. Øv! Karina gik så op i den nærliggende restaurant og spurgte pænt, om de ville hjælpe os med at redde drengens dag ved, at vi kunne købe lidt mel af dem. De var super søde, så selvfølgelig kunne vi det – faktisk skulle vi ikke betale for det, for de var jo til for at hjælpe, mente de. Vi gav så alligevel lidt drikkepenge som tak for hjælpen, og fandt så efterfølgende ud af, at det var én af resortets managers, vi havde haft kontakt med, og vi blev ”bedste venner” derefter 😊

Villads havde en skøn dag – faktisk verdens bedste fødselsdag sagde han om aftenen ❤

Dagen efter skulle vi gøre klar til, at Phillips kæreste, Anna, skulle komme og besøge os. Alt gik heldigvis efter planen og hun kom til marinaen omkring kl. 18.

Næste dag tog vi en dag ved resortets pool så vi alle lige kunne nyde den sidste luksusdag, inden vi skulle videre til Martinique. Phillip og Anna havde også 1 års kærestedag, så det skulle lige fejres med lidt milkshake og kokosmælk på en solseng på ét af de smukkeste resorter, vi har set indtil videre.

Om aftenen var vi så heldige at blive inviteret på en øl og et glas vin (og Kim Larsen i højttaleren) hos et svensk par, Dan og Theresa, der boede i en skøn lejlighed i marinaen i Marigot Bay 5 måneder om året. Dan havde været forbi og hilst på os et par gange. Første gang han gik forbi båden, hvor vi sad i cockpittet, sagde han ”Så skal der ikke spises på Restaurant Hansen’s Cafe i Hornbæk i aften?” på fint dansk. Jacob og jeg reagerede ikke rigtig, da vi troede, at vi hørte syner. Derefter sagde han ”Hører I Kim Larsen?”. Okay, så kiggede vi op 😊 Det viste sig så, at Dan og Theresa tit var i Hornbæk om sommeren, og elskede at komme på Hansen’s Cafe – og det var første gang, at de havde set en båd fra Hornbæk i Marigot Bay, så de ville da lige hilse på os. Nu har de fået vores adresse hjemme, så forhåbentlig kan vi give lidt af deres gæstfrihed tilbage en aften hjemme i Hornbæk.

Næste morgen satte vi kursen mod Martinique.

Sct. Georges, Grenada – og nordpå igen…

Turen fra Union Island til Grenada blev en skøn sejltur i konvoj med Vixen og Leontina. Vi gik fra at have to reb i storsejlet, til 1 reb til fuldt sejl – og dette skyldtes naturligvis kun den nedadgående vind og havde intet at gøre med, at kaptajnen her ombord, ikke ville komme sidst frem 😊

Vi havde først booket plads i havnen til dagen efter, da vi så skulle ligge for anker uden for havnen. Vi havde dog læst, at vandet kunne være lidt uroligt der, men det var stadig et populært sted. Da vi kom frem, så vi hvor uroligt det var – nogle både svingede så meget, at masten nærmest lå ned på hver side. Vi prøvede at ringe til havnen for at få en plads med det samme, men der var desværre ikke plads….heller ikke selv om, at vi brugte ”børne-kortet” med, at vores børn ikke kunne lide at sove i bølger, og de var bange osv osv. Så vi måtte i gang med at få ankeret godt til bunds. Vi har faktisk haft lidt udfordringer med vores anker, som ikke rigtig har ville sidde ordentlig fast i bunden hernede, så vi måtte smide begge ankre i vandet. Phillip hoppede i badetøjet og greb snorkel og maske, og så var han ude og tjekke ankrene. Efter et par gange lykkedes det at få ankrene til at sidde fast, og Phillip kunne bekræfte, at der var meget strøm i vandet, for han havde svømmet i modstrøm en hel del 😊

Som det oftest sker, blev vi inviteret på et glas vin og en øl på Vixen inden aftensmaden. Der skulle holdes godt på glassene, da deres båd også rullede en hel del – rent faktisk trillede deres VHF ned ad bordet på et tidspunkt 😉 Aftenen gik ok ombord, men det er første nat, hvor jeg har prøvet at ligge på siden at sove og så trille ned på ryggen, om på siden og tilbage på ryggen blot ved bådens rullen. Så vi glædede os til at komme i havn.

Næste morgen gjorde vi klar til at sejle i havn – og sikke en luksus… vi blev sejlet i møde af hjælpende havnefolk (ikke boatboys), fik strømstikket i standeren, en vandhane kun til vores brug, egen internetboks ombord så vi havde godt wifi hele tiden og derudover alt lige ved hånden, bankautomat, immigration, swimmingpool, restauranter og vasketøjsservice. Det var virkelig luksus!! Og de 4 dage vi havde booket i havnen på forhånd, blev lynhurtigt forlænget til først 7 og senere 9 dage.

I havnen lå allerede Miraculix og derudover kom Pumba også, så meget hurtigt blev danskerbanden med os 5 danske både samlet igen, så der blev hygget igennem hos både børn og voksne.

Vi havde læst, at Sct Georges var én af de hyggeligste storbyer i Caribien, så vi havde store forventninger, da vi en dag gik ind til byen sammen med familien Vixen. Selve havnefronten rundt var faktisk også meget fin, og vi fik da også besøgt en lille chokolade butik, men da vi fik bevæget os op i gaderne, blev det et stort kaos med små boder, ”variety shops”, mange mennesker alle steder, småbeskidt og ikke særlig tiltalende i vores øjne. Så vi skyndte os tilbage til vores rolige havn.

Et par dage efter havde vi booket en tur rundt på øen med egen guide – igen sammen med familien Vixen 😊 Vores guide Raymond var en vellidt mand, hilste og vinkede til alle, han mødte. Meget smilende og virkelig god til at fortælle. Så han stoppede mange gange for lige at vise os en plante, en frugt eller et eller anden finurlig lille ting, som betyder meget for indbyggerne på Grenada.

Første rigtige stop blev ved et lille vandfald, hvor der lige kunne bades lidt. Udover vandfaldet var der et lille bur med nogle vældig søde aber, synes Amalie og Villads….i hvert fald til at starte med. Inden længe havde aben fået skubbet til Villads’ briller igennem buret, så brillerne lige pludselig lå i bunden af buret, aben tog dem og satte sig op i det fjerneste hjørne. Typisk!! Så vi fik fat i Raymond, som fik fat i en security mand, som kunne kravle ind i buret og hente brillerne. Heldigvis var der ikke sket noget med ham, og Villads blev igen rolig. Men aberne var ikke længere særlige spændende…

IMG_7721.JPG

Badetøjet kom på og der blev sprunget i vandfaldet 😊

Efter badeturen underviste Raymond børnene lidt i muskatnødden, inden turen gik videre til en lille muskatnødsfabrik. For os er muskatnødden faktisk kun noget vi bruger, når det skal rives på suppe e.l. En pose med muskatnød holder rigtig længe hjemme i vores køkken. Men hold da op, det med behandlingen af muskatnødder er en omstændig proces og mange menneskers håndarbejde.

Derefter kørte vi op til en lille chokoladeplantage, hvor vi blev vist rundt blandt chokoladeplanter og sorteringsprocedurer. Selvfølgelig var vi nødt til at købe lidt smagsprøver med hjem 😉

Raymond lavede et lille stop på en meget lokal restaurant, hvor vi fik frokost. God og eksotisk lækker mad til meget billige penge.

På vejen tilbage kørte vi ned til en sø, som rent faktisk lignede en dansk sø, men her var pavilloner og fiskene doneret af den kinesiske stat. Et smukt sted…

Det var en virkelig god dag, som vi alle lærte meget af!

Efter et par dage med ”hverdag” (=skole, lidt arbejde, swimmingpool, vasketøj m.v.) tog vi på en tur op til Seven Sisters waterfall sammen med Vixen og Pumba. Vi fik Raymond til at køre os, og han foreslog da også, at vi skulle bruge en lokal guide til at vise os rundt i regnskoven. Men altså hvor svært kunne det være – der var jo stier hele vejen, så det skulle nok gå…. Men efterfølgende skulle vi nok alligevel ikke have været så selvsikre, for efter at have set de første 2-3 stykker, kunne vi ikke finde vejen videre.

 

Så måtte vi sende de andre afsted nordpå igen… Vi blev lige lidt flere dage, da vi skulle vente på et nyt solpanel, der blev sendt fra Polen. Solpanelet nåede dog aldrig at komme, men vi nød de ekstra dage med luksus i havnen, inden vi også skulle nordpå igen. Vejrudsigten var ikke lige med os, syntes vi, men vi havde ikke mulighed for at forlænge vores havneplads mere, så vi måtte kaste os ud i det.

Fredag morgen fik vi cleareret ud fra Grenada og satte kursen mod Carriacou igen for at clearere ind igen. Vinden var noget stærkere end det vi normalt sejler ud i, men vi skulle jo afsted. Med storsejlet i 2. reb og forsejlet lidt ind og ud, blev det en helt fantastisk sejltur. Vi var alle godt vindblæste, da vi sejlede ind i Tyrell Bay på Carriacou ca. 5 timer efter. Vi blev taget godt imod af Niels og Emma fra Pumba, og ”Simon” tog godt imod os og viste os hen til hans mooring, som vi kunne leje for 2 dage. Så var der styr på det! Troede vi….indtil aftenen efter, hvor en stor katamaran kom sejlende og fortalte, at det var deres private mooring. Vi sagde, at vi havde lejet den af Simon, og de kunne kun sige ”det gør han hele tiden, selv om at vi har sagt, at han ikke skal”. Så vi måtte flytte os, og så var vi blevet snydt igen! ☹

Men derudover var der meget roligt og ganske hyggeligt i Tyrell Bay med et smukt område med mangroove træer. Det er jo desværre blevet sådan, at vi er blevet sværere og sværere at imponere, men der var hyggeligt og vi fik igen hygget os med Pumba og Vixen.

Faktisk blev det sidste aften med Pumba, da de sejler sydpå og skal være væk i 2 år. På trods af flere flasker vin lykkedes det ikke Niels at overbevise os om, at vi skulle med dem videre – selv om at han arbejdede hårdt for sagen! Svært – igen – at sige farvel til søde mennesker, som vi har lært så godt at kende…. Men vi glæder os blot til at se dem igen, når vi alle er tilbage i Danmark.

Så fortsatte turen mod Bequia – vores allesammens favoritsted – til et lille stop. Vi lå på vores ”faste” mooring, de forskellige boat boys kendte os, og når vi spiste frokost på den restaurant, vi holdte nytårsaften på, kom tjenerne hen og gav os et kram og ”nice to see you again”. Vi har nok været der lidt for meget… 😊 😊

Men skønt at være tilbage igen!

Jacob, Phillip, Amalie og Villads tog på en dykkertur med Cathy, som var helt fantastisk.

IMG_7806

Efter et par rolige dage tog vi videre til Blue Lagoon på St. Vincent – og hvad der skulle have været en kort og rolig dag på vandet, blev en meget anderledes dag (citeres fra facebook):

”Vi vågnede tidligt i morges i Bequia og skulle gøre båden shipshape til en lille tur på ca 8 sømil til St Vincent. Vi undrede os lidt over, at gummibåden var blevet så beskidt i løbet af natten. Indtil Jacob løftede benzindunken og fandt en død blæksprutte i bunden af gummibåden.
Derefter sejlede vi ud i meget roligt vejr – troede vi….men rundt om øen kom 3 meter høje bølger imod os så dækket blev skyllet godt af.
Vi kaldte havnen Blue Lagoon og skulle have assistance til at sejle igennem en smal passage, så vi fik “lods” ombord – skipper skulle lige vænne sig til at afgive styringen.
Så kom vi i havn og kl. er kun 11 – måske dagens oplevelser kræver et glas vin senere på dagen.
Alt virker meget dejligt her, så vi bliver lige et par dage.”

Miraculix lå også i havnen, så vi fik et par hyggelige aftener med Allan og Edel.

Næste stop: Marigot Bay på Saint Lucia 😊