Sct. Georges, Grenada – og nordpå igen…

Turen fra Union Island til Grenada blev en skøn sejltur i konvoj med Vixen og Leontina. Vi gik fra at have to reb i storsejlet, til 1 reb til fuldt sejl – og dette skyldtes naturligvis kun den nedadgående vind og havde intet at gøre med, at kaptajnen her ombord, ikke ville komme sidst frem 😊

Vi havde først booket plads i havnen til dagen efter, da vi så skulle ligge for anker uden for havnen. Vi havde dog læst, at vandet kunne være lidt uroligt der, men det var stadig et populært sted. Da vi kom frem, så vi hvor uroligt det var – nogle både svingede så meget, at masten nærmest lå ned på hver side. Vi prøvede at ringe til havnen for at få en plads med det samme, men der var desværre ikke plads….heller ikke selv om, at vi brugte ”børne-kortet” med, at vores børn ikke kunne lide at sove i bølger, og de var bange osv osv. Så vi måtte i gang med at få ankeret godt til bunds. Vi har faktisk haft lidt udfordringer med vores anker, som ikke rigtig har ville sidde ordentlig fast i bunden hernede, så vi måtte smide begge ankre i vandet. Phillip hoppede i badetøjet og greb snorkel og maske, og så var han ude og tjekke ankrene. Efter et par gange lykkedes det at få ankrene til at sidde fast, og Phillip kunne bekræfte, at der var meget strøm i vandet, for han havde svømmet i modstrøm en hel del 😊

Som det oftest sker, blev vi inviteret på et glas vin og en øl på Vixen inden aftensmaden. Der skulle holdes godt på glassene, da deres båd også rullede en hel del – rent faktisk trillede deres VHF ned ad bordet på et tidspunkt 😉 Aftenen gik ok ombord, men det er første nat, hvor jeg har prøvet at ligge på siden at sove og så trille ned på ryggen, om på siden og tilbage på ryggen blot ved bådens rullen. Så vi glædede os til at komme i havn.

Næste morgen gjorde vi klar til at sejle i havn – og sikke en luksus… vi blev sejlet i møde af hjælpende havnefolk (ikke boatboys), fik strømstikket i standeren, en vandhane kun til vores brug, egen internetboks ombord så vi havde godt wifi hele tiden og derudover alt lige ved hånden, bankautomat, immigration, swimmingpool, restauranter og vasketøjsservice. Det var virkelig luksus!! Og de 4 dage vi havde booket i havnen på forhånd, blev lynhurtigt forlænget til først 7 og senere 9 dage.

I havnen lå allerede Miraculix og derudover kom Pumba også, så meget hurtigt blev danskerbanden med os 5 danske både samlet igen, så der blev hygget igennem hos både børn og voksne.

Vi havde læst, at Sct Georges var én af de hyggeligste storbyer i Caribien, så vi havde store forventninger, da vi en dag gik ind til byen sammen med familien Vixen. Selve havnefronten rundt var faktisk også meget fin, og vi fik da også besøgt en lille chokolade butik, men da vi fik bevæget os op i gaderne, blev det et stort kaos med små boder, ”variety shops”, mange mennesker alle steder, småbeskidt og ikke særlig tiltalende i vores øjne. Så vi skyndte os tilbage til vores rolige havn.

Et par dage efter havde vi booket en tur rundt på øen med egen guide – igen sammen med familien Vixen 😊 Vores guide Raymond var en vellidt mand, hilste og vinkede til alle, han mødte. Meget smilende og virkelig god til at fortælle. Så han stoppede mange gange for lige at vise os en plante, en frugt eller et eller anden finurlig lille ting, som betyder meget for indbyggerne på Grenada.

Første rigtige stop blev ved et lille vandfald, hvor der lige kunne bades lidt. Udover vandfaldet var der et lille bur med nogle vældig søde aber, synes Amalie og Villads….i hvert fald til at starte med. Inden længe havde aben fået skubbet til Villads’ briller igennem buret, så brillerne lige pludselig lå i bunden af buret, aben tog dem og satte sig op i det fjerneste hjørne. Typisk!! Så vi fik fat i Raymond, som fik fat i en security mand, som kunne kravle ind i buret og hente brillerne. Heldigvis var der ikke sket noget med ham, og Villads blev igen rolig. Men aberne var ikke længere særlige spændende…

IMG_7721.JPG

Badetøjet kom på og der blev sprunget i vandfaldet 😊

Efter badeturen underviste Raymond børnene lidt i muskatnødden, inden turen gik videre til en lille muskatnødsfabrik. For os er muskatnødden faktisk kun noget vi bruger, når det skal rives på suppe e.l. En pose med muskatnød holder rigtig længe hjemme i vores køkken. Men hold da op, det med behandlingen af muskatnødder er en omstændig proces og mange menneskers håndarbejde.

Derefter kørte vi op til en lille chokoladeplantage, hvor vi blev vist rundt blandt chokoladeplanter og sorteringsprocedurer. Selvfølgelig var vi nødt til at købe lidt smagsprøver med hjem 😉

Raymond lavede et lille stop på en meget lokal restaurant, hvor vi fik frokost. God og eksotisk lækker mad til meget billige penge.

På vejen tilbage kørte vi ned til en sø, som rent faktisk lignede en dansk sø, men her var pavilloner og fiskene doneret af den kinesiske stat. Et smukt sted…

Det var en virkelig god dag, som vi alle lærte meget af!

Efter et par dage med ”hverdag” (=skole, lidt arbejde, swimmingpool, vasketøj m.v.) tog vi på en tur op til Seven Sisters waterfall sammen med Vixen og Pumba. Vi fik Raymond til at køre os, og han foreslog da også, at vi skulle bruge en lokal guide til at vise os rundt i regnskoven. Men altså hvor svært kunne det være – der var jo stier hele vejen, så det skulle nok gå…. Men efterfølgende skulle vi nok alligevel ikke have været så selvsikre, for efter at have set de første 2-3 stykker, kunne vi ikke finde vejen videre.

 

Så måtte vi sende de andre afsted nordpå igen… Vi blev lige lidt flere dage, da vi skulle vente på et nyt solpanel, der blev sendt fra Polen. Solpanelet nåede dog aldrig at komme, men vi nød de ekstra dage med luksus i havnen, inden vi også skulle nordpå igen. Vejrudsigten var ikke lige med os, syntes vi, men vi havde ikke mulighed for at forlænge vores havneplads mere, så vi måtte kaste os ud i det.

Fredag morgen fik vi cleareret ud fra Grenada og satte kursen mod Carriacou igen for at clearere ind igen. Vinden var noget stærkere end det vi normalt sejler ud i, men vi skulle jo afsted. Med storsejlet i 2. reb og forsejlet lidt ind og ud, blev det en helt fantastisk sejltur. Vi var alle godt vindblæste, da vi sejlede ind i Tyrell Bay på Carriacou ca. 5 timer efter. Vi blev taget godt imod af Niels og Emma fra Pumba, og ”Simon” tog godt imod os og viste os hen til hans mooring, som vi kunne leje for 2 dage. Så var der styr på det! Troede vi….indtil aftenen efter, hvor en stor katamaran kom sejlende og fortalte, at det var deres private mooring. Vi sagde, at vi havde lejet den af Simon, og de kunne kun sige ”det gør han hele tiden, selv om at vi har sagt, at han ikke skal”. Så vi måtte flytte os, og så var vi blevet snydt igen! ☹

Men derudover var der meget roligt og ganske hyggeligt i Tyrell Bay med et smukt område med mangroove træer. Det er jo desværre blevet sådan, at vi er blevet sværere og sværere at imponere, men der var hyggeligt og vi fik igen hygget os med Pumba og Vixen.

Faktisk blev det sidste aften med Pumba, da de sejler sydpå og skal være væk i 2 år. På trods af flere flasker vin lykkedes det ikke Niels at overbevise os om, at vi skulle med dem videre – selv om at han arbejdede hårdt for sagen! Svært – igen – at sige farvel til søde mennesker, som vi har lært så godt at kende…. Men vi glæder os blot til at se dem igen, når vi alle er tilbage i Danmark.

Så fortsatte turen mod Bequia – vores allesammens favoritsted – til et lille stop. Vi lå på vores ”faste” mooring, de forskellige boat boys kendte os, og når vi spiste frokost på den restaurant, vi holdte nytårsaften på, kom tjenerne hen og gav os et kram og ”nice to see you again”. Vi har nok været der lidt for meget… 😊 😊

Men skønt at være tilbage igen!

Jacob, Phillip, Amalie og Villads tog på en dykkertur med Cathy, som var helt fantastisk.

IMG_7806

Efter et par rolige dage tog vi videre til Blue Lagoon på St. Vincent – og hvad der skulle have været en kort og rolig dag på vandet, blev en meget anderledes dag (citeres fra facebook):

”Vi vågnede tidligt i morges i Bequia og skulle gøre båden shipshape til en lille tur på ca 8 sømil til St Vincent. Vi undrede os lidt over, at gummibåden var blevet så beskidt i løbet af natten. Indtil Jacob løftede benzindunken og fandt en død blæksprutte i bunden af gummibåden.
Derefter sejlede vi ud i meget roligt vejr – troede vi….men rundt om øen kom 3 meter høje bølger imod os så dækket blev skyllet godt af.
Vi kaldte havnen Blue Lagoon og skulle have assistance til at sejle igennem en smal passage, så vi fik “lods” ombord – skipper skulle lige vænne sig til at afgive styringen.
Så kom vi i havn og kl. er kun 11 – måske dagens oplevelser kræver et glas vin senere på dagen.
Alt virker meget dejligt her, så vi bliver lige et par dage.”

Miraculix lå også i havnen, så vi fik et par hyggelige aftener med Allan og Edel.

Næste stop: Marigot Bay på Saint Lucia 😊

Union Island

Efter Tobago Cays sejlede vi 1 times tid sydpå til Union Island. Vi sejlede lige forbi den lille ø, Palm Island, som også skulle være ret fantastisk, men vejret var lidt for blæsende til at ligge for anker, så vi valgte at sejlede videre…

Vi valgte at sejle om til en lille ankerbugt på den anden side af Union Island, Chatham Bay, og så gemme hovedbyen, Clifton, til senere. Pga landenes told- og immigrationsregler skal vi deklarere ind og ud, når vi kommer til et nyt land. Derfor skulle vi under alle omstændigheder til Clifton for at deklarere ud, inden kursen blev sat mod Grenada.

Chatham Bay var en hyggelig lille bugt med en lang strand med 3-4 barer og restauranter i vandkanten. Vandet var også her klart, og her var mange dyr – både fisk og fugle. Særligt pelikanerne fløj tæt omkring os!

Vi besluttede os for at tage en tur ind til stranden for at få lidt wifi. Men meget tilfældigt virkede barernes wifi lige netop ikke i dag… 🙂 Derfor måtte vi nøjedes med lidt at drikke – og så videre til næste bar…. – og så videre til næste bar. Så vi endte faktisk med en pubcrawl hen langs stranden – så hyggeligt!

Favoritstedet blev baren på Chatham Bay Resort med de bløde møbler, hvor Phillip sidder og nyder livet på billedet ovenfor!

Ellers brugte vi dagene på at bade, hygge på bådene, SUP boards ture, dykning og gummibådsræs.

Så måtte vi til Clifton og få klaret de praktiske papirer. Vi sejlede derfor tilbage og ind i havnen. Ret hurtigt kom de meget “populære” boat boys farende for at tilbyde os en mooring inde i havnen. De forsøgte at afsætte os på en mooring langt ude, men da vi gerne ville være tættere på havnen, fik vi overtalt dem til en anden mooring. Vi fik lagt til og skulle “kun” betale 80 EC. Da vi før er blevet snydt, fik vi sagt til dem, at der i bøgerne står, at prisen er 60 EC. Men næh nej, denne her var deres egen, så det var altså 80. Det betalte vi så… Og selvfølgelig fik vi senere at vide, at mooringen tilhørte en charterbåd, men hvis vi var heldige, kom den ikke hjem, mens vi var der! Vi bliver lige irriterede hver gang, det sker – men på et tidspunkt bliver vi vel de kloge…. 😉

Vi kom hurtigt ind til havnen, så vi kunne komme op på immigrationskontoret på den lokale flyveplads. Øen har en lille landingsbane lige ved siden af havnen, så vi var ikke i tvivl om, hvilken vej vi skulle gå…

Efter at det praktiske var på plads, gik vi en lille tur i byen – men på sådan en søndag eftermiddag, var der meget stille…

Herefter mødtes vi med en tredje dansk båd, Leontina. Så vi blev enige om at sejle ud til en lille ø i havnen, Happy Island, for at få lidt koldt at drikke.

Men Happy Island var ikke så happy! Ejeren var ikke mødt op, så der var helt lukket. Én af de lokale mente, at han var ude at kite surfe, som er noget af det Union Island er kendt for. Så vi måtte sejle tilbage igen…

Caribian time… No problems… Take it easy 🙂

Dagen efter blev kursen sat mod Grenada!

 

 

Tobago Cays

Vi sejlede direkte fra Bequia til Tobago Cays og selvfølgelig fulgtes vi med Vixen 🙂 Udover at det giver lidt tryghed at sejle flere både sammen, så hygger vi os også rigtig meget sammen, både børn og voksne. Turen var ikke særlig lang, og vejret var skønt – en god dag på vandet!

Vi fik lagt os til et par mooringe næsten på 1. række ud mod havet, og der gik ikke længe, før de første skildpadder svømmede forbi os i det fuldstændig fantastiske turkisklare vand. Det var helt vildt!

Alle var hurtige i vandet og børnene fik svømmet rundt med et par skildpadder, og der blev filmet og fotograferet.

Der var faktisk et afmærket skildpaddeområde inden ved en lille strand, hvor man kunne snorkle rundt. Men vi havde hørt fra andre sejlere, at der var sjældent nogle skildpadder indenfor området – de lå ude blandt bådene og kiggede – sikkert grinende – ind på os tossede turister, der valgte at svømme rundt og lede efter dem. Vi var dog derinde og snorkle lidt rundt, og der gik ikke mange minutter før børnene havde set en revhaj, flere rokker og diverse andre fine fisk. Men ingen skildpadder…. 😉

Vi valgte at blive 2 dage og bare nyde den fantastiske udsigt og svømme rundt. Der var også en lille ø, hvor man kunne slappe lidt af, gå en tur, og hvor der blev holdt barbecue om aftenen. Vi nåede aldrig at deltage i denne barbecue, da vi havde handlet VILDT ind på Bequia, og med de priser, så skulle det spises først. Men mon ikke der kommer et andet sted med samme tilbud?!

Tobago Cays lignede fuldstændig de billeder, som man ser i bøgerne – meget meget smukt og med mange skildpadder!

Phillip og Jacob var også ude og lege lidt 🙂

Bequia

Vi har været 2½ uge på øen Bequia – en ø, som vi faktisk ikke vidste eksisterede, da vi tog afsted. Men da vi skiltes fra Vixen i november lavede vi en løs aftale om at holde jul sammen, og da de foreslog, at vi skulle mødes på Bequia, sagde vi selvfølgelig ”ja tak” 😊

Det har så vist sig at være et fantastisk sted, og efter 2½ uge er det stadig svært at komme væk herfra. Stedet her har været skønt på så mange måde – smuk natur, flinke mennesker, gode restauranter, hyggelig by, skøn ankerbugt med havskildpadder og fisk, og så har vi været meget sammen med/haft nogle skønne oplevelser med alle de søde mennesker på Vixen, Pumba, Notorious, Miraculix, Macumba og fået hilst kort igen på Johanne Louise.

Faktisk har vi lavet så mange ting her på Bequia, at jeg deler dette afsnit op i overskrifter….

Jul:

Vi ankom til Bequia den 22/12, så den 23/12 skulle vi planlægge julemenu og handle ind sammen med Vixen. Børnene var super glade for at se hinanden igen, så vi voksne gik ud og handlede. Julemiddagen endte med at bestå af and på dåse, kartofler, brune kartofler, brun sovs (vi fik lidt flæskestegsfond fra Notorious), grillpølser, salat, ris a la mande og risengrød. En skøn middag, som faktisk smagte meget af jul!

Om dagen badede og hyggede vi, var på den lokale bar og få en rum punch med Jeannette og Karsten fra Notorious og i det hele taget bare slappede af. Vi havde noget svært ved at forestille os, at det var juleaften, når det var 30 grader varmt udenfor.

Vixen kom over til os ved 6-tiden, og på trods af den smule plads vi har, endte vi da med at sidde 9 mennesker i ”stuen” med al maden på bordet foran os. Det var vildt hyggeligt – god mad, god vin og julemusik i højttaleren. Efter middagen kom det lille plastik juletræ ned på gulvet, og de 4 børn dansede rundt om det, mens vi voksne sang fra sofaen – der var simpelthen ikke plads til os alle dansende rundt. Derefter var det tid til gaver – fuldstændig som det plejer. Nogle af julegaverne var lidt koordinerede af Mia fra Vixen og mig, så børnene som har det så godt sammen, fik nogle af de samme ting. Bl.a. fik alle 4 børn et PADI Bubble maker kursus, som bestod af ca. 1½ times dykning med flaske, så de kunne prøve det. Det skabte stor glæde 😊 Phillip glædede sig bl.a. over kogebøger, penge og gavekort, som skal bruges i og på annekset, når han skal i gang med at indrette det til sommer, når vi er hjemme igen.

Faktisk havde julen været én af de begivenheder, som særligt børnene havde været lidt betænksomme over for – hvor anderledes ville det lige blive? Men faktisk var det så skøn en aften for os alle, at Villads sagde ”det har været den bedste juleaften nogensinde”, inden han faldt i søvn. Måske hans nye GoPro kamera havde lidt med det at gøre, men det vigtigste er, at han har den følelse 😉

1. juledag solede og badede vi i løbet af dagen. Om aftenen havde vi bestilt bord på en lokal restaurant, som havde julemiddag på menuen – her holder de jo først jul den 25. december. Middagen skulle vi nyde sammen med Notorius og Vixen. Alle kom til gin/tonic her på Freedom først, og så sejlede vi i dinghyerne over til broen foran restauranten. En hyggelig aften med god mad og skøn olietønde musik.

Nytår 2018/19:

Om eftermiddagen mødtes vi på den lokale bar og så Dronningens nytårstale på computeren (vi er jo 5 timer bagud her, så vi kunne se den kl. 13).

img_7504

Flere af os danske både havde talt sammen om at holde nytårsaften sammen. Da vi var nogle af de første danske både her, gik vi på jagt efter et hyggeligt sted. Vi fandt et hotel nede i strandkanten, som havde et nytårsarrangement. Vi endte med at være 24 danskere – og sikke en aften!

Vi fik lækker mad, gode drinks og der var livemusik hele aftenen, så vi fik danset en masse – både børn og voksne. Det sjove ved aftenen var også, at vi kender jo ikke hinanden så godt, at vi har prøvet at feste sammen med hinanden før, men det kan vi vist godt sige, var en succes. Alle talte, dansede og hyggede på kryds og tværs. Kl. 12 hoppede Amalie og Villads i vandet (i stedet for ned af sofaen) og der var et giga festfyrværkeri. Efter en afsluttende drink hoppede vi igen i dinghyen og sejlede hjem (vi ligger ude i bugten ved en mooring, så hver gang vi skal noget, foregår det i dinghy).

Taxitur rundt på øen:

Sammen med Notorious og Vixen bookede vi en rar taxichauffør til at køre os lidt rundt på øen. Øen er ikke så stor, men vi fik set nogle virkelig smukke steder.

Vi fik set bugten Friendship Bay, hvor de fanger hvaler. Øen har lov til at fange 4 hvaler om året, men i 2018 havde de slet ikke fanget nogle. Men hvalfangsten er en del af deres natur, og når de fanger en hval, bruger de alt fra den, undtagen indvoldene.

Vi besøgte også en lille hvalfangerhavn, hvor de solgte fisk og lobsters. De fortalte, at mange af de fangne lobsters blev sendt til Miami.

Derefter besøgte vi resterne af Fort Hamilton, som ligger med den skønneste udsigt over bugten og hvor der stadig var rester af de engelske og franske kanoner.

Til sidste kørte vi til en lokal skildpaddefarm, hvor ejeren fortalte, at han de sidste 23 år havde arbejdet med at redde skildpadder. Han tager æggene, udruger dem og beholder skildpadderne til de er ca. 5-7 år gamle, og så sætter han dem ud i havet igen. Så har de større chance for at overleve. Et lidt faldefærdigt sted, men spændende at se….

En rigtig god tur, hvor vi fik set og lært en masse 😊

Dykkercertifikat:

Phillip og Jacob har jo begge dykkercertifikater, og Amalie og Villads har længe talt om, at det vil de også lære. Derfor fik de Bubble maker kurset i julegave, så de kunne få prøvet det at dykke med flaske lidt af. De glædede sig helt vildt til det og det blev en kæmpe succes – det var noget af det bedste, de havde oplevet! Samme mening var der hos Vigga og Albert hos Vixen. Så efter lange overvejelser, talte vi med Cathy hos det lokale dykkercenter Dive Bequia om muligheden for at give dem en dykkeruddannelse. Faktisk skal børnene være fyldt 10 år for at starte på en uddannelse, men efter at hun havde set både Vigga (bliver 10 år i maj) og Villads (bliver 10 år i februar) i vandet, var hun ikke i tvivl om, at det ville de godt kunne klare. Så børnene fik lov! Og med på holdet kom også Emma og Niels fra Pumba.

Det er PADI Open Water Diver-uddannelsen de gik i gang med, og selv om, at de er børn, skal de kunne det samme som voksne. Så det blev nogle hårde dage med masser af teori, øvelser på lavt vand og fantastiske dyk. De fandt ud af, at det faktisk er en stor ting at blive dykker – det er ikke kun sjove dyk… det kan gælde liv eller død, hvis man ikke kender til reglerne.

Undervisningen foregår jo på engelsk, så børnene skal virkelig lytte godt efter. Heldigvis er de 3 fædre med – Jacob, Mads og Niels – både til at assistere, lære og oversætte det, som børnene ikke forstår.

Alle børnene er mega seje! – og meget trætte om aftenen…. 😊 De har hver især deres yndlings- og ”hade”-øvelser, men de gør det så flot! Vi er nogle meget stolte forældre (og storebror) ❤

Derudover blev Bequia også stedet, hvor:

  • Phillip fik indviet sin harpun – dog uden fangst….
  • Vores motor måtte tændes hver dag for at lave strøm og få water makeren til at lave vand til os
  • Vi smagte caribisk rum punch for første gang
  • Vi blev hilst velkommen i bugten af en havskildpadde så snart vi kom ind
  • Phillip lærte Karina at snorkle
  • Vi fik leveret vasketøj, lobsters, diesel, bagerbrød m.v. direkte i cockpittet
  • Vi betalte 35EC for en vandmelon (ca. kr. 87)
  • Gummibåden sejlede forbi os, mens vi sad på en lokal café, så Villads måtte hoppe i vandet og hente den…. Phillip havde godt nok nævnt, at han ikke var sikker på, at den var bundet godt nok fast 😊
  • Jacob røg i vandet, da gummibåden pludselig fjernede sig under hans fod en mørk aften på vej tilbage til båden (her blev der grint ret meget 😊 😊)
  • Vi bare havde det fantastisk ❤

 

Endelig Caribien…..

Saint Lucia

Efter 14 dage i lejlighed i Las Palmas og 17 dage hjemme i Danmark, glædede både børnene og jeg os til at komme tilbage til båden og ikke mindst til, at familien skulle blive samlet igen.

Det var dejligt at være hjemme og se venner og familie igen, og Amalie og Villads havde et travlt program med legekammerater. Phillip var glad for at være hjemme hos sin mor igen og ikke mindst at se Anna (kæresten) og tilbringe noget tid sammen med hende. For ham var det nok lidt sværere at skulle afsted igen… Men han gjorde det heldigvis, og nu er vi alle 5 samlet igen ❤

Jacob ankom jo til Rodney Bay den 11. december, og vi andre kom dertil den 13. december. Vi havde booket hotel til den 16. december, da gasterne stadig var på båden – men det havde vi nu heller ikke noget imod 😊

Vi forlod København tidligt torsdag morgen med MEGET bagage, men heldigvis kunne vi kun medbringe sportstasker, da kufferter jo ikke kan stuves af vejen på båden, og taskerne kan ikke indeholde så meget som en kuffert, så det gik uden overvægt. To af vores tasker var med julegaver og julegodter, som jeg bare håbede kunne komme med igennem tolden på Saint Lucia – og det gik heldigvis… Tolderen spurgte mig ”har du grøntsager eller frugt med?”, og jeg skyndte mig at svare ”nej”, da jeg jo kun havde and, pebernødder, chokolade m.v. med. Efter mit meget klare ”nej”, fik vi lov til at gå igennem uden yderligere tjek, så vi skyndte os ud ad lufthavnen.

Vi havde bestilt transport fra lufthavnen, så der stod en chauffør og ventede på os, og kørte os direkte til hotellet. Han havde selvfølgelig et giga hår, sagde ”be happy” og vi hørte Bob Marley i bilen – lige hvad vi havde forestillet os 😊

Jacob ventede på os på hotellet, og det var så dejligt at se ham igen! Vi havde alle savnet ham sindssyg meget og var glade for, at han var kommet godt over Atlanterhavet.

Hotellet var lille og hyggeligt og lå meget tæt på havnen, så det var helt perfekt!

Næste morgen gik vi en tur til Rodney Bay Marina for at sige hej til drengene hjemmefra – jeg havde en del hilsner og kram, der skulle deles ud fra kærester og familie derhjemme, som savnede dem.

Alt var som vi havde drømt op – palmer, sol, varme, Bob-Marley look-a-likes og afslappet stemning.

Marinaen i Rodney Bay var et super hyggeligt område, hvor vi kunne færdes rundt trygt og godt. Men vi blev gjort opmærksom på, at vi ikke skulle gå alene rundt på vejene om aftenen, og det var vigtigt, at ens ejendele ikke blev vist for meget frem. Så vi passede generelt meget på, og var da heller ikke ude for nogle ubehageligheder.

Søndag flyttede vi tilbage på båden – det var dejligt! Vi nød at tulle rundt, pakke ud, pynte op til jul og komme på plads igen.

Da vi ikke kunne holde varmen ud mere, sejlede vi en tur ud til stranden i gummibåden. En fantastisk strand, hvor børnene havde fået adgang til en slags vandpark i nogle timer. Så Jacob og børnene hoppede rundt, mens Phillip og jeg solede 😊 Frokosten fik på vi den lokale strandbar Spinnaker, hvor der blev spillet julemusik på olietønder og juleguirlanderne hang i loftet.

De næste dage hyggede vi bare i havnen, og vi havde meget svært ved at beslutte, hvornår vi skulle sejle videre – der var jo meget dejligt! Men vi besluttede os for blot at sejle ca. 10 sømil sydpå til en lille ankerbugt, der hed Marigot Bay – så var vi da kommet det videre. Og hvor var det godt, at vi gjorde det – vi kom ind i bugten til en lille sandstrand, palmetræer med kokosnødder og klart vand. Her blev vi et par dage, hvor vi blot nød, at nu var vi endelig kommet til Caribien!

 

Men selvfølgelig er alt ikke så rosenrødt…. Befolkningen på Saint Lucia er åbenbart meget fattig, så vi blev hele tiden opsøgt af mænd i små joller, som ville sælge frugt og souvenirs. Vi blev også mindet om det med at låse alt inde, da der havde været nogle tyverier ombord. Så vi var ikke helt trygge der – men omgivelserne var dejlige!

Saint Vincent

Efter et par dage valgte vi at sejle videre til Saint Vincent. Vi havde læst i guidebøgerne for at finde ud af, hvor vi skulle sejle hen. Vi besluttede os for bugten Wallilabou Bay – en lille ankerbugt, hvor Pirates of Caribbean var blevet optaget tilbage i 2006. Sejlturen dertil var på ca. 46 sømil, så ca. 6-7 timer. Vi sejlede afsted i fint vejr, og alle var glade. Men da vi kom på åbent vand imellem øerne, blev bølgerne større og vinden kraftigere, så vi blev lige mindet om, hvordan det er at sejle – på godt og ondt 😉

IMG_7378IMG_7379IMG_7380IMG_7386

Vi kom frem til Wallilabou Bay sidst på eftermiddagen, og der lå en 5-6 andre både, så vi sejlede derind. Vi er nemlig også blevet rådet til aldrig at sejle ind i en bugt, hvor der ikke er andre både pga risikoen for tyveri, overfald m.v.

Allerede uden for bugten blev vi mødt af en lille motorbåd med to lokale, som gerne ville hjælpe os ind. Hernede er det normalt, at man betaler disse boat boys for hjælp, så det sagde vi ja tak til.

Vi kom ind i bugten og fik fortøjningerne i en mooring. Disse to boat boys ville selvfølgelig gerne have betaling, og det fik de. Derudover skulle vi også betale for leje af mooringen – 50 EC pr. nat, så de fik 100 EC af os. Vi spurgte ind til, om vi ikke skulle betale på restauranten, som der stod i guidebøgerne, men det skulle vi ikke, vi skulle bare betale til ham Ice Man, som han hed. Super, så var der styr på det! Men mens vi havde forhandlet med Ice Man, havde 3-4 andre lokale hægtet sig på vores båd, og ville sælge os frugter og smykker. For at få fred købte vi lidt af dem alle – men de var meget svære at slippe af med.

Alt omkring denne bugt var meget slidt, men den levede højt på de gamle filmoptagelser. Dagen efter kom der da også mange krydstogtsgæster i busser kørende for lige at få taget et par billeder af Johnny Depp-omgivelserne.

 

IMG_7388IMG_7391IMG_7395IMG_7400.JPGIMG_7402.JPGIMG_7403.JPG

Vi tog en tur over på den lokale restaurant for at få lidt wifi. Restauranten tog pænt imod os og mindede os om, at vi jo skulle betale for at ligge ved hans mooring. Vi fortalte, at vi havde betalt Ice Man 100 EC – han rystede på hovedet og sagde, at prisen var 20 EC pr. nat, og man kunne få de 20 EC refunderet, hvis man købte noget i restauranten. Så vi var blevet godt snydt! Og han ville selv tage den med Ice Man…. Vi så ikke mere til Ice Man, mens vi var der!

For bare at have set lidt af øen, gik vi en lille tur op til et mindre vandfald ca. 10 minutters gang fra båden. Her var det også med at gemme kamera m.v. væk, for der blev kigget langt efter os.

Så næste morgen var vi ikke i tvivl om, at vi bare skulle afsted – vi følte os ikke trygge! Der skete os jo heldigvis ikke noget, og udover at snyde os, så gjorde de os jo ikke noget. Men det er ikke et sted, vi skal tilbage til….

Puerto de Mogan, Gran Canaria

Sejlturen fra Porto Rico til Mogan tog kun ca. 30 min, så vores korteste strækning på denne tur. Det var nu også meget hyggeligt 😉

Vi har været i Mogan nogle gange før, og vi er alle 5 rigtig glade for den by – den er hyggelig, charmerende, turistet på sin egen måde OG der er en hyggelig havn, hvor vi mange gange har gået og kigget på langtursbåde, og drømt om den dag, hvor vi selv ville være der. Og det er nu…..jubiiii…. 🙂

IMG_7049

Phillip er desværre ikke med på dette billede, da han hellere ville blive på båden og vaske dækket, mens vi gik på havnekontoret og tjekkede ind. Dette fik han så meget morskab ud af, da der var mange, der var stoppet op på molen og indbyrdes havde diskuteret, om han mon var dæksdreng, en ung enlig langturssejler e.l. Og de havde åbenbart ikke tænkt over, at han godt forstod deres danske 🙂

Men vi er desværre ikke de eneste, der syntes godt om Mogan – vi måtte kæmpe for at få bestilt en plads i havnen. Til sidst fik vi 2 dage, men havde faktisk ønsket os ca. 14 dage. Men heldigvis er de overhovedet ikke strukturerede hernede på havnekontorerne, så vi har efterhånden lært, at når først vi er i havnen, så er det lidt nemmere at få lov til at blive i flere dage. Så vi krydsede fingre for lidt flere dage. Og ganske rigtigt – allerede da vi tjekkede ind i havnen, fik vi at vide, at vi kunne være der yderligere 3 dage (og til sidst fik vi faktisk 2 dage mere, så vi endte med at være der i 1 uge).

Igen havde vi fulgtes med Vixen, så både børn og voksne fandt hurtigt sammen igen, og vi hyggede på stranden, ved poolen, spiste gode frokoster og gik ture i byen.

Vi havde dog lovet børnene en tur til Aqualand, så vi lejede biler og kørte til Maspalomas. Vi stod klar, da de åbnede dørene kl. 10 (og vi gik faktisk først derfra igen, da de lukkede kl. 17), og så stod den ellers på vandrutsjebaner det meste af dagen.

Vi havde set, at der i parken også var en søløve, som man kan svømme eller blive fotograferet med. Men vi tænkte, at vi bare ville se showet…. Det viste sig så bare, at der var ikke noget show – du skulle købe dig adgang til at svømme eller blive fotograferet med den. Skuffelsen var stor hos alle børnene, så selvfølgelig forbarmede forældrene sig – børnene skulle selvfølgelig have lov til at svømme med søløven!

45 minutter senere og en fantastisk oplevelse rigere, fik vi 4 børn ud, som havde haft deres livs oplevelse – det var alle pengene værd. Der blev selvfølgelig taget en masse billeder, som vi så kunne købe til en mindre formue ved udgangen.

Vi havde nogle meget glade og trætte børn med hjem den dag ❤

Så nærmede vi os slutningen på vores dage i Mogan i denne omgang, og vi stod tidligt op søndag morgen for at sejle de ca. 42 sømil til Las Palmas – vores sidste stop i Europa.